Niels fik brug for et mirakel mod kræften

Niels Vestergaard elskede sit liv på stutteriet og arbejdet med hestene, som han havde sammen med sin kone Hansa. Men en dag blev der vendt op og ned på den dejlige hverdag.

Niels og Hansa Vestergaard startede den kristne specialefterskole Sdr. Bork Efterskole i 1990, hvor de var forstanderpar i 23 år. De har også startet og drevet rehabiliteringscenteret Betesda i Kartoft i 17 år, arbejdet med nødhjælp og arrangeret rejser til Israel.

I oktober 2020 blev Niels Vestergaard syg, og han gik til lægen, som tog blodprøver, da han ikke umiddelbart kunne se, hvad der var galt. Lægen mente det var galdesten, og at man lige kunne se det an, før det blev nødvendigt med en operation. Men det blev ikke bedre.

I den næste tid arbejdede han på sit hus, men han fik det værre og tabte sig 18 kg. En dag kom en af hans venner forbi og sagde ”Du ligner en gammel narkoman, der er ved at dø”. Den bemærkning fik Niels til igen at gå til lægen. Han blev straks indlagt på Herning Sygehus og forventede, at han bare skulle opereres for galdesten.

Barsk besked

Mens Niels lå der og ventede, kom lægen, og han havde en dårlig besked, fortæller Niels:

– Alt tyder på, at du har cancer, og alt er angrebet. Lægen sagde til mig, at det ville blive et meget kort forløb, for der var ikke noget at gøre. Alting forsvandt for mig, og jeg spurgte ”Gud – hvor er du i alt det her?” Senere, da en kvinde fra stuen blev hentet, sagde hun til mig: Niels, jeg hørte, hvad lægen sagde til dig, og jeg fik et chok. Men jeg føler, at jeg skal sige til dig, at vi beder for dig. Da kom jeg til mig selv igen, og jeg oplevede, at Gud sagde, at han stadig var med.

– Inden jeg tog hjem, kom en læge og bad mig møde igen tre dage senere. Herefter kom min søn og hentede mig, og på vejen i bilen spurgte han, hvad vi skulle sige til Hansa, når vi kom hjem – og det vidste jeg ikke. Jeg havde det sådan, at der var to muligheder: Enten greb Gud ind, og ellers ville det gå som lægen sagde: at jeg ville dø.
De kom hjem og fik det fortalt til Hansa, som tog det forbavsende roligt. De gik i seng om aftenen, tog hinanden i hånden og sagde: Hvis ikke Niels er der i morgen, så er Gud stadig med os.

Hansa og Niels på sygehuset under sygdomsforløbet.

Mange reaktioner

Næste dag spurgte Hansa, om hun må lægge det ud på facebook og bede om forbøn, og det fik hun lov til. Reaktionerne strømmede hurtigt ind, bordet blev hurtigt fyldt med blomster, og mange kom på besøg.

– Jeg har aldrig mødt sådan en opbakning som i den tid, siger Niels.

– Det var utrolig stærkt. Da kom jeg til at tænke på det vers fra Bibelen, hvor der står, at enhver som beder, skal der lukkes op for. Det var vidunderligt at opleve folks hjælp.

Møde med døden

Den aften oplevede Niels en dyb fred, da han gik i seng, men det blev en speciel nat.

– Jeg oplevede, at jeg døde den nat, fortæller Niels.

– Jeg vågnede og så mig selv ovenfra ligge livløs i sengen. Da jeg så det, kom jeg ind i den åndelige verden, og jeg oplevede faktisk også den sataniske åndelige verden, og jeg hørte en sige ”hvordan lukker vi munden på ham?” og så var der en hel hær, der råbte ”slå ham ihjel!” Jeg tænkte, at det kunne jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen! Så skiftede scenen, hvor jeg så sådan et stort stadion lige som til OL, og der var tusinder og atter tusinder af mennesker, og jeg tænkte ”Det er himlen – YES, så er den hjemme!” Men så hørte jeg, at alle de her mennesker fik besked om at bede, og da de begyndte at bede, fik de fakler i hænderne, og så gik de imod dem, der råbte ”slå ham ihjel” – og de måtte vige: De flygtede simpelthen, og så vendte jeg tilbage til mig selv igen. Sengen var gennemblødt af sved, og kroppen var iskold. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg var levende eller død! Så jeg tænkte, at jeg ville gå på toilet, og hvis det fungerede, ja så var jeg nok i live – og det gjorde jeg så.

Niels vækkede Hansa og fortalte, hvad han havde oplevet – og hun svarede: Jamen så har Gud grebet ind. Så kan du godt slappe af.

