Red Julia!

Julia Petersen fra Vejle er opgivet af de danske kræftlæger. Hendes mand, Kurt, har derfor oprettet www.redjulia.dk for at få hjælp til behandling i Tyskland.
Men sygdommen har også ført dansk-
bulgarske Julia i kontakt med Gud.Før tænkte Julia sjældent på Gud. Hun klarede sig med sit kloge hoved, initiativ og hårdt arbejde. Men nu står hun foran en lukket dør…Julia er født i Sofia og var lidt af et vidunderbarn, der altid fik de højeste karakterer i skolen. Hendes far var pressemand i et ministerium, og moderen arbejdede i et andet ministerium. Datteren gik til musik, ballet og sport, og der var store forventinger.

Julia læste engelsk på højt niveau på Sct. Clements Universitetet. Bagefter arbejdede hun som tolk, underviser og kom ind i reklamebranchen.
Netop mens den kendte verden med de kommunistiske regimer brød sammen på stribe, mistede Julia også sin far. Mafiabosser og korruption prægede snart Bulgarien.
Det lykkedes Julia at komme på et kursus-år i London, men da hun vendte tilbage i 1993, var forholdene så kaotiske i Bulgarien, at hun måtte opgive sine planer om et selvstændigt PR-bureau. I stedet blev Julia ansat af et filmselskab, og bagefter fik hun en 3-årig kontrakt som personlig tolk for to intellektuelle amerikanere, som flyttede til Bulgarien. Den ene var forfatter og Pulitzer-vinder; den anden professor ved Fulbright.
– Det var spændende, men der blev krævet alt for meget, fortæller Julia, som til slut kom med på en rejse til USA.
Bagefter rejste Julia til Teheran i Iran for at forsøge at forstå islam og måske bo Iran.
– Mens jeg var der, blev det påske. Det er den største fest for os, der er opdraget i et ortodoks-kristent land. Jeg søgte overalt, og det lykkedes mig også at finde en kirke, så jeg kunne fejre påsken midt i det meget muslimske land.

Nogle år senere tog Julia på en skole i Juelsminde i Danmark. Først senere gik det op for hende, at Tvinds-skolerne måske ikke var den bedste form for uddannelse.
Men i 1999 mødte hun sin danske mand Kurt og de slog sig ned i Vejle.
Alt så nu ud til at være godt, men i 2006 fik Julias mor i Sofia en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side. Hun kunne heller ikke tale.
Julia havde en bror i Bulgarien, som var ingeniør. Hun havde regnet med, at han ville tage sig af moderen. Men han var blevet psykisk syg og ville ikke hjælpe. Tværtimod blev han et ekstra problem for søsteren, som nu oplevede sin bror fra hans værste side, samtidig med at hun måtte tage sig af moderen.
– Det var utroligt hårdt. Jeg tilbragte 9 måneder i Sofia med at pleje min mor. Dernede kan man ikke bare overlade til sundhedsvæsnet at tage sig af de syge.
Men samtidig var det også noget af den bedste tid i mit liv, fordi jeg nu fik en tid sammen med min mor. Rollerne var byttet om, og hun var nu som et barn, som jeg måtte tage mig af – ligesom hun engang havde taget sig af mig.

Midt i den svære tid kom der endnu et problem til: Julia fik konstateret brystkræft.
– Jeg følte mig virkelig magtesløs. Jeg kunne ikke mere. Kurt kom ned og hentede mig hjem til Danmark. Jeg havde svært ved at efterlade min mor, som ikke forstod, at jeg forlod hende. Men vi fik hende på et plejehjem og sørgede for økonomisk hjælp.
I april 2007 kom jeg tilbage til Danmark og fik behandlinger for brystkræften.
Juleaftensdag samme år døde min mor.
– Hvorfor skal det lige ske på dén dag? sagde jeg bittert til Gud. Jeg følte, at jeg havde nok at slås med. Men jeg fik ligesom det svar, at nu – da min mor var borte – så ville Jesus være der i stedet.

– Kurt og jeg gik en tur i en skov ved Stenhøj i nærheden af Vejle. Vi samlede padderokker, fordi de skulle være gode imod kræften.
Dér mødte vi pludselig et ægtepar og kom straks i snak på en helt fantastisk måde. De hed Birgitte og Flemming.
Jeg følte mig tryg og begyndte straks at fortælle Birgitte om alting i mit liv.
De viste sig, at de to var kristne, og der ude i skoven bad de for mig. De er senere blevet vores rigtig gode venner. Parret kom i Adventistkirken, og senere mødte vi andre kristne venner fra bl.a. Apostolsk Kirke i Vejle.
I alle de år, hvor jeg var optaget af min karriere, havde jeg ikke tænkt meget på Gud, men nu begyndte jeg at komme i forskellige kirker og læse i Bibelen. Det har været en hjælp i min sygdom, at mange kristne venner bakker mig op med forbøn og omsorg.

Da Julias kræftsygdom blev værre, følte Julia. at lægerne opgav hende.
– Jeg forstår ikke, at de er så ligeglade. Når man er dødssyg, så har man brug for, at de i det mindste forsøger at gøre alt, hvad de kan, siger Julia.
Hun søgte desperat på nettet efter hjælp og ringede også til Udfordringen for at høre, om den kristne helbreder Charles Ndifon var i landet. Det var han ikke, men hun kom til forbøn hos en anden kort før jul i år. Og 15. januar viste en test, at kræftsvulsten var svundet ind fra 4 cm til 1 cm. Det blev Julia meget glad for, men den selvstændige og selvhjulpne dame forsøgte alligevel at ”hjælpe Gud lidt”.
Hun hørte om præstedatteren Mette Heide fra Esbjerg, som fik indsamlet en halv million – bl.a. gennem omtale i tv, aviser og Udfordringen. Pengene bruges til en dyr specialbehandling i Tyskland.
Julia fik derfor Kurt til at oprette en hjemmeside med navnet: redjulia.dk – ligesom han har fået fremstillet visitkort, labels, t-shirt, kuglepenne osv. med teksten. Også på bilen har de klistret teksten hen over køleren: www.redjulia.dk.
En ny skanning viste, at svulsten igen var vokset til 2.9 cm. Imens gik Julias levertal i uorden, så hun slet ikke kunne komme under kemobehandling.
Hun blev indlagt akut for sin lever, men på grund af helligdage blev operationen bare udsat i flere dage. Ifølge Julia skete der en fejl under operationen, og hun fik lægerne overbevist om, at de skulle operere igen. Men da hun blev sendt til Kolding sygehus, forsvandt journalen, og lægen måtte spørge hende, hvem hun var, og hvad hun fejlede, og hvad hun skulle opereres for…
– Det føltes meget utrygt.Trods operationen er Julia stadig alt for gul i ansigtet, mens vi sidder og snakker.
Kurt ser bekymret til.
De véd nu, at der skal et Guds mirakel til at redde Julia.
– Jeg lever af løfterne i ”Ordet” siger Julie om sin nye bibel. – Det er den mest fantastiske bog, jeg har læst.