Festen og farisæerne

I dagens tekst fra Matt. 22 er budskabet klart, og forfatteren har allerede slået temaet an flere gange: Gudsriget, med den kommende Messias som centrum, er ikke automatisk kun for pæne og fromme jøder, der i kraft af deres herkomst føler sig sikre: ’Jeg siger jer, skatteopkræveren og skøgen skal gå ind i Guds Rige før jer’! Matt 21,31.

Samme tema med variation kommer til syne om de onde vinbønder, der slår deres herres tjenere og til sidst hans søn ihjel (normalt forstået som profeterne og Jesus): Guds Rige skal tages fra dem og gives til folk, der bærer dets frugter, lyder konklusionen fra Jesus.

Lignelsen om kongesønnens bryllup har en parallel med en varieret gengivelse hos Lukas (kap.14)

Fællesskab med festens vært

Hvis nu vi vælger ikke at fokusere så meget på festen som én afgrænset begivenhed, men mere tænker os den som det fællesskab, vi inviteres ind i af festens herre, så er der en klar pointe i fortællingen: Det er ikke klogt at have så travlt i sit liv, at man mister fællesskabet med Livets herre.

Uanset om undskyldningerne kan være aldrig så plausible: Forretninger, uopsættelige aftaler eller den nye kone (med reference til Lukas), er der noget, der er større, og som vi ikke bør sige nej til.

Ingen selvfølge

Dette er dog næppe den vigtigste pointe i de samstemmende historier, Jesus bruger overfor sine tilhørere:

Livets fest og det nære fællesskab med livets herre er ikke en selvfølge, blot fordi man er jøde, blot fordi man ’har givet sit liv til Gud’ engang, blot fordi man er døbt, blot fordi man har den rette tro, osv.

Man kan sagtens have sit navn stående på listen over indbudte gæster, uden at man når frem til det bord, der er dækket.

Det er vel ikke så svært at se logikken i dette. Alt er gjort rede, forsikrer Herren, intet mangler, intet skal gøres eller ydes. Der er ikke engang tale om en gave til værten som svarer til kuvertens pris. Slet ikke.

Men festen og samværet med festens herre går man glip af, hvis alle mulige andre ting prioriteres på en måde, så man ikke evner at lægge sig selv og sit eget til side.

Det er som med manden, der fandt en skjult skat i sin mark, og som med købmanden, der fandt en perle. Begge solgte de alt, siger Jesus, for at få det, der var mere værd end alt andet.

Og det er som med den udsæd, der vokser op mellem tidsler. Det er dem, siger mesteren, der har travlt med ’alt muligt andet’ og som ikke kommer til at bære frugt.

Der er noget, der skal prioriteres før andet!

Almengyldig sandhed

Vi skal lade teksten give os en pointe mere, som understreger det faktum, at der altid i Jesu undervisning om Guds Rige er en hel almengyldig lærdom, der intet har med tro eller gudsrelation at gøre.

I dette tilfælde handler det om at sige JA til livets mange og gode invitationer.

Vi kan have så travlt med os selv og det, vi tror, er vigtigt, at vi overhører eller afviser invitationer og muligheder, der i den grad kunne blive vores livs rigdom og inspiration.

Det kan være opgaver, vi bliver spurgt ind i, og som vil kunne vække sovende talenter i os. Det kan være et møde med mennesker, som i første omgang er os fremmede, men siden kan blive vores allerbedste venner.

Tilværelsen er fuld af gode og smukke og vigtige invitationer, og når vi træder ind i dem, kan det blive en hel fest for både os selv og vores omgivelser.

Søndagens tekst: Matt. 22,1-14

Historien om kongesønnens bryllupsfest

1 Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige:

2 „Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn. 3 Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme.

4 Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‚Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’

5 Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning. 6 Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel.

7 Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt.

8 Derefter sagde han til sine tjenere: ‚Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen.

9 Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’ 10 Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde—gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.

11 Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på.

12‚ Hør, min ven,’ sagde kongen, ‚hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar.

13 Så sagde kongen til sine tjenere: ‚Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse, 14 for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”

Teksten er fa Bibelen på Hverdagsdansk