Jeg er ikke royalist, men…

Mette Frederiksen sagde det så fint i sin nytårstale: ”Jeg er ikke født royalist, men dronning Margrethe har gjort mig til royalist.” Personligt er jeg heller ikke ligefrem født royalist – og jeg har ikke mødt dronning Margrethe.

Jeg har til gengæld både mødt Mette Frederiksen og kronprins Frederik.

Frederik har jeg ”mødt” to gange. Den ene gang som journalistpraktikant på JP Aarhus, hvor den kommende konge skulle deltage i et sciencearrangement på VIA University College. Jeg fik ikke lov til at stille ham nogle spørgsmål og var på forhånd blevet instrueret i, hvor tæt jeg måtte og ikke måtte komme på ham. Så der gik jeg rundt i en times tid og kiggede på og lyttede til alt, hvad kronprinsen foretog sig og sagde. Ikke just en overvældende oplevelse.

Anden gang jeg ”mødte” vores kommende konge var i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Aftenen inden Folkemødet gik jeg rundt på lystbådehavnen i Allinge, da kronprins Frederik og Bornholms daværende borgmester Winni Grosbøll kom gående hen ad kajen imod mig. Inde i hovedet gik jeg straks i gang med at lede efter geniale bemærkninger, jeg kunne sige til kronprinsen.

Desværre kiggede jeg nok lidt mere efter ham, end jeg egentlig har lyst til at indrømme. I hvert fald snublede jeg over en af de barduner, der altid stikker op på en havnekaj. Resultatet var, at jeg snublede så tilpas elegant og voldsomt, at borgmesteren, som gik ved kronprinsens venstre side, måtte gribe mig, for at jeg ikke skulle falde helt.

Jeg fik ikke fremført nogle smarte bemærkninger, men kan til gengæld prale af, at jeg har grint sammen med Danmarks kommende konge – eller i hvert fald grint på samme tidspunkt… De to møder har ikke gjort mig til royalist, som Mette Frederiksens møder med dronning Margrethe har.

Jeg synes, monarkiet er en lidt underlig udemokratisk institution, og så har jeg det grundlæggende svært med, at nogen skal opfattes som mere værd end andre.
Men jeg er ikke desto mindre tilhænger af kongehuset. Mest af alt på grund af traditionen og historien og kongehusets funktion som noget, der binder os sammen som folk.

Noget, vi kan være fælles om. Noget, der giver os en fælles historie og nogle fælles værdier, og så længe kongehusets repræsentanter opfører sig som dronning Margrethe, og som kronprinsparret har gjort de seneste år, så er jeg også rigtig glad for kongehusets repræsentanter.

Vi lever i en tid, hvor vi bliver udfordret på vores fælles historie og vores fælles værdier, her står kongehuset som en stærk og relevant samlende instans – og som ikke mindst med Frederik og Mary formår at gøre det på en nogenlunde tidssvarende måde, hvor flere generationer kan være med. Det er en vigtig funktion i vores land.

At kong Frederik så også har besluttet, at der skal arrangeres en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke den 21. januar i anledning af tronskiftet, går naturligvis lige i hjertet på sådan en som mig og er et flot signal i forhold til, at han vil videreføre det gode forhold mellem kongehuset og den kristne kirke.

Det er nogle store sko kong Frederik skal udfylde. Dronning Margrethe har på mange måder været en dygtig regent – især hendes nytårstaler har sat aftryk hos mange af os. Hun har været dygtig til at huske hele kongeriget og alle samfundslag, og ofte har hun slået et særligt slag for udsatte og sygdomsramte danskere. Lad os bede for kongehuset og det nye kongepar.

Lad os bede for, at kongehuset fortsat må være en gevinst for alle os, der bor i Danmark.