Nytårsforsæt: Jeg vil tilgive!

Hvad med at lade tilgivelse være Nytårsforsæt? Jeg vil tilgive! Jeg vil ikke være smålig! Jeg vil være rundhåndet med tilgivelse overfor andre og overfor mig selv! – som en slags strategi for det gode liv, jeg ønsker at leve.

Kan man tale om tilgivelse som strategi? Det er som om, Gud bruger tilgivelsen som strategi i ”den nye pagt”. Men kan vi gøre det?

Ja, ægtefæller bruger tilgivelsen for at få samlivet til at lykkes. Enten må de skilles (konkret eller mentalt) eller tilgive. Man kan ikke leve et langt liv sammen uden fortrædeligheder, hvor man indimellem sårer hinanden. Hvis ægtefæller tænker: Vi bliver sammen til døden skiller, og vi vil have det bedst mulige ud af det – ja, så hører det med til konceptet, at de tilgiver.

Og mellem børn og forældre er det nogenlunde det samme, men dog meget lettere, så længe det handler om små børn. Når de bliver større, kan det blive mere kompliceret begge veje.
Vil man gå videre sammen, er der ofte ingen anden mulighed end tilgivelsens vej. Og hvor kan det rense luften, når den ene siger: Undskyld, jeg behøvede ikke at have hidset mig sådan op; tilgiv mig. Og den anden svarer: Tak fordi du beder om tilgivelse. Det vil jeg gerne, men det var ikke kun din fejl. Tak om du også vil tilgive mig.

Et godt råd til en ægtemand: Tag ansvar for den del af miseren, som er din. Du tænker måske: 10 % er min skyld; 90% er hendes – jeg afventer, til hun tage initiativ til forsoning. Men fra hendes side ser det sandsynligvis modsat ud. Derfor er det bedre, at du tager ansvar for dine 10 % og beder om tilgivelse for din del. Hvis du gør det, sker der sandsynligvis noget positivt. Det samme råd kan naturligvis også gives til en ægtehustru.

Som sognepræst har jeg af og til ved begravelsessamtaler fået indblik i helt fastlåste hårdknuder. Alvorligt kuk i familierelationerne var fx opstået, fordi afdøde var en vanskelig person, som familiemedlemmerne havde forholdt sig forskelligt til. Nogle havde lukket af. Nogle var ødelagt, fordi de ikke evnede at sige fra. Nogle syntes, de andre overreagerede. Nu var afdøde død; så kunne de vel gå videre sammen? Ja, hvis de valgte at tilgive alt det, de havde beskyldt hinanden for undervejs i afdødes levetid. Hvis ikke, ville konflikterne fortsætter som en tung arv.

Tilgivelse kan sætte fri. U-tilgivelsen binder os i vores positioner. Tænk på, hvor let det er at holde en person nede, når du står, og han ligger ned. Men tænk også på, hvordan I begge er låst i positionen. Han kan ikke rejse sig, så længe du holder ham nede. Men du kan heller ikke gå videre. I er begge låst og forhindret i at bevæge jer. Sådan er det med u-tilgivelsen, den binder; tilgivelsen sætter fri.

Gud har valgt tilgivelsen som frelses-strategi for at gå videre sammen med os. Vi kan også vælge tilgivelsen som strategi med det formål at gå videre sammen – eller (i nogle tilfælde) hver for sig som frisatte mennesker.

“Ingen fremtid uden tilgivelse” lyder titlen på en bog af ærkebiskop Desmond Tutu. Han var formand for den Sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskommission, som i løbet af 1990’erne søgte at forsone ofre og gerningsmænd efter landets racistiske apartheidstyre. Jeg tænker: Han vidste, hvad han talte om. Skriv det bag øret: ”Ingen fremtid uden tilgivelse”.

Gud havde set det længe før nogen anden. Derfor sagde Gud igennem profeten Jeremias i forbindelse med forudsigelser om ”den nye pagt”, som Jesus skulle oprette: Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd. (Jeremias Bog 31,34).

”Jeg vil tilgive!” Nytårsforsæt, strategi, livsstil – tag det som du vil. Men tag det med ind i 2023. Brug det overfor andre, og brug det overfor dig selv.