Sæt Gud på førstepladsen

Jesus indleder med ordene: ”Ingen kan tjene to herrer” og ”I kan ikke tjene både Gud og mammon”. Det er et ekko af det 1. bud: ”Du må ikke have andre guder end mig”.

Hermed sætter Jesus det på spidsen og siger, at bekymringer for, om vi kan skaffe mad, klæder og andre ting til livets opretholdelse, er at sidestille med afgudsdyrkelse. Når vi lader os fylde af bekymringer, flytter vi vores opmærksomhed fra Gud. Da kan vi glemme, at Han er vor far i himmelen, som gladeligt giver og sørger for, at vi får alt, vi behøver.

Det er ikke tingene, hverken kroppen, maden eller de materielle goder i sig selv, som er onde. Problemet opstår, når vi bliver mere optaget af gaverne end af giveren. Derfor må vi stadig øve os i at sætte Gud på førstepladsen og lade ham vise os, hvordan vores prioriteringer skal være.

På ørkenvandring med Gud

Det er en reel faldgrube for os – uanset om vi har meget eller lidt på kontoen – at blive fanget af tidens materialisme og dyrkelse af selvet.

Vi lever i en tid, hvor mammon er i højsædet. Mammon betyder oversat til dansk: ejendom, rigdom, penge. I vores tid er lykken og det gode liv forbundet med materielle værdier – såsom et stort hus, bil og dyrt tøj. Der er en dyrkelse af dette i en sådan grad, at vores menneskelige værdi kan føles gjort op i, hvor meget af dette, vi kan skaffe og eje.

Problemet opstår, hvis vi får et ensidigt fokus på de materielle goder i tilværelsen og tænker, at lykken er forbundet med at eje dem. Derved risikerer vi at udhule vores åndelige liv og gøre det tomt og fattigt.

Israelitternes ørkenvandring er en levende påmindelse for os om, hvor galt det kan gå. Det jødiske folk skulle vandre 40 år i ørkenen, inden de kunne komme ind i det forjættede land.

Bibelen fortæller, at Gud vandrede med folket og sørgede for dem, som en hyrde leder sin hjord. Gud gav dem manna fra himlen at spise og sørgede for, at deres klæder ikke blev slidt på vandringen.

Alligevel var folket ikke tilfredse, og de knurrede mod Gud. De glemte, at Gud havde befriet dem fra trældom i Egypten og havde ført dem gennem havet til frihed. De glemte Gud på vandringen og blev mere optaget af deres eget liv – ja, i en sådan grad, at de dyrkede andre guder.

Vi kan tage det som en advarsel og påmindelse for os i dag. Hvad er det, som fylder og optager os? Hvad bygger vi på og lader os styre af i vores liv?

Søg først Guds rige og hans retfærdighed

Vi kan nogle gange føle det som om, vi er på en ørkenvandring, og at vi skal sørge for alting selv. Vi bliver trætte, sultne og plages af skyldfølelse over, at vi aldrig helt gør det godt nok.

Vores mange gøremål, aktiviteter og bekymringer risikerer at stjæle fokus i vores liv. Hvor bliver Gud af midt i det alt sammen?

Her siger Jesus til os: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”.

Jesu ord peger os hen mod vores himmelske far. Han minder os om, at Gud er en mild og kærlig far, som har omsorg for os, og at vi tillidsfuldt kan leve som Guds børn i denne verden.
Når bekymringerne banker på, og vi mærker uroen i hjertet, kan vi komme til ham og huske på Jesu ord: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Det ord rummer løftet om, at du er Guds barn og kan leve i frihed og glæde.

Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i
Himmerig!
Han er så rig, han er så god,
ingen kan stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!

(Grundtvig, Salmebogen nr. 41)

Søndagens tekst: Matt. 6, 24-34

Om ikke at bekymre sig

24 Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.

25 Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet?

26 Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem?

27 Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?

28 Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver.

29 Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem.

30 Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille.

31 Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen.

32 Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting.

33 Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.

34 Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk