Vigtigt, hvor du sætter dit ’men’…

Hvor ofte siger vi kristne ikke til hinanden: ”Jo, der er nogen, der har bedt for mig, MEN… jeg har stadig smerter.” Eller ”Gud skal nok sørge for os, MEN… den økonomiske situation er meget alvorlig.”

Forleden var der en kristen søster, der foreslog, at vi byttede om på rækkefølgen. Altså: ”Jo, jeg har stadig smerter, MEN der er nogen, der har bedt for mig!” – eller: ”Den økonomiske situation er meget alvorlig, MEN Gud skal nok sørge for os!”

I stedet for at sige et MEN – og dermed et forbehold – EFTER at vi har talt om Guds hjælp, kan vi sætte et MEN efter vores omstændigheder.
For nok er der meget at bekymre sig om, MEN vi har jo Gud. Det kan se nok så alvorligt ud, MEN intet er jo umuligt for Gud. Det har mange af os oplevet. Igen og igen.

Vi har dobbelt statsborgerskab.

Nogle siger, at ”vi har hovedet i himlen, MEN benene solidt plantet på jorden”, som om det sidste var det vigtigste. Men det er nemt nok at være jordbunden og verdslig. Det kommer helt af sig selv. Vi må vælge at se opad. Så lad os vende den sætning om: Vi har godt nok benene solidt plantet på jorden, MEN vi har hovedet i himlen.

”Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. Jeres gamle liv er forbi.” (Kol.brev 3,2) I tro tager vi imod tilgivelse og frelse. Men det er jo ikke meningen, at vi derefter skal klare os selv, indtil vi dør og endelig skal opleve en vidunderlig verden for evigt.

Nej, allerede her og nu – i alle de små og store dagligdags problemer, kan vi få hjælp ovenfra. Fra Gud vores åndelige far. Han er ikke langt væk fra en eneste af os, siger Paulus. Nej, Gud er lige her, hvor vi er, for hans Ånd er i os.

Nogle af os véd af erfaring godt, at det er bedre at stole på Gud, men i praksis prøver vi alligevel selv at bokse os igennem problemerne.
Derfor er det godt at huske os selv på, at vores MEN ikke skal komme efter Guds løfter, men efter omstændighederne.
For Guds løfter giver os nyt håb!