Før ordet er til på min tunge
Grundtvigs kendte årstidssalme “Nu falmer skoven trindt om land” er meget smukt oversat til færøsk. Også her beskrives bl.a. efterårets og vinterens komme, og vi læser om fuglebjergene, som er tomme og øde. Fuglene er fløjet væk, sildemågen til Portugal og Marokko, Strandskaden til England og Frankrig, regnspoven og den prægtige sule til Vestafrika, mens havternen tager den lange vej helt til Sydpolen.
Vi kunne fordybe os i de undere, som gemmer sig i fuglenes tusindtals kilometers navigeren frem og tilbage i ukendte hav- og landområder, men det bliver ikke i dagens klumme. Her vil jeg fortælle om et “fugleunder,” som forskere stødte på i Nordnorge. Et utrolig smukt billede på vores Himmelske faders omsorg for hvert enkelt menneske.
Den nordligste kommune i den norske øgruppe Lofoten kaldes Røst. Dette smukke område, som består af 365 øer, er placeret ca. 100 km vest for Bodø og 115 km nord for Polarcirklen. Udover at være et overhånds rigt fiskeområde er Røst, og Lofoten som helhed, kendt for et overvældende rigt fugleliv, som tiltrækker turister og forskere fra hele verden.
De mange fisk, som fylder havområdet mellem øerne, er spisekammer for de millioner af fugle, som har deres bolig i fuglefjeldene. Som nævnt er området et yndet sted for turister og forskere. Forskere kommer hertil år efter år for at finde hemmeligheder i liv og adfærd hos de mange slags fugle, som en del af året opholder sig i dette norske paradis.
Selv om området bliver godt vogtet, har forskere fået lov til at bygge forsøgsstationer i området. Herfra har vi bl.a. historien om fuglemoderen, hvis kærlighed til sin ufødte unge minder os om vores Himmelske faders omsorg for sit barn. En dag fjernede nogle forskere et fugleæg fra en af de reder, som i tusindetal beklæder fjeld og klipper. Moderen blev ringmærket, og ægget blev taget med hjem til forskningsstationen, hvor det blev lagt i en rugemaskine til udrugning.
Efter to dag blev en velskabt fugleunge udklækket. Denne blev, efter en uges pleje, taget med ud til fuglefjeldene, hvorfra den var taget. Men i stedet for at anbringe den i dens egen rede, blev den placeret i en rede så langt væk herfra som muligt. Derefter ventede forskerne spændt på, hvad der ville ske.
Straks efter at den var lagt i reden, startede ungen sine skrig, som dog nærmest druknede blandt skrigene fra tusindvis af andre unger og voksne fugle. Men så skete der noget utroligt. Ud af det blå styrtede en fugl ned i reden, snuppede ungen med sig og fløj hen til den rede, hvorfra ægget var taget. Der lagde de sig, ungen og moderen, som havde hørt sin unges skrig og havde fundet sit barn igen.
Målinger har vist, at ungerne, før de bliver udrugede, har skabt deres egne helt specielle lyde, som moderens ører genkender mellem millioner af andre lyde.
Bibelen beskriver gang på gang, hvordan vore Himmelske far holder øje med os. Han lytter til vores råb og kender vores behov, endda før vi har nået at formulere dem i ord. Dette læser vi bl.a. om i Salmernes bog kap. 139 og vers 4: “før Ordet er til på min tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde”.
