Bøvl med bilen

Jeg har en gammel bil stående i Afrika. En Toyota Tercel med 4-hjulstræk og airkondition, vistnok årgang 1999 – eller 92. Det er svært at læse.Desværre er der altid noget i vejen med bilen, når jeg kommer herned og skal bruge den.
Problemet er ofte, at de ”mekanikere”, man finder, ikke ved ret meget mere om biler, end jeg gør. Og det er ikke meget. Men de går frimodigt i lag med reparationerne, og selv om de ofte reparerer de forkerte steder, kan de næsten redde hvad som helst med gamle dele, som de finder i byen, samt lidt ståltråd.
Jeg skal spare læseren for at nævne alle de sygdomme, min kære bil har lidt af. Det har vi ikke plads til. Køleren er fx eksploderet. Stemplerne er brændt sammen. Osv. Men en af de almindelige skavanker er, at den ofte vælger at gå i stå på øde steder, eller ikke vil starte igen, når man lige har været ude i bushen for at tisse. Så er det, man begynder at bede… Jeg har dog fundet ud af, at det også hjælper at stramme batterikablerne. Eller slå et bestemt sted med en sten.
Andre gange er det en sikring, der er røget. Men hernede erstatter de som regel sikringer med noget tykt kobbertråd. Så er man fri for at alt det pjat med at skifte sikringer, hver gang der er overgang i skidtet.
Til gengæld er man ikke sikret imod søvnige mekanikere. Som nu ham fyren, der skulle sætte strømkablerne på, efter at batteriet var opladet. Hovsa! Han byttede lige rundt på plus og minus. Så røg både strømfordeleren, generatoren og et elektronisk kort. Hvis der havde siddet en sikring på rette sted, var det kun den, der var gået.
– Men hvordan kunne du gøre det? Spurgte jeg med tilkæmpet ro den uheldige mekaniker. Han trak bare på skuldrene.
– Jamen, du har jo arbejdet med den slags i 20 år…!!! Dit speciale er jo at oplade batterier!!! Sagde jeg høfligt på fransk, mens jeg på dansk tilføjede: Dit hundehoved!
Han trak fortsat på skuldrene. ”Don’t want to talk about it” mumlede han med nedslåede øjne. Han kunne ikke forklare det.
Han kunne heller ikke betale for de skader, han havde forvoldt. Man kan jo ikke klippe en skaldet mand.
Heldigvis er daglønnen hernede så lav, at man kan få meget lavet for få penge.
Da det omsider var ordnet, kørte jeg en lille aftentur i bilen. På vej hjem punkterede fordækket. På en mørk og skummel vej. Men heldigvis kom en militærmand forbi. Han vogtede os, mens han hjalp med at få hjulet skiftet. (Donkraften fungerede ikke, så vi måtte sende en mand over i kvarteret efter en anden.) Men militærmanden viste sig at være kristen, så vi fik vældig snakket, mens vi skiftede hjul i mørket. Faktisk tror jeg, at han besluttede sig til at blive præst, mens jeg efter midnat kørte ham hjem til militærbasen.
Næste dag måtte jeg tage en minibus til næste by – for mekanikeren skulle lige ordne et par andre småting…
Han holder sådan af den bil.