Undersøgelsen

Niels fik det betydeligt bedre efter den nat, og de kørte på sygehuset for at få tjekket, om det var kræft. Han blev lagt i narkose imens.

– Da jeg vågnede, stod der en læge og en sygeplejerske. Lægen sagde, at han havde fået en tilskyndelse til at lægge dræn ved alle de organer, hvor der havde været tegn på kræft: Galde, lever, bugspytkirtel osv. Han sagde, at han aldrig havde oplevet at få den slags tilskyndelser før og bad om tilgivelse for ikke at have spurgt om lov. Men jeg sagde tak for, at han havde gjort det, for tilskyndelser kommer som oftest ovenfra.

Herefter skulle prøverne sendes til Skejby, og så skulle man afvente svar. Lægen ville dog ikke vente på svar fra Skejby, men bad Niels om at komme tre dage senere.

– Da jeg kom tre dage senere, kiggede lægen op og ned af mig og sagde: Det er virkelig ekstremt det her! De levertal du havde for tre dage siden, og dem du har nu – selv for en veltrænet ung mand, vil det tage 6-8 måneder at genskabe dem, og det har taget tre dage! Dette resultat gjorde, at lægen turde give grønt lys til operation.

Miraklet

Så Niels blev opereret i Skejby. Alt i ham så forfærdeligt ud. Det var så slemt, at hvis de fjernede alt det dårlige, så ville Niels dø. I stedet valgte de at tage nogle lynprøver. De tog prøver af alle Niels’ organer, og prøverne viste ingen kræft. Prøverne fra Herning viste kræft, men nu var der intet. Lægerne blev dog enige om at skære nogle ting ud, som de kunne dyrke på i fire uger, for at være helt sikre.

– Da jeg vågnede op, fortalte lægen disse ting, og jeg fik at vide, at de ikke havde opereret, fortæller Niels.

– Da jeg kom hjem, nogle dage senere, var jeg lidt nede psykisk. Jeg er ikke nogen helt, men bare et ganske almindeligt menneske – et følsomt et. Jeg følte mig magtesløs – kunne jo ikke andet end at gå fra sengen til stolen. Hansa bad mig gå ud i stalden, men der var jo ingenting! Den var helt tom, og alle heste var solgt. Det mindede mig bare om, at det hele var slut.

– Da jeg kom ind igen, bad jeg Hansa læse nogle af alle de hilsner, jeg havde fået, for jeg trængte til at mærke, at der var nogen, der holdt af mig. Da Hansa havde læst dem, gik det op for mig, at der var 40 mennesker, der havde bedt den samme bøn: Når han kommer til Skejby, må de ikke finde spor af kræft! Da begyndte jeg at forstå, hvad det var, der skete.

Tilbagefald og angreb

Efter nogle dage blev Niels igen voldsomt syg og havde på det tidspunkt så mange smerter, at han ikke ville mere. Men lægen sagde, at han skulle holde ud. Han blev scannet, og scanningen viste, at Niels’ bughinde var sprunget. Så han blev opereret i en fart. Han var tæt på at dø.

– Imens jeg var i den situation, oplevede jeg igen et angreb, siger han.

– Det var, som djævelen sagde til mig: ”Niels, hvis du vil stoppe med at forkynde Guds evangelium til frelse og bare trække på nogle religiøse teorier og lade være med at hjælpe mennesker, så vil jeg lade dig være.” Mit svar var: ”Jesus gav sit liv for at frelse mennesker, og det vil jeg bruge resten af mit liv på: At mennesker må møde ham og at hjælpe andre mennesker!” Så slap han. Det var barsk, men også utrolig godt at vinde den sejr.

Mirakuløst helbredt

Niels var igennem en lang kamp, med masser af medicin og ind og ud af sygehuset for at tjekke, om alt gik, som det skulle.

– Her til sidst blev jeg kaldt til Herning, og jeg tænkte, jeg skulle have taget prøver igen, fortæller han.

– Jeg mødte lægen, som tidligere havde opgivet mig. Men denne dag sagde han ”I dag har jeg to gode nyheder: De sidste blodprøver er bare fine, og der er lige kommet en meddelelse fra Skejby: De erklærer dig mirakuløst helbredt!

– Jeg havde tidligere fået at vide, at jeg kunne få et tåleligt liv med de skader, mine organer havde. Men nu var alle organer fine – jeg fejler intet! Jeg får ingen medicin mere og er helt frisk. Jeg er så taknemmelig for, at Gud har givet mig lov til at leve. Jeg ved, at dette er sket, for at Gud skulle herliggøres. Tænk at man, i en alder af 75 år, får en ny chance for at leve. Gud er god, slutter Niels.