Smerte blev til lovsang

Rebekka sang sig igennem sorg og smerte ved tre ufrivillige aborterRebekka ser ud til at være dyppet i en brønd med levende vand. Livets kildevæld bruser i hendes årer, og hele hendes væsen udstråler glæde og varme.

– Jeg ved nu, at Gud en dag vil give mig et barn. Men hvornår det bliver, det ved jeg ikke. Det ved kun Gud…

Spørger man hende om, hvornår det var, hun blev kristen, svarer hun:
– Det er svært for mig at sætte tid og sted på, for Gud har altid været en del af mit liv. Jeg har aldrig oplevet en stor røst fra himlen eller en eller anden vild vision, men jeg har oplevet, at hvis jeg har snakket med Jesus eller sunget til ham, så har han været der sammen med mig. Han taler til mig i mine tanker, og en fred, man ikke kan forklare, fylder både min krop og mit sind.

– Da jeg var en lille pige, gik jeg altid og sang, hvis jeg skulle gå alene hjem. Det gjorde mig tryg, for så vidste jeg, at Jesus gik sammen med mig og passede på mig.
Gud har udviklet Rebekkas store talent. Den stemme, han har givet hende, som hun har sunget med, da hun var lille, er nu blevet stor, og hver søndag står hun på scenen i kirken i ImpactChurch i Roskilde, og sammen med de andre lovsangere hylder hun himlens kongesøn. En helt ny cd med sange fra lovsanggruppen i ImpactChurch er lige udkommet. Hver sang på cd’en er et stærkt vidnesbyrd, der fortæller, hvordan Herren i hverdagen hjælper og vejleder. Historien i sangen ”All about You Jesus” er ét af de stærkeste vidnesbyrd. Den synges af Rebekka, og det er hendes sorg og smerte fra en svær tid, der synges ud.
– Ja, den sang blev til efter en lang og meget ulykkelig periode i mit liv, fortæller Rebekka. Jeg var blevet gravid for tredie gang, men ligesom de to øvrige gange mistede jeg også dette barn ved en spontan abort. Alt, hvad jeg havde drømt om, havde ventet på og glædet mig til, blev ikke til noget. Hvor har jeg grædt mange tårer, og for hver tåre, der faldt, måtte jeg sige til Jesus: ”Herre, jeg stoler på dig, du ved bedst, og jeg ved, at du i sidste ende kun ønsker mig det godt.” I stedet for at blive bitter og vende ham ryggen valgte jeg at rykke tættere på ham, stole på ham og lade ham læge mine sår.

Vores planer er ikke Guds planer

Rebekka deltog i en kvindekonference for et par år siden. Én af prædikanterne var Ruth Schmierer. Midt under sit oplæg kigger hun ned i salen og siger så pludselig: ”Gud fortæller mig, at der er en kvinde tilstede i dag, som gerne vil have et barn, men som har haft problemer med at få det. Hvis hun vil komme herop, vil jeg bede for hende”.
– Jeg var helt klar over, at det var mig, hun henvendte sig til, så jeg rejste mig og gik op for at blive bedt for, fortæller Rebekka.
– Jeg ved nu, at Gud en dag vil give mig et barn. Det har han lovet mig. Men hvornår det bliver, det ved jeg ikke. Det ved kun Gud…
I første Mosebog er der en fortælling om Abraham og Saraj. Gud havde givet dem et løfte om, at de ville få et barn. Men tiden gik, og en dag sagde Saraj til Abraham: ”Det her kommer ikke til at virke. Jeg kan ikke vente længere, prøv at se hvor gammel jeg er.” Hun befalede derfor sin trælkvinde at gå ind til Abraham og lægge sig med ham. Trælkvinden blev gravid og fødte sønnen Ismael.
Men alt det, som Saraj havde sat i gang, var slet ikke Guds plan. Uanset hvor gammel hun var, ville Gud have, at hun skulle føde et barn. Og intet, hverken tid, sted eller svære omstændigheder, kan ændre hans plan. Det bliver, som han har lovet. Men Saraj troede ikke rigtigt på det, hun fulgte sine egne ønsker og sin egen plan.
– Gud har også en plan med mit liv, fortæller Rebekka. Og jeg har det sådan, at jeg brænder for at fuldføre den plan. Nogle gange så meget, at hvis Gud tillod det, ville jeg gøre det hele nu og her. Sige: ”Yes, her er jeg Gud, brug mig nu”. Jeg ønsker at løbe af sted for at fuldføre hans plan. Problemet er bare, at jeg løber foran Gud. For det første ønsker han intet hastværk, og for det andet vil han ikke have, at jeg går alene. Når vi følges ad, han og jeg, vil han lidt efter lidt synliggøre og tydeliggøre for mig, hvad det er, han har til hensigt med mit liv.

Vi skal fremme Guds rige her på jorden

Gud har givet Rebekka en meget smuk stemme. Han ønsker, at lige hendes stemme skal bruges til at hylde og ære hans søn. Men stemmen er også i stand til at åbne folks hjerter, lukke sorg og smerte ud og lukke kærlighed og glæde ind.
– Gud har givet os alle gaver og talenter. Hensigten og formålet med de gaver er, at de skal bruges til at fremme hans rige her på jorden. De indgår i hans plan med vores liv, og lige så vel som vores karakter bliver formet og slebet til, så vi på rette tidspunkt er udrustet til at udføre det kald, han har til os, så bliver også vores talenter og gaver udviklet lidt efter lidt med det formål at fremme Guds rige her på jorden.
– Hvis jeg med min stemme kan hjælpe Gud – og ikke kun ærer og priser ham, men også er i stand til at åbne folks hjerter, så de forstår, hvad det er, Gud vil med deres liv, at vi lever for noget, der er større end os selv, ja, så føler jeg, at jeg er på min rette plads. Det lyder måske som en kliché, men jeg har siden jeg var en lille pige vidst, at min stemme, ligesom hele mit liv, tilhører Gud. Jeg har ikke haft ønske om at synge for nogen anden end Jesus. Det er ham, jeg ønsker at tjene, det er ham, jeg lever og ånder for.