Vi har brug for kærtegn

Simon Thidemann. Ansvarshavende redaktør

Vi har alle sammen brug for kærtegn – både fysiske og mentale kærtegn. Det er et helt grundlæggende behov hos mennesket, og når behovet bliver opfyldt, kan det føles varmere end selv den skønneste sommerdag, og når behovet ikke bliver opfyldt, tømmes vi til gengæld langsomt for energi.

For nylig fik jeg i løbet af dagen ondt i mit håndled, og da det ikke virkede til, at det sådan lige ville gå væk igen, sagde jeg til Gud: Ej Gud, det orker jeg simpelthen ikke lige nu, vil du ikke nok få det til at gå væk. I samme øjeblik forsvandt smerten. Jeg tror ikke, mit håndled fejlede noget alvorligt, og det ville sikkert være gået over af sig selv på et senere tidspunkt, men lige i øjeblikket blev jeg fyldt af en stille og rolig taknemlighed og sagde noget i retning af:

Tak, Gud, det var virkelig et dejligt kærtegn, det trængte jeg lige til. Jeg havde ikke været bevidst om, at jeg trængte til det, men da jeg fik det, kunne jeg mærke behovet. Der er mange andre ting både i mit eget liv og i andres liv, som er langt mere alvorlige, og som jeg i langt højere grad ønsker Guds helbredelse for, men det er en helt anden snak. Det konkrete kærtegn var jeg virkelig taknemlig for, måske i virkeligheden mest, fordi det netop føltes som et kærtegn. Hverken mere eller mindre.

Vores grundlæggende behov for kærtegn, tror jeg også, gælder i vores forhold til Gud. Vi har brug for at mærke hans kærtegn. Det kan være i form af små og store mirakler, men det kan også være i form af de helt rigtige ord fra et andet menneske, det helt rigtige bibelvers eller den helt rigtige hjælp fra en god ven på det helt rigtige tidspunkt.

Når vi oplever de ting, kan det være sundt at huske at tage det som et kærtegn fra Gud. Vi kan også med fordel øve os i selv at stå til rådighed for, at Gud kan vise andre kærtegn gennem os. Vi har alle sammen forskellige kærlighedssprog, når det gælder vores forhold til andre mennesker, men mon ikke også det gælder i vores forhold til Gud?

Heldigvis tror jeg, Gud kender vores kærlighedssprog, og derfor giver han os også små og store kærtegn på mange forskellige måder – og ligesom i vores forhold til andre mennesker, er det også i forhold til Gud en god idé ikke kun at fokusere på det, vi ikke får, men i mindst lige så høj grad huske også at fokusere på det, vi får.