Tusinder protesterer mod udlændingepolitikken

– Jeg blev mere og mere utilpas ved Danmarks behandling af syriske flygtninge. Og brevet fra skoleverdenen i maj gav mig inspiration til at starte en underskriftindsamling fra den kirkelige verden.

Det fortæller sognepræst Inger Margrethe Andersen fra Hadsund, som denne sommer skrev et åbent brev til regeringen og Folketinget og startede en stor underskriftsindsamling i tværkirkeligt regi. I brevet protesterer underskriverne mod ”regeringens inhumane udlændingepolitik og aktuel hjemsendelse af syriske flygtninge”.

Det hedder blandt andet: ”Ingen vil kunne se det som en hjælp at tvinge et menneske, der frygter for sit liv og skal skilles fra sin familie, til at rejse til det Syrien, som Bashar al-Assad holder i et lunefuldt og forbryderisk jerngreb….”

1074 kirkefolk skrev under

– Den 21. juli sendte vi så brevet med 1.074 underskrifter til regeringen og Folketinget. Blandt underskriverne var fire biskopper, både fri- og folkekirkefolk, kirkeligt ansatte og teologiske professorer. Der var i alt 14 forskellige trossamfund repræsenteret.

Brevet fik opmærksomhed i medierne, og så var der pludselig flere – både med og uden kirkelig tilknytning, der gerne ville skrive under på brevet, siger Inger Margrethe Andersen.

”Folkeligt” brev bakkes op

– Nu viste der sig så et behov for et åbent brev fra folk uden for det kirkelige landskab, så vi slettede de første linjer, så brevet kan bruges som et tilsvarende ”folkeligt initiativ”.

Vi samler stadig underskrifter ind, både kirkeligt og folkeligt. Man skriver sit navn, sin by, hvad man arbejder med/har arbejdet med og evt. de funktioner kirkeligt og folkeligt, man finder relevante, fx spejderleder, formand for skolebestyrelsen, frivillig i lektiecafe og sender det til aabentbrev21@gmail.com.

Og vi genfremsender hver gang, vi har 500 mere, og vi bliver ved, så længe der er folk, der sender deres underskrifter ind, fastslår Inger Margrethe Andsersen, som den 3. august indsendte 1.500 ud af 2.200 nye underskrifter
Man kan følge udviklingen gennem Facebook-gruppen Åbent brev 21.

Brevet til regeringen

I det åbne brev til regering og Folketing hedder det blandt andet:

”…”Et samfund kendes på, hvordan det tager sig af de svageste” var engang mottoet for vores land. Men ikke længere: Et af de rigeste lande i verden mener sig ude af stand til at tage vare på mennesker, der er kommet til os i nød.

Et samfund, der har en lang og stolt tradition for åbenhed, ligestilling og kamp for menneskerettigheder, er nu klar til at skille unge piger og gamle mennesker fra deres familie og sende dem tilbage til et regime, hvis overgreb mod egen befolkning er veldokumenterede af FN, Amnesty, Human Rights Watch og andre menneskerettighedsorganisationer.

Eller man vil placere dem i udrejsecentre, hvor deres liv i årevis bliver sat på stand-by, uden håb, uden muligheder. Enten her i landet eller måske endda i lande som Rwanda, som ikke netop er kendt for demokrati, stabilitet og sikkerhed. Vi oplever, at retorikken imod sårbare mennesker er hård og ubarmhjertig, og må protestere mod den dehumanisering, der reducerer børn, unge, gamle, der allerede har så tunge erfaringer med sig, til problemer, vi vil af med, frem for medmennesker, vi er forpligtet på.
Som Anker Jørgensen har sagt: ”Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive. Man må hellere tage et nederlag end at give efter over for racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger”. Dette citat mener vi burde gælde for alle partier i et demokrati.”

Vi husker og fortæller ikke så gerne, at Danmark før krigen lukkede grænsen for jødiske flygtninge og kun lod få politisk forfulgte tyske socialdemokrater og kommunister slippe ind. … De fleste blev sendt tilbage, for de var jo ikke politisk forfulgte. Vi ved nu, hvordan det gik dem.

Vort eftermæle

Den 19. maj blev der mange steder i Danmark holdt demonstrationer imod regeringens inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge.

I Haderslev holdt biskop Marianne Christiansen en tale, hvor hun mindede om, at vi gerne fortæller om redningen af de danske jøder. I brevet citeres fra biskoppens tale, hvor hun bl.a. sagde:

”Vi husker og fortæller ikke så gerne, at Danmark før krigen lukkede grænsen for jødiske flygtninge og kun lod få politisk forfulgte tyske socialdemokrater og kommunister slippe ind. …
De fleste blev sendt tilbage, for de var jo ikke politisk forfulgte. Vi ved nu, hvordan det gik dem.

Det husker og fortæller vi ikke så gerne. Vi fortæller hellere om redningen af de danske jøder.
Hvorfor? Hvis man dengang mente, at det var rigtigt at føre den politik og beskytte den danske befolkning imod flygtninge, – selvom det fik frygtelige følger for dem, der blev afvist – hvorfor fortæller vi så ikke stolt om det?

Er det mon fordi, vi i historiens lys kan se, at det var forkert?
Hvad skal vores efterkommere huske og fortælle om os om 75 år, om 100 år?…”

Brevet slutter med ordene ”Vi håber, at regering og folketing vil besinde sig på det værdigrundlag, vi har opbygget ”det Danmark, vi kender”, på”.

Inger Margrethe Andersen, sognepræst i Bælum-Solbjerg-Skibsted, står som afsender af brevet. Herefter følger både navne og stillingsbetegnelser på de 1.074 medunderskrivere.

Politikere reagerer

Politikere fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har efterfølgende hånet initiativet i medierne. Både Morten Messerschmidt (DF) og Rasmus Stoklund (S) meldte ud, at underskrifterne fra det kirkelige Danmark ikke gjorde mere indtryk på dem, end hvis 1.000 pølsemænd eller skorstensfejere havde sendt et brev afsted.

Inger Margrethe Andersen fastslår derfor nu i en pressemeddelelse, at ikke kun kirkefolk, men 2.200 personer ”fra alle dele af dansk samfundsliv har skrevet under i den sidste uges tid, og der kommer hele tiden nye underskrifter ind”.

Nye underskrifter

– Vi genfremsender brevet til regering og Folketing med de nye underskrifter føjet til, i takt med at vi får dem skrevet ind. Så i dag, tirsdag 3.8., er brevet sendt igen, med både de oprindelige 1.074 underskrifter fra dansk kirkeliv og 1.500 underskrifter mere fra alle dele af det danske civilsamfund.

Man kan underskrive det åbne brev ved at sende en mail til aabentbrev21@gmail.com, med angivelse af fuldt navn, den by, man bor i, hvad man arbejder eller har arbejdet med og evt. andre funktioner, man finder relevante: træner af lilleput-holdet, medlem af borgerforeningen, spejderleder eller lignende, lyder opfordringen fra Inger Margrethe Andersen.
Hun er nu i gang med at skrive flere underskrifter ind i en planlagt ny sending til regeringen og Folketinget.