Guds zoo

Min navnesøster er en doven sø-ko i Odense Zoo. Sø-koen Henriette. Jeg prøver ikke at tage det personligt. Mit forhold til naturen har i tidens løb gået lidt op og ned.Jeg fik som 3-årig bidt hul i kinden af en schæferhund, som de sagde elskede børn (Ja, som livret!). Og jeg blev som 8-årig sparket i maven af en hest, som de sagde aldrig ville gøre en flue for træd (Jeg er ikke en flue!). Som ubevidst hævn glemte jeg engang min farmors gamle golden retriever udenfor supermarkedet. Ved aftensmaden kaldte min farmor på hunden, og i samme splitsekund gik sandheden op for mig! Og fordi hun var halvdøv, måtte jeg råbe min ugerning foran hele familien. Så jeg måtte øjeblikkeligt (og med knurrende mave) løbe ned til det lokale supermarked, hvor den undrende hund ventede ved den nu lukkede og slukkede butik. Efter dén dag nægtede hunden pure at gå tur med mig. Klog hund.
Tillad mig desuden at fortælle om min mors overmodige undulat Viggo. En dag fik denne fjertot lyst til at lande på min næse, som ikke er så stor som det måske lyder. Viggo fløj imod mig som en grib sikker på sit bytte. Dens små kildende kløer satte sig fast i min næse, mens dens vinger forblev spredte udover mine øjne. Jeg var i chok. Viggo blev siddende i flere minutter i ubekymret tilfredshed, og jeg følte mig som en rumastronaut i en Alien-film. Nærkontakt af tredje grad med naturen er ikke lige mig. Viggo gjorde det heldigvis aldrig igen. Måske fordi jeg efter episoden holdt op med at besøge mine forældre. Så Viggo valgte i stedet at lege glat landingsbane på min fars skaldede isse – Lille Piphans endte dog som regel bag sofaen, så der var lidt Dash-8 over ham. Jeg tænker ofte, at måske er dyrenes adfærd bare naturens måde at sige: Vi er ikke kun skabt til at være kæledyr. Til trods for mine lejlighedsvise kommunikationsproblemer med dyr, så er vi mennesker også en del af Guds natur. Vi kan jo være stædige som et æsel, stærke som en hest eller flittige som en bi. Guds mangfoldige zoo giver os en mangfoldighed af oplevelser på en klode af liv.