Poul Søndergaard havde ’1000 ting’ men én ting var vigtigere end alle

– Gud holder mig frisk så længe, han skal bruge mig her, siger Poul Søndergaard – en meget aktiv pensionist på 81 år. Indtil år 2000 havde han legetøjsbutikken ”1000 ting” på gågaden i Ringkøbing, men så solgte han butikken og rejste bl.a. til Guatemala.

Allerede i 1962 startede Poul og hans hustru Karen butikken. Selv havde han været fisker i Hvide Sande nogle år.

– Da jeg var 17 år, var der en, som spurgte, om jeg selv havde taget imod Jesus. Jeg regnede med, at når jeg var født i en kristen familie, så var alt i orden.

Den aften takkede jeg Jesus for, at han var død for mig personlig, og ikke ”kun” alle de andre, og jeg blev så fyldt af glæde, at jeg ikke kunne sove hele natten. Den glæde har jeg stadig og takker Gud, siger Poul Søndergaard.

Familien følger vejen

Parret fik tre børn. Den ældste er Christian, som er lærer på Videbæk Kristne Friskole. Hans kone er sygeplejerske. Helle er gift med præsten i Græsted Frikirke Claus Aagaard. Peter, som selv har været præst i Københavns Valgmenighed, er gift med missionærdatteren Hanna.

– Jeg har ti børnebørn, og de vil allesammen tjene Herren. Det er jeg så glad for. Det er ingen selvfølge i dag, siger Poul.

For ham er noget af det vigtigste i livet at hjælpe andre til tro på Jesus.
Allerede mens han havde butikken i Ringkøbing, var han ”missionær”.

– Gud har givet mig en vis frimodighed, indrømmer han.

– Vi havde også et udhængsskab, hvor jeg havde Dansk Europamissions blad sat op.

Vi reklamerede med forskellige kristne ting i butikken. Vi lavede fx en masse plader af birketræ, hvor vi brændte skriftsteder fra Bibelen ind. Dem købte folk til at hænge op. Og så gik pengene til bibler til Rusland. Og der kom rigtigt mange bibler ud dengang, fortæller Poul, der også har været søndagsskolelærer i 25 år.

Solgte butikken og lærte spansk som 60-årig

– Gud tog min Karen hjem i 1997, og jeg var derefter på Bibelskole i Texas med ”Mercy Ships”, der har hospitals-og nødhjælpsskibe. Det største er ”African Mercy”, fortæller Poul, som solgte sin butik i Ringkøbing.

Via en venskabsfamilie kom han til Guatemala i Sydamerika i 2000. Her lærte han præsteparret at kende i Iglesia de Dios, som er en pinsekirke, mens den dominerende religion i Guatemala ellers er katolsk.

– Jeg kiggede efter en luthersk kirke, da jeg selv kommer fra Folkekirken. Men der var ingen.

Gademissionær i Guatemala

Da Poul altid har været optaget af at missionere, ville han lave en traktat til at bruge på gaden.
– Men jeg var jo ikke så god til spansk. Så jeg lejede et værelse og gik i gang med at lære spansk. Noget af det første, jeg lærte var: Donde esta el baño? (Hvor er toilettet?)

Kirken ville nu være med i at missionere på gaden, så hver lørdag var der en af deres bibelkredse, som tog med mig ud.

De andre dage delte jeg selv traktaten ud, fortæller Poul om sit sydamerikanske missionsarbejde. Han er ret alene om at missionere derovre.

– I starten var der en præst, som tog rundt og forkyndte evangeliet, men det er nu tyve år siden, og siden har jeg ikke set andre missionærer, fortæller han.

Ikke helt ufarligt

– Guatemala er et demokratisk land, men der er meget korruption, og der er mange banditter. Det skyldes især, at der transporteres narkotika fra Brasilien til USA gennem landet.

– Kan man så gå frit på gaden?

– Ja, svarer Poul, men tilføjer: – Men man risikerer at blive skudt.

Tidligere måtte jeg godt gå alene med mine traktater, men på det sidste har jeg måttet have nogen med.

Hvis man bliver stoppet og de sætter en kniv i siden på én, så bliver man jo nødt til at gå med.
Poul har været i Guatemala 10 gange ca. 3 måneder ad gangen.

– Men jeg har jo kun min pension nu, så Gud skal jo sende mig derover, hvis han har brug for mig.

– Hvordan gør han det?

– Det gør han ved at jeg får en indre overbevisning om, at nu skal jeg afsted. Og det skriver jeg til mine venner. Og så kommer de penge, der skal til. Sidste gang var der to venner, der betalte det.

Jeg havde en pause på fem år, hvor jeg ikke var der. Inden jeg tog hjem efter tre måneder, havde jeg delt 21.000 traktater ud. Så synes Gud åbenbart at jeg skulle have en pause. Så der gik fem år inden jeg kom derned igen.

Det er jo ikke ferie, jeg er på, tilføjer den aktive 81-årige, som føler at Gud giver ham energien.
Han understreger også, at alt er nåde. På et skilt i hans køkken står der: ”Dersom du i det hele taget lykkes i dit ”kristenliv”, vil det ikke være, fordi du er en god efterfølger. Det vil være, fordi min Søn er en god leder. Stol på hans evne til at lede dig, og ikke på din egen evne til at følge Ham.”

Maler gerne havet

Poul Søndergaard maler også, når han er hjemme i Ringkøbing. Og malerierne bidrager også til hans missionsvirksomhed.

Han er med i Galleri 5, som ligger i Smedegade 5 i Ringkøbing.

Her kan man også få en tår kaffe, mens man ser hans og de andre kunstneres malerier.
Der er normalt åbent torsdag og fredag eftermiddag og lørdag fra 11-14. I ferierne er åbningstiden udvidet.

– Hvad maler du?

– Guds natur og bibelske billeder er mine foretrukne emner. Jeg kan godt lide at male noget med havet, måske fordi jeg var erhvervs fisker i 2½ år.
Man kan se malerierne på www.galleripoul.com.

Forventer at Jesus snart kommer igen

– Du er frisk, selv om du er fyldt 81 år?

– Ja, Gud holder mig frisk så længe, han skal bruge mig her. Men nu kommer han jo snart og henter mig, og så er der jo ingen problemer med det mere. Dér får vi jo ”lægedom af bladene fra Livets Træ”, siger Poul Søndergaard med et citat fra Johs. Åbenbaring.

Han har en tryg tro på, at det Jesus har lovet i Bibelen, det holder ind i evigheden.

– Himmel og jord skal forgå, siger Jesus, men mine ord skal aldrig forgå. Så jeg tror, vi også studerer Guds ord i himlen. Jeg tror, vi sidder ved Jesu fødder, ligesom Maria, siger Poul.
– Der er mange tegn på at Jesus snart kommer. Det store tegn er jo, at Israel blev genoprettet i 1948, som det er forudsagt i Bibelen.

– Så du venter på, at Jesus snart kommer igen?

– Ja, og der står jo, at vi skal løfte vores hoveder, når vi ser tegnene. For vi har noget godt at se frem til.