Hvad sker der når vi dør?

Af Iben Thranholm

Lever vi videre? Det spørgsmål har altid optaget mennesker.

En ny serie på Netflix på seks afsnit med titlen “Surviving death” (At overleve døden) undersøger, om vores bevidsthed lever videre efter døden. Her møder man mennesker, der har haft nærdødsoplevelser, medier, som påstår, at de døde taler gennem dem til de pårørende, afdøde, som angiveligt giver de levende tegn eller som viser sig i form af en spøgelse.

Forskellige eksperter og forskere, der arbejder videnskabeligt med spørgsmålet, giver deres bud på, hvad der foregår. Man møder også en række mennesker, der har mistet en forælder eller et barn, som de i deres store sorg forsøger at få kontakt med.

Selvom det er i nogle tilfælde er overraskende, hvor meget mediet kan fortælle om afdøde, sidder man alligevel med en mistanke om, at det er fup og manipulation. Udnyttelse af mennesker i dyb sorg. Spiritismen giver heller ikke svar på nogen større spørgsmål.

Den taler ikke om Gud eller om et højere formål med livet. Og slet ikke om synd, dom og regnskab over livet. Det handler mest om at trøste de efterladte.

Nærdødsoplevelser virker derimod mere overbevisende, fordi de sker, når hjernen er sat ud af funktion. Det vil sige, at der er liv, også selvom hjernen er totalt død. Mennesket er mere end biologi. Det er ånd.

Kristendommen siger dette samme. Derfor virker det også underligt, at Netflixserien helt glider udenom den. Jesus er den eneste person i verdenshistorien, der er kommet tilbage fra de døde og kan give os et svar på, hvad der sker, når vi dør.

Kristendommen bygger alene på, at mennesker så Jesus, efter han var død. Historiske kilder bevidner, at 500 mennesker så Jesus i tiden lige efter, han var korsfæstet, død og begravet. Det var disse vidneberetninger, som gjorde, at kristendommen bredte sig med lynets hast.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Netflixserien handler om, om selve bevidstheden kan overleve den fysiske død. Gud er holdt helt uden for sammenhængen. Det åbner for, at medier, det vil sige personer, der er kanaler, som de døde taler gennem, kan manipulere med mennesker.

Vi har ikke adgang til at tale med de døde, hvis ikke Gud tillader det. Vi skal ikke selv opsøge det, men samtidig være opmærksom på, at også inden for den kristne tro sker det, at mennesker får et syn eller en særlig åndelig oplevelse.

Apostlen Paulus er et godt eksempel, da han bliver blændet, og Jesus taler til ham på vejen til Damaskus. Uden disse erfaringer vil troen let blive noget abstrakt, men det er bedst, hvis vi overlader det helt til Gud, hvornår og hvor det skal ske.


Artiklen fortsætter efter annoncen: