Elsk dine fjender
Stig Rossen er sanger, forfatter og foredragsholder og bor på Fyn.
Jesus sagde: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.« (Matthæus-evangeliet 5,44)
Foto: Søren Solkær Starbird
Du skal elske din fjende! Hvad skal det sige? Er det da ikke en gang gammel-testamentligt vås? Kan den Gud, vi tror på, kærlighedens Gud, lægge navn til sådan noget vrøvl?
Inden vi svarer på spørgsmålet, må vi hellere slå fast, at Jesus taler om at elske i bibelsk forstand. Vi skal altså ikke knus-elske vores fjender. Måske kan man oversætte det med, at vi skal respektere vores fjender. At vi skal udvise så megen medmenneskelighed og tolerance, at vi i det mindste prøver at forstå, at det netop er forskellighederne, som gør mennesker så enestående. Det burde være nemt. Det er jo nemt i andre sammenhænge. Vi hylder fx forskellen mellem mand og kvinde. Hurra for den lille forskel.
Men når det gælder vores fjender, er det netop forskellighederne, som er den væsentligste årsag til vores genvordigheder. Det, Jesus vil have os til, er at respektere forskelligheden. Nej, mennesker fra andre lande, andre kulturer og andre religioner er ikke ligesom os. De gør ikke tingene på samme måde, som vi gør. De lever ikke deres liv efter de samme normer, som vi gør. Men er det nok til at gøre dem til fjender, som absolut skal hades, bekriges og slås ihjel? Kunne vi ikke lære at acceptere disse forskelligheder?
Siden den 11. september 2001 med terrorangrebene på World Trade Center i New York har der været en stigende tendens til at dele verden op i os og dem. Fjenden er blevet meget nemmere at identificere. Det er terroristerne de er fjenden, og dem vil Jesus have, at vi skal elske? Eller respektere?
Aaaarrh, hvis Jesus havde holdt sin bjergprædiