Du er elsket og kaldet – hold ud!

Da de fleste mennesker møder modstand, strabadser og smerte i livet, behøver vi udholdenhed. Også som kristne. Paulus sammenligner livet som kristen med en elitesportsudøver, hvor streng diæt, hård fysisk og mental træning og afsavn er hverdagskost. Der er et mål (et kald), en glorværdig sejrspris i det fjerne, som vi som kristne er kaldet til at vinde.

I evangeliet kalder Kristus dig og mig personligt til at give vort liv til ham og følge ham. Vejen til Kristus er individuel og udgør ofte en fantastisk spændende beretning. Med vores forskellige baggrunde er vi unikt skabt med bestemte evner og formål. Vejen til vished om og realisering af vort livskald kan være kringlet, men det er vitalt, at vi finder det, om vor tilværelse skal lykkes.

Sådan var Hagars vej i livet. Hende hører vi om 1. Mosebog, kapitel 16 og 21 sammen med Abram og Saraj (senere Abraham og Sara). Hagar var en egyptisk trælkvinde, hvis liv formede sig alt andet end smooth. Hun var blevet solgt som slave til Abrams kone, Saraj. Hendes oprindelige baggrund er ukendt, men som mulig forældreløs eller kidnappet kan hun være blevet solgt til slavehandlere ligesom Josef, Abrams oldebarn. Det er ikke ulig mange børn og unges skæbne i verden i dag! I panik tvang Saraj hende til at gifte sig med Abram, så han kunne få en arving (uagtet de løfter om en søn, Gud allerede havde givet). Ingen romance. Men med sønnen Ismael kom der endelig glæde og håb ind i hendes liv. Hun blev nærmest lidt stolt over for sin frue: ’Se, jeg kan få børn; det kan du ikke.’ Det måtte jo ende galt. Saraj behandlede hende så hårdt, at hun flygtede ud i ørkenen. Slut med den relation – troede hun! I ørkenen holdt hun rast ved en brønd. Dér blev hun fundet af Herrens engel (måske Herren selv). Brønden kaldte hun senere Beer Lahaj Ro’i, ”Du er Gud, der ser”- brønden.

Han sagde: ”Hagar, Sarajs trælkvinde, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen?” Hun svarede: ”Jeg er på flugt fra min frue Saraj.” Men Herrens engel sagde til hende: ”Vend tilbage til din frue, og find dig i hendes behandling.” Og Herrens engel sagde til hende: ”Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige, at de ikke kan tælles.” (vers 8-10)

De ord manede til besindighed! Herren så Hagar, og han ser os hver især. Kalder vi på ham, vil han svare. Måske er du også på flugt, fysisk eller mentalt, og såret og rådvild er du endt ude i en eksistentiel ørken ved en brønd – hvor Herren ser dig.

Kald på ham, og han vil give dig sine tanker om dig og klargøre din situation. Han forstår, hvorfor du er flygtet og kender til de planer, du selv har lagt. Han vil give dig nyt håb, en ny retning og plan for dit liv! Hun måtte gå i sig selv. ”Gå tilbage til din frue og find dig i hendes behandling!” Det har ikke været nemt! Men skønt Hagar forblev en slave i det ydre, var hendes sjæl sat fri. Mødet med Herren affødte glæde og håb med en indre frihed og nyt mod på livet. Hans ord gav hende og hendes søn løfter for fremtiden. De gik i opfyldelse gennem de løfter, Gud tidligere havde givet til drengens far, Abram. De løfter rækker helt frem til Kristus og i ham videre til os i dag! ”I dig [din sæd, Kristus] skal alle jordens slægter velsignes!” 1 Mosebog, kap. 12:3.

Måske skal du også ’tilbage’ og forsone dig med noget eller nogen, som har såret dig, og som du skal tilgive! Herren vil være med og styrke dig. Og så har han en opgave til dig.

Vi ser et princip i Skriften, hvor personer, der ejer en levende tro på og et kald fra Gud, formår at udholde svære strabadser og lide med håb. Efter sine lidelser fik Josef Guds syn på sin skæbne: ”Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live”. 1. Mos., kap. 45:6. Således kan vi som Hagar, Abraham, Josef, Job og mange andre se vort liv i et større perspektiv, få nåde til at elske og tjene Gud her i verden i kald og gerninger, han har lagt tilrette.

”For alle Guds løfter har fået deres ja i ham [Kristus]” 2. Korintherbrev, kap. 1:20.

”Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham [Kristus], der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur” 2. Peter, kap. 1:3-4.

Ugens prædiken er ikke over teksten ifølge folkekirkens tekstrække. Bibelteksten til 21. søndag efter Trinitatis, kan læses her (Fra Bibelen på hverdagsdansk):

Luk. 13. 1-9:

Tag afstand fra det onde

1Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet.
2Da sagde Jesus: „Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? 3Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. 4Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem? 5Nej, jeg siger jer: Jeres skæbne bliver lige så tragisk som deres, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og søger Gud.”

De jødiske lederes mangel på åndelig frugt
6Jesus fortalte derefter følgende historie: „En mand havde en vinmark, hvor der også stod et figentræ. Han kom fra tid til anden for at se, om der var frugt på træet, men hver gang blev han skuffet. 7Til sidst sagde han til sin gartner: ‚Det er nu tredje år, jeg forgæves har kigget efter frugt på det træ. Tag og fæld det! Hvorfor skal det stå og tage kraften fra jorden, når det ingen frugt giver?’ 8Men gartneren svarede: ‚Åh, herre, lad det stå året ud, så vil jeg grave omkring det og give det ekstra gødning. 9Hvis træet derefter bærer frugt, er det fint. Hvis ikke, er du i din gode ret til at hugge det om.’ ”