Slip af med afguderne

“Slå dig til ro, spis, drik og vær glad”. Er det ikke de fleste menneskers drøm? Ikke at bekymre sig, men nyde tilværelse i fred. En sådan tilværelse kalder på en dyb længsel inden i mange af os. Måske særligt i disse tider, hvor der er så megen stress.

Det er en fristelse at tænkte, at lige præcis penge kan give mig den fred, jeg længes efter. Har jeg penge nok, behøver jeg ikke bekymre mig, jeg kan finde fred. Og vi trænger til fred, for der bor en dyb og umættelig længsel i os, som skubber os rundt og hele tiden trænger til noget mere. Og så er fristelsen at mætte sig i noget andet end Gud.

De fleste af os kender følelsen af at være meget sultne. Blodsukkeret er lavt, og uroen raser rundt i kroppen, og det eneste, man kan tænke på, er mad. Og endelig får man et stykke chokolade, og hele kroppen falder til ro. En lille hvile falder over os. Og det er der ikke noget galt i.

Det er en gave fra Gud, at vi kan spise os mætte. Men det bliver galt, hvis den lille hvile, maden giver, bliver et mål i sig selv. Så bliver maden en slags afgud, man spiser ikke længere for at blive mæt, men for at finde fred. Og vi ved, at afguder altid straffer, og det har sin pris at overspise.

Det er det samme med alkohol. I venners lag kan et glas rødvin løfte stemningen. Men bliver alkohol mere end det, kan det også blive en afgud, som vil ødelægge vores liv. Det ved vi alt for godt. Men tænker vi alvorligt på, at penge også kan blive en afgud, der kan ødelægge vores liv?

Afguder kræver ofre

I teksten til i dag er der en mand, der ønsker, at Jesus skal dømme i en arvestrid mellem ham og hans bror. De to brødre har altså en strid om en arv, temmelig sikkert efter deres forældre. Men Jesus vil ikke dømme mellem dem. I stedet advarer Jesus manden med ordene: “Se jer for og vær på vagt over for al griskhed”.

Penge er en gave, og de kan bringe én lidt fred, men gør du dem til målet for dit liv, din store fred, bliver de en afgud, og de vil ødelægge dit liv. De to brødre har måske mistet et elsket familiemedlem, og det er en stor sorg, men kærlighed til penge kan forvandle det, som er en stor sorg til en tragedie.

Når et elsket familiemedlem er gået bort, kan griskheden splitte de tilbageværende familiemedlemmer. Og udover at man har mistet et familiemedlem til døden, har man mistet resten af sin familie til pengeguden. For når penge er blevet en afgud, kræver den sine ofre.

Kun Gud kan mætte vores dybe længsler

Kun Gud kan fylde det dybe hul af længsel i os. End ikke et barn kan tåle at være målet for vores dybeste længsel. Hvis et barn bliver hele vores liv, ødelægger vi både barnet og os selv, for et barn er ikke stort nok til at mætte det hul af længsel, der bor i os, og det skal det heller ikke være. Det er en stor tragedie at se forældre, der ikke slipper deres børn, men lever deres liv igennem dem.

C.S. Lewis fortæller en historie om en mor, der har mistet sit barn, og da hun endelig kommer ind i himmelen, vil hun straks se sit barn. Englen, der viser hende rundt, siger: “Du skal se dit barn, men du må vente et øjeblik”. Dette gør kvinden så vred, at hun løber ind i helvede og forlanger at få sit barn ind i Helvede sammen med sig.

Moralen er, at vi frivilligt løber ind i Helvede i kærlighed til vores afgud. Ligesom alkoholikeren, den griske eller narkomanen hver dag inviterer lidt af helvede ind i deres liv.

Moralen er også, at Gud har skabt alle ting for at glæde os, og når vi i taknemmelighed forstår, at alt godt kommer fra Gud og kan takke for det, så slipper afguderne deres tag, og vi finder hvile hos Gud, den eneste, der er stor nok til at mætte det umættelige menneskehjerte.

Søndagens tekst: Luk. 12,13-21

Verdens eller Guds rigdom?

13 En mand fra mængden råbte: „Mester, sig til min bror, at han skal dele min fars arv med mig!”

14 Jesus svarede: „Gud har ikke sendt mig for at være dommer i jeres retssager.”

15 Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: „Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet.”

16 Derpå fortalte Jesus en historie: „En rig mand havde en gård, hvis marker havde givet en rekordstor høst.

17 Han spekulerede derfor på, hvad han skulle gøre, for han havde ikke plads til den enorme høst.

18 Til sidst sagde han til sig selv: ‚Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle endnu større, så jeg kan få det hele under tag.

19 Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’

20 Men Gud sagde til ham: ‚Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’

21 Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden i stedet for at tjene Gud.”

teksten er fra bibelen på hverdagsdansk