Hvordan ville Jesus behandle homoseksuelle?

Kære Anne

Jeg er for nylig blevet kristen, og jeg har flere homoseksuelle venner. Jeg vil ikke miste mine venner, blot fordi de er homoseksuelle. De er gode mennesker! Jeg kan næsten ikke tro, at Gud vil holde sin kærlighed og velsignelse tilbage fra nogen, inklusive homoseksuelle. Jeg har læst, hvordan Jesus accepterede og tog imod alle slags mennesker.

Jeg læser ikke noget om, at Jesus møder en homoseksuel i Bibelen. Hjælp mig venligst med at forstå, hvad Bibelen siger om homoseksualitet. Hvordan ville Jesus opføre sig overfor dem? Jeg er nødt til at forstå, hvad Bibelen siger om dette, så jeg behandler homoseksuelle, især mine venner, som Jesus ville.

Inger

 

Kære Inger

Tak for et aktuelt, dybt og meget modigt spørgsmål. Dette hotte emne har været rundt i de sidste par år, og det bliver sværere og sværere for de fleste at forstå kaosset. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, når du står over for at håndtere dette spørgsmål ud fra et bibelsk perspektiv. Du er ikke alene! Mange, der har været i troen i meget længere tid, kæmper også med dette.

Som kristne er det vigtigt for os at vide, hvad Bibelen siger, og hvordan vi implementerer det i vores daglige liv. Så lad os begynde med, hvad Bibelen siger.
Vi læser tydeligt i de første to kapitler af Første Mosebog, i Skabelsesberetningen, at Gud skabte alle levende skabninger som hankøn og hunkøn, inklusive menneskeheden – og han sagde, at det var meget godt! Hver art blev skabt til han og hun og fik en “hankøn-hunkøn-model” for seksuel forening, så de kunne formere sig for at bevare deres egen art.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efter at den første synd, ulydighed, kom ind i verden gennem Adam i Første Mosebog kapitel 3, varede det ikke længe, før ulydigheden blev efterfulgt af vrede, had og mord (i kapitel 4). Ligesom de kærlige forhold, Gud skabte mellem mennesker, blev fordrejet – hvilket resulterede i vrede, had og mord – blev også den af Gud ordinerede mand-kvinde-model for seksuel forening forstyrret blandt mennesker.

I 1. Mosebog, kapitel 6, læser vi, at alt, hvad Gud havde kaldt godt – og specielt menneskehedens skabelse, som han kaldte “meget godt” – nu var blevet frygteligt fordrejet. På dette tidspunkt i historien fortrød Gud faktisk, at han havde skabt menneskeheden. Dette resulterede i den store oversvømmelse, hvor kun Noah og hans familie på syv blev reddet.

Men med menneskehedens tendens til synd, gik der ikke længe, før synden igen indhentede verden, og i Første Mosebog kapitel 12 læser vi, at Gud valgte en anden tilgang. Han udvalgte én mand – Abraham – som han lovede at velsigne, hvis han adlød de oprindelige befalinger om at holde sig inden for parametrene for Guds forventninger til menneskeheden.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Abraham indvilligede, hvilket resulterede i, at hans efterkommere, senere kaldet israelitterne, blev Guds udvalgte folk. Dette folk skulle frembringe Frelseren, Jesus Kristus, så han kunne redde os alle fra det rod, som Adam startede! Imidlertid var den bevarelse og beskyttelse, som Gud tilbød Abraham, baseret på en meget klar instruktion om lydighed. I Tredje Mosebog 18,2-4 siger Gud til israelitterne:

”Husk, at jeg er Herren, jeres Gud! Derfor må I ikke opføre jer som egypterne, I engang boede iblandt, eller som kananæerne, der bor i det land, jeg vil føre jer ind i. I må ikke lade jer påvirke af deres livsførelse. I skal adlyde mine love og forskrifter, for jeg er Herren, jeres Gud.”

Det er interessant, at i dette samme kapitel giver Gud dem specifikke instruktioner om seksuel adfærd, og i vers 22 siger han: “En mand må ikke have seksuelt samvær med en mand, som hvis det var en kvinde – det er en afskyelighed.” Som om dette ikke er nok, gentager Gud dette i Tredje Mosebog 20,13. Her har vi mindst to specifikke skriftsteder, der klart forbyder seksuel aktivitet med én af samme køn, og vi læser, hvordan handlingen skulle straffes:

“Hvis en mand har seksuelt samvær med en anden mand, som en mand har det med en kvinde, skal de begge straffes med døden, for det er en afskyelig handling, som de begge har ansvaret for.“ Det var selvfølgelig konsekvensen i Det Gamle Testamente, og vi er privilegerede at leve i Det Nye Testamente, hvor der er tilgivelse gennem Jesus, når vi omvender os.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Homoseksualitet i NT

I Det Nye Testamente læser vi første gang om homoseksualitet i Romerbrevet kapitel 1,18-31. Det er værd at studere dette afsnit. Paulus skrev til romerne, som havde vendt sig fra et syndigt liv til Kristus. Han forklarede dem om, hvordan Guds vrede blev udløst over syndige mennesker inklusive dem, der hengiver sig til homoseksuel synd, i vers 27.

