Moses var gadedreng – nu vil han hjælpe børn og unge i nød

– Mit liv er et levende vidnesbyrd om, hvad Gud kan skabe ud af ingenting, siger Moses Mutongole.

– Begge mine forældre døde, da jeg var dreng, og mine slægtninge jagede mig væk! De ville arve mine forældres hus, så de skabte tvivl om, at jeg var et ægte barn af min far, fortæller Moses. Han blev overladt til sin meget gamle bedstemor og en tante, som også levede i dyb fattigdom i et fjernt landdistrikt i det vestlige Uganda nær bjerget Rwenzori.

– I det hjem var der ikke engang råd til tre måltider om dagen. Livet blev sværere for hver dag, og det gjorde ondt, hver gang jeg så andre børn på min alder gå i skole, mens jeg selv blev derhjemme. Jeg passede geder og får for de rigere familier i landsbyen til gengæld for mad.

Flygtede til storbyen

En dag, da jeg passede geder, fortalte min ven, at hans onkel var kommet til landsbyen fra Kampala, hovedstaden i Uganda. Vi kunne gemme os i bagagerummet og finde et bedre liv som gadebørn i storbyen, sagde han. Vi var begge kun omkring seks år. Jeg synes, det var en rigtig god idé. Vi gemte os i bagagerummet med sultne maver, mens bilen kørte seks timer på støvede veje.

Endelig ankom vi til Kampala. Det store spørgsmål var nu, hvordan man starter et nyt liv på et ukendt sted. Livsstilen i storbyen var hård og ukendt for os fra landet. Vi begyndte livet på gaden med at finde et sted, hvor andre gadebørn opholdt sig og forsøgte at overleve.

Mad fra skraldespande

– Det var en hård kamp at finde mad, husker Moses.

– Det virker utænkeligt at spise madaffald fra skraldespande, men det var den eneste mulighed, vi havde. Vi spiste rester fra restauranter og fik lidt mad fra nogle få mennesker, som havde medlidenhed med os i nogle dage. Vi arbejdede også med at transportere folks affald væk til gengæld for at få lidt mad. Vi tjente også lidt penge på at hente vand til folk. Men livet blev hårdere for hver dag. Vi sov i papkasser og dækkede os til med ødelagte plastikposer, fordi vi ikke havde råd til varmt tøj og tæpper. Folk, der gik forbi, hånede os, misbrugte os og fordømte os for vores livsstil som dårlige børn.

Kriminalitet

– Politiet og myndighederne jagtede os og slog os ofte. På et tidspunkt slog de min ven, så han næsten var død, men Herren helbredte ham. Jeg var aldrig selv involveret i kriminalitet, som de andre børn, fastslår Moses og undrer sig: Måske var ”frelsens frø” blevet plantet i mig, selv om jeg endnu ikke havde hørt kaldet til at modtage Jesus Kristus, siger han.

– Vi var så hjælpeløse, og vi blev ramt af både den brændende sol og voldsomme regnbyger. Alle døre syntes lukkede, fordi alle så os som håbløse syndere, der ikke var værd at hjælpe.

En fattig gadeprædikant

– En af disse forfærdelige dage kom der nogle gadeevangelister og prædikede om Guds store kærlighed. Jeg kan tydeligt huske ordene, der blev et vendepunkt for mig: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3,15) Jeg var ivrig efter at høre mere om denne store kærlighed. Det var den dag, jeg tog imod Jesus som min herre og frelser, og fra jeg var ni år begyndte mit liv at blive bedre hver dag, fordi den fattige evangelist tog mig med hjem og fik mig i skole igen. Tingene ændrede sig nu til det bedre. Men jeg huskede mine venner, som jeg havde set dø på gaden, være syge uden lægehjælp, blive udsat for ulykker, løbe fra politiets tæsk og mange andre smertefulde øjeblikke.

Vil hjælpe dem

– Jeg savnede mange af mine venner på gaden. Vi var som en stor familie, og jeg græd hver dag. Jeg håbede, at jeg en dag kunne gøre noget for at hjælpe de hjælpeløse og trængende børn. Jeg forstår og føler hver eneste del af deres smerte hver dag. Jeg var fuldstændig som dem, men Jesus reddede mig. Efter mange år gav Gud mig en chance for at blive en stemme for de forældreløse, nødlidende gadebørn, for dem, der er røget ud af skolen, for unge mødre, for de mest marginaliserede grupper af mennesker i mit land og Afrika, siger Moses, som har oprettet “Immanuel Development Foundation” (IDF Uganda).

På hjemmesiden www.idfuganda.org kan man finde flere detaljer om hjælpearbejdet. Man kan både støtte og blive volontør.

Læs også Grønt ægtepar lærte Moses at genbruge affald til vedvarende energi