Bøn og retræte
Folkeligt bønnebjerg for kristne i Aalborg

11 præster tog initiativ til fælles bedeplads for byen og landet.I Aalborg har man nu indviet Signalbakken til fælleskirkeligt bønnebjerg under inspiration af bønnebjerge i Brasilien.I juni i år deltog to præster fra Aalborg i en stor global konference i Brasilien om forvandlende vækkelse. John Nielsen fra Bethaniakirken, Missionsforbundet, som også er leder af Aalborgs fælleskirkelige præstenetværk og Erik Knudsen fra Frikirken Aalborg Øst deltog i konferencen og kom inspirerede hjem. John Nielsen skrev efterfølgende en kronik i Udfordringen om det, og nu har Udfordringen fulgt op med et interview med John Nielsen.

I Udfordringen den 7. august har du en kronik om vækkelse i Brasilien, og her taler du om, at engageret bøn er nøglen til vækkelse, og du fortæller, at man mange steder i landet har bønnebjerge, hvor man beder for byen og for landet. Er det noget, vi kan bruge i Danmark, hvor vi ikke har bjerge?

– Ja, helt afgjort, for Gud er heldigvis ikke afhængig af landskabets former. Selvom mulighederne for bønnebjerge ikke er de samme her som i mange andre lande, så er det stadig en universel og bibelsk sandhed, at når Guds folk finder hinanden på tværs af forskellige kirkeskel og står sammen med hinanden i bøn for deres fælles lokale område, så har det på en særlig måde Guds velbehag. Derfor baner forenet bøn vej for Guds Rige med den fornyelse og vækkelse, som det indebærer. Så selvom vi ikke har de høje bjerge at bede på, så gælder de samme principper.

Det er i øvrigt ikke bare bjergene, der i disse år indtages af bønnekæmpere. Mange steder rundt omkring i verden etableres der fælles bønnehuse, og nogle byer har noget, de kalder bønnetårne. Et eksempel er Indonesien, som ikke blot har verdens største muslimske befolkning, men også har en bønnebevægelse bestående af mere end 400 bønnehuse rundt omkring i landet. I 168 indonesiske byer har man endda noget, der hedder ”Childrens Prayer House”, hvor børn mødes til bøn. Børnene beder ikke bare for deres egen omgangskreds. De beder også for Guds Riges fremme i Kina og i Europa, ja de beder til og med for Danmark.
Der sker noget meget spændende i disse år, hvor mange rundt omkring i verden føler sig kaldede til at bede for Danmark. Det sker ikke blot i de indonesiske bønnehuse, men også i lande som USA, Australien, Fiji Øerne og Brasilien.

Et andet eksempel på bønnebevægelsen i vor tid finder vi i Rusland, hvor en tidligere KGB-officer har mødt Jesus og nu har en vision om at etablere hundredevis af bønnehuse hele vejen tværs over Rusland.

Bjerge eller ej, Danmark har brug for, at også kristenfolket i Danmark rejser en bønnebevægelse for vores nation. Derfor har vi nu indviet Signalbakken i Aalborg som bønnebjerg.

Hvem står bag initiativet? Hvordan bruges det i praksis?
– Fredag den 27. juni var en historisk dag for Aalborg. Den dag indviede 11 præster fra forskellige kirker Signalbakken til at være byens bønnebjerg. Vi gør det ikke for at kopiere, hvad vi har set i Brasilien. Det er sket som et naturligt skridt i en proces og vision, som længe har været iblandt os.
Vi har et præstenetværk, som mødes til bøn for byen hver fredag morgen, og det er præstenetværket, der har taget initiativ til at indvie Signalbakken til at være Aalborgs bønnebjerg. Vi har før haft fælles bøn på Signalbakken i forbindelse med ”Global Day of Prayer”. Men det vi har gjort nu betyder, at det nu er et fælles kristent bønnested, hvor man kan gå hen og bede for byen og for landet, når som helst. Nu er der gået noget tid, og gennem hele sommeren har der været mange på bønnebjerget. Nogen kommer tidligt om morgenen, andre midt på dagen og andre om aftenen. Det er ikke noget organiseret, men der appelleres til den enkeltes initiativ. Bønnerne på Signalbakken er drevet af nøden for vores by. Herfra lyder der et bønneråb om vækkelse over Aalborg.

Hvilke forventninger har I til fremtiden for Aalborg og omegn?
– Vi tror, vi skal se et åndeligt gennembrud, som vil komme til at præge vores samfund. Vi beder konkret i forhold til kriminalitet og mange sociale behov, samtidig som vi beder om vækkelse. Og vi tror det nytter. I forbindelse med en retssag for nylig udtalte Politiet, at det har været den roligste sommer med hensyn til ungdomskriminalitet i Aalborg, så længe de kunne huske. Det er sådanne meldinger, vi gerne vil høre. Det er jo det, vi har bedt om.

Vi ønsker, at Jesus skal ophøjes i vores by. Aalborg er kendt for problemer med utilpassede unge, pornomesser, karneval med dertil hørende udskejelser, Jomfru Ane Gade, mord, prostitution og så videre. Vi beder om, at vi må se en forvandlet by, at Jesus må blive løftet op, og at skarer må drages til ham.

Bønnebjerget på Signalbakken i Aalborg er et spændende initiativ, og vi kan kun håbe, at vi i den kommende tid får flere sådanne ”bønnebjerge” ud over vort land. Måske findes der allerede flere. Skriv gerne til Udfordringen om det til inspiration for andre.