Vær ikke bange
Jesus kender mørket og vejen ud af det.
Da jeg læste, at den 13-årige pige fra Vestsjælland var forsvundet på sin avisrute, blev jeg rystet. Dagen efter, da jeg kunne læse, at hun var fundet i livet, var jeg lettet og Gud taknemmelig. Men i de efterfølgende dage kunne jeg mærke både frygt og vrede komme listende.
Det er grufuldt at tænke på det, den 13-årige pige har været udsat for i de 27 timer, hun var tilbageholdt. Det skulle aldrig have fundet sted. Det skulle aldrig være sket. Og det er ikke til at forstå, at en pige kan forsvinde på den måde ved højlys dag i et fredeligt område. Som så mange andre blev jeg kortvarigt ramt af frygt, da jeg hørte om den her episode.
Frygt for alt det modbydelige, som nogle mennesker kan finde på at udsætte andre for. Frygt for at færdes på gaden alene. Frygt for, at Gud ikke passer på mig. Jeg tror, at det er en helt naturlig reaktion, at vi bliver bange. Vi bliver bange, fordi vi i bund og grund er magtesløse i sådanne situationer. Den 13-årige pige kunne ikke have gjort noget som helst anderledes for at have undgået det, hun blev udsat for. Og det kunne hendes forældre heller ikke.
Den eneste, der faktisk kunne have gjort noget for at forhindre denne hændelse, er Gud. For han har al magt. Så jeg blev vred på Gud. Hvorfor forhindrede han det ikke i at ske? Jeg blev mindet om, at Gud har valgt at begrænse sin magt i respekt for vores frie valg. Det betyder desværre, at der sker forfærdelige hændelser som den på Vestsjælland, fordi nogle mennesker vælger at gøre andre ondt.
Gud er på ingen måde fraværende eller passiv, når ondskab viser sig. Jeg forestiller mig, at Jesus har været sammen med den 13-årige pige alle timerne i det mørke, hun pludselig befandt sig i. Ikke i et hjørne, hvor han blot så det ske. Men han blev udsat for det samme som pigen. Jesus siger nemlig, at alt hvad der bliver gjort mod en af disse mindste, bliver også gjort mod ham (matt. 25:45).
Da Jesus levede her på jorden, mærkede han om nogen, hvor modbydelige mennesker kan være, da han blev tortureret og korsfæstet. Jesus kender mørket, han har mærket frygten, han har selv oplevet noget grusomt som menneske.
Når jeg tænker på den 13-årige pige, kan jeg ikke lade være at spørge, hvordan lever man videre med sådan en hændelse? Hvordan kommer man sig over noget, der aldrig burde have fundet sted? Det ved kun Jesus. For modsat alle andre mennesker, var Jesus som den eneste i stand til at overmande mørket, ondskaben og frygten, fordi han også er Gud.
Grufulde hændelser, som den sidste weekend, overgår, hvad vi mennesker er i stand til at bære og kapere. Den slags byrder kræver Gud, som kan mere, end vi kan. Og derfor er der håb i ethvert mørke. Jesus kender mørket, og han kender vejen igennem det og ud i lyset. Jeg tror også, at det er derfor, Jesus flere hundrede gange siger; frygt ikke. For han kender vejen.
Jeg beder om, at den 13-årige pige og hendes forældre vil opleve Gud i det mørke, de nok stadig til dels befinder sig i. At Gud vil gøre dem i stand til at leve videre i frihed uden frygt, skyld og skam. At han vil hele pigens ånd, sjæl og legeme, som kun Gud kan. Det har jeg tro for, at han gør. Jeg er overbevist om, at der er håb for den 13-årige pige og en lys fremtid. For Jesu’ lys skinner i mørket. Så frygt ikke.
