Kan Halloween forenes med kristendom?

På omkring Jesu tid udgjorde kelterne en ret stor del af Frankrig, Nord- og Vesteuropa samt De Britiske Øer. Kelternes tro/religion er på flere områder lig dagens shamanisme – altså tilbedelse af naturen og alle de guder, de tror, der er i naturen. Hertil havde druiderne mange ritualer og mystiske ceremonier, som blev udført af præsterne: Druiderne.

To fortællinger

Druiderne havde primært to store rituelle mærkedage. 1. maj samt sidste dag i oktober. Netop den sidste fejring i oktober blev kaldt Samhain og var solens fest, hvor man tilbad solens gud. 31. oktober var årets sidste dag for kelterne. Kigger man tilbage i historien, kan man se, at der er to udlægninger af, hvad der skete netop den aften:

1. Druiderne brugte netop denne dag og nat til at påkalde sig dødsrigets hersker, så alle de døde mennesker fra det forgangne år kunne komme og besøge deres familier. Det var altså alle ånder, man ville i kontakt med – både gode og onde ånder.

2. De døde kom tilbage for at overtage kroppen fra et levende menneske hele det kommende år. Gjorde de ikke det, mente druiderne, det ville være umuligt at få et liv efter døden. Idet der ikke rigtig var nogle levende mennesker, der havde lyst til at blive besat at en ånd, klædte de sig ud i de uhyggelige dragter for at skræmme underverdenens onde ånder væk.

Sjælekager for bønner

I det 9. århundrede, hvor den katolske kirke begyndte at sprede sig, valgte man at fastholde fejringerne, men at ændre det til ”Alle helgens aften”, hvor man så valgte af fejre de katolske helgener. 2. november lavede kirken efterfølgende til ”Alle sjæles dag”, hvor man skulle bede for alle dem, der ikke er helgener. Dengang troede katolikkerne, at de døde sjæle befandt sig i helvedes forgård i en tid efter døden. Ved at bede for dem, mente man, at det kunne føre sjælene til himlen.

Denne “Souling” eller “sjælevandring” betød, at de katolske tiggere gik fra dør til dør og tiggede såkaldte sjælekager: Firkantede brød bagt med koriander.
Jo flere sjælekager, tiggerne fik, jo flere bønner lovede de at bede for givernes døde slægtninge. I dag bruger Folkekirken ”Alle helgens søndag” til at læse alle navnene op på dem, der er døde i det forgangne år.

Hvorfor græskar til Halloween?

I dag er græskar blevet ”kult-symbol” for Halloween. Det skyldes en skrøne fra Irland, hvor man omdannede maj-roer til lanterner. Der er to parallelle folkesagn om den unge Jack, som i det ene sagn driller djævlen, hvorefter djævlen smider glødende kul ned i Jacks lanterne, som ikke kunne puste det ud. I det andet folkesagn er det igen djævlen, der giver Jack glødende kul i sin lanterne efter sin død, som skulle vise vej gennem det iskolde mørke.

Hurtigt fandt man ud af, at græskar var lettere at skære i end maj-roer, og de endte derfor som ”Jack’s lanterner” – hvor det er ”djævlens lys”, der skinner ud på folk.

Hvorfor fejre Halloween?

Så hvorfor fejre Halloween? Bare fordi det er en gammel skik, som først de okkulte druider, herefter kirken og til sidst industrien har taget til sig? Giver det mening som kristen at fejre det? Og giver det mening at klæde sine elskede børn ud i djævelske kostumer? Hvis du brænder for Jesus og holder dig tæt til ham, er du beskyttet mod den satanisk åndelige verden, men så snart du aktivt søger ind imod de åndelige åbninger, som Halloween er – fx. med udklædning og græskaret, som skal brænde med djævlens lys og ved at gå ud og rasle ved dørene, går det galt.

Så tænk dig om en ekstra gang, inden du sender dine børn afsted i djævlekostume eller lader dem skære et græskar.

Artiklen er bragt med tilladelse af Andreas Slot-Henriksen og er et uddrag af en længere artikel af Andreas Slot-Henriksen på lyttiljesus.dk.