Farmors åndelige arv del 1: Bibelen
Har du tænkt over, hvad det er for en arv, der skal være efter dig? Jeg tænker ikke i økonomiske værdier, såsom hvor stor en formue, hvilke værdigenstande eller ejendom du vil efterlade, men derimod hvilke spor dit liv skal tegne efter dig? Åndelige værdier og vaner, du vil, skal tjene til inspiration for andre efter dig?
Forleden mødtes jeg med min fars familie, for at fordele de sidste ejendele efter min elskede farmor, som vi mistede i efteråret. At gå igennem hendes fotoalbum, hendes køkkenredskaber, smykker og bøger, gav anledning til mange gode samtaler for os som familie. Og ikke mindst sjov og kærlige drillerier os børnebørn imellem. Alt foregik heldigvis i ro og harmoni, og dagen sluttede med frikadeller og rødvin.
Jeg fik hendes bibel med hjem. Eller rettere, en af hendes bibler. 1993-udgaven med registerindeks i siden. En virkelig lækker udgave, der så ud som ny. Ikke fordi den er ubrugt, men fordi min farmor har passet på den, og i modsætning til hendes ældste barnebarn (mig) har hun ikke spildt kaffe i den flere gange, eller ladet den ligge og flyde på et sofabord, hvor børn (mine), da de var små, brugte de første blanke sider til at tegne på.
Min farmor læste dagligt i bibelen. Jeg husker, hvordan hun og min farfar sluttede dagen af sammen i stuen hver aften. Først læste de dagens stykke fra bibelselskabets læseplan. År efter år, en ny plan, der lå indlagt i bibelen, som et bogmærke til næste dag. Derefter blev der bedt aftenbøn. Og der blev sluttet med et fadervor. Den samme rytme dag efter dag.
Jeg har som mange andre bøvlet med at finde rytmer og systemer for det at læse i bibelen. I mine unge år havde jeg kronisk dårlig samvittighed over, at jeg ikke fik læst ”nok” i bibelen. Og jeg kunne heller ikke koncentrere mig om at holde en halv times andagt, med bøn og bibellæsning, som var det, flere kirkelige ledere anbefalede os unge.
Nu er jeg for gammel til at orke at have kronisk dårlig samvittighed og et ideal, der bare ikke virker for mig. Måske mere realist end idealist, når det kommer til at sætte daglige mål i det hele taget. Jeg har valgt at læse min bibel ”the farmor way”. At læse et kort stykke – men gøre det hver dag. Misser jeg en dag eller flere – så bare op på hesten og videre den næste dag. Uden selvfordømmelse.
Når bibellæsningen ”lykkedes” for min farmor, tror jeg det skyldes, at hun gjorde det dagligt. Og at hun fulgte en plan, der hver dag fortalte hende, hvad der skulle læses. Den samlede andagt tog måske ikke mere en 5-10 minutter. Kort. Enkelt. Gentageligt. Jeg tror ganske enkelt, at vi undervurderer, hvad de simple daglige rytmer betyder for vores åndelige liv. Til gengæld overvurderer vi, hvad høje målsætninger kan give os, som vi alligevel ofte forliser med.
Min farmors daglige bibellæsning er en uvurderlig del af den arv, jeg fik efter hende. Og så fik jeg i øvrigt gyselige keramik figurer, ubrugelige brune og orangekøkkenredskaber og andet skrammel med hjem, fordi min fætter, mens jeg kiggede væk, stoppede dem i min kasse. Men man må som bekendt til tider vedgå sig både arv og gæld!