Igen i 1 Korintherbrev 6,9-11 mindede Paulus sine læsere om, at de seksuelt umoralske, herunder homoseksuelle, ikke vil arve Guds rige. Han mindede dem om, at de også havde praktiseret seksuel umoral, herunder homoseksualitet, før de kom til Kristus. Af disse passager er det klart, at en kristen, der er kommet ud af denne syndige livsstil, ikke bør fortsætte i den, fordi den ikke er i over-ensstemmelse med Guds forventninger til et udskilt og helligt liv.

Denne livsstil har også den alvorlige konsekvens, at udøveren går glip af at arve Guds evige rige. Nu ved vi, at Gud taler meget klart om, at homoseksualitet er en synd, som kræver omvendelse og en ændret livsstil. Men hvordan udlever vi dette i en verden, hvor homoseksualitet betragtes som en acceptabel livsstil, også blandt mange homoseksuelle kristne og kirkeledere?

En forståelse af Bibelens budskab vil hjælpe os med at give svar til dem, der spørger os om dette vigtige emne. Det er så sandt, som det er sagt, at Jesus stadig accepterer og tager imod alle slags mennesker. Og hans sande disciple vil gøre det samme. Hvad ville Jesus gøre i mødet med homoseksuelle? Ville han have fælleskab med dem?

Jeg tror bestemt, at Jesus ville have fællesskab med dem, ligesom han gjorde det med andre mennesker, der blev undgået af bedsteborgerne på hans tid. Han inviterede sig selv til Zakæus’ hus i Lukas 19,1-9. Jesus blev mødt med kritik fra de religiøse jøder for denne handling. Men ignorerede totalt deres kritik. Men vi ser af historien, at der skete noget under dette besøg.

Mødet med Jesus fik Zakæus til at tage en livsforandrende beslutning om at ændre sin livsstil. Hvorfor? Fordi Jesus accepterede Zakæus, som han var, men ikke tolererede hans livsstil med bedrageri og tyveri. Jesus ville gøre det samme for enhver synder, inklusive homoseksuelle, og vi er nødt til at gøre det samme. Vi viser kærlighed til personen, men afviser synden.

Ligesom Jesus accepterer vi med glæde alle slags mennesker, men i vores interaktion med dem skal vi under bøn hjælpe dem med at vælge at ændre deres livsstil, hvis de lever i det, som Bibelen kalder synd. Hvad hvis en homoseksuel fanget i et homoseksuelt liv var blevet bragt til Jesus, fordi folk ville høre hans mening? Dette skete med kvinden, der blev taget i utroskab i Johannes 8,1-11.

Jesus sagde til kvinden, der blev grebet i utroskab: ”Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå og synd ikke mere.” Han ville gøre det samme, hvis en homoseksuel blev bragt til ham i dag.

Hvad var Jesu svar til kvinden? Han sagde blot: ”Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå og synd ikke mere.” Han fordømte hende ikke for hendes synd, men han tolererede det heller ikke, og han påbød hende faktisk ikke at fortsætte med de syndige handlinger. Jesus er den samme i går og i dag og til evig tid (Hebr. 13,8), og han ville gøre præcis det samme, hvis en homoseksuel blev bragt til ham i dag.

Når vi møder homoseksuelle skal vi – ligesom Jesus – have en ikke-dømmende holdning. Men vi må også – ligesom Jesus – advare dem i kærlighed om, at deres livsstil ikke er Guds velbehag, og at de er nødt til at vende sig fra den. Det er sandt, at Gud ikke holder sin kærlighed tilbage fra nogen, inklusive homoseksuelle. Men at han velsigner alt og alle uanset omstændighederne er ikke den bibelske forståelse.

Gang på gang siger Bibelen, at Guds velsignelser gælder dem, der adlyder hans ord. Når vi adlyder Ordet og hjælper homoseksuelle, der siger, de er kristne, til at gøre det samme, hjælper vi dem faktisk med at komme ind i de velsignelser, som Gud har til dem. Det handler om velsignelsen ved at arve Guds rige, som vi læser i 1 Korintherbrev 6,9-11.

Ligesom Jesus accepterer vi med glæde alle slags mennesker,
men i vores interaktion med dem, skal vi under bøn hjælpe dem
med at vælge at ændre deres livsstil,
hvis de lever i det, som Bibelen kalder synd.

Det er ægte kærlighed, når vi er i stand til at føre en svær samtale og fortælle nogen noget, der er til evig gavn for dem, selvom det kan være sårende og ubehageligt i øjeblikket. Ordsprogene 27:6 forklarer, at sande venner fortæller dig sandheden og endda risikerer at såre dine følelser, fordi de elsker dig og har dine bedste interesser på hjerte. Jeg håber, at vi som kristne vil elske homoseksuelle uden at tolerere deres synd – eller lade den være uimodsagt.

I stedet må vi hjælpe dem til at komme ind i Guds velsignelser ved at ændre deres livsstil til én, der behager ham. Ved at gøre det, arbejder vi sammen med Jesus for at hjælpe mennesker til et liv i gudsfrygt.