Roman om en kvindes indre kampe og sindstilstande
’Det blide lys’ er Mathilde Munks sjette udgivelse og er en fortsættelse af hendes første roman ’En skuespillers bekendelser’.
Der er dog ikke tale om en traditionel fortsættelse i den forstand, at handlingen i denne roman begynder, hvor handlingen i den første sluttede. I stedet bliver en biperson fra den første roman til hovedperson. I ’En skuespillers bekendelser’ fulgte læseren hovedpersonen Mickael, der mod slutningen møder Gabriella. I ’Det blide lys’ er det hende, der er hovedperson. Samme måde at skrive sammenhængende romaner med ombytning af hoved- og bipersoner fra den ene roman til den anden kender man fx fra Marilyn Robinsons romaner.
På romanens første sider møder vi Gabriella i sengen en morgen, hvor hun ”overfaldes” af sine to tvillingesønner og parrets hund. Hendes mand, Michael, er bortrejst i forbindelse med sit skuespillerjob. Men derefter går man tilbage i tid til Gabriellas barndom og følger hende så op i tiden, til hun på forunderlig måde møder Michael og bliver gift med ham. Romanen slutter nogle år efter drengenes fødsel.
Man kan måske mene, at der nu er røbet for meget af romanens handling, men det er ikke tilfældet. For den ydre handlingsplan er egentlig bare en ramme om romanens egentlige handling og er derfor også beskrevet forholdsvis overfladisk. Det, som gør handlingen interessant, er beskrivelsen af Gabriellas indre kampe og sindstilstande. Gabriella har helt fra barnsben følt sig anderledes og gået meget alene med denne oplevelse.
Til gengæld kommer hun hele tiden uforvarende til at lytte til andres problemer. Det er, som om noget i hende gør, at andre åbner sig. Beskrivelsen af hendes kvaler er beskrevet med stor indlevelse og vækker læserens sympati, også selvom man måske ikke kan genfinde sig selv i beskrivelserne. Når det kommer til sympati og antipati, er romanens fortæller ganske eksplicit. Fx er der ingen tvivl om, hvad fortælleren mener om Gabriellas storesøstre, der beskrives med lidet flatterende ord.
Da fortællerens og hovedpersonens tanker og holdninger tydeligvis er identiske, kunne romanen måske derfor med fordel være skrevet med en jeg-fortæller. Selvom hovedhandlingen er hovedpersonens tanker og kampe, vil jeg ikke betegne romanen som en udviklingsroman, da der ikke er tale om en egentlig udvikling eller forløsning af hovedpersonens sindstilstand. Selvom noget løses op, bliver Gabriella ved med at leve med nogle af de samme problemstillinger om end i en ændret form.
Måske det i virkeligheden også kommer tættere på, hvad mange af os erfarer gennem årene. Om valget af ærkeengle-navnene Gabriella og Michael bevidst er valgt med den reference, står hen i det uvisse. Men i romanen kobles navnet Gabriella mere til en italiensk helgen, hvis kloster hun besøger i en periode. Hele romanen er gennemstrømmet af en underliggende trosmæssig vinkel, der dog på ingen måder overtager i romanen.
Der er snarere tale om en mystisk fornemmelse, en berøring fra evigheden i tiden. I ’En skuespillers bekendelser’ var det symboliseret ved en stille sagte susen, i ’Det blide lys’ netop med et blidt lys. Og det er heri romanens forløsning er at finde.
Mathilde Munk: Det blide lys
239 sider. 249,95 kr.
Forlaget Mellemgaard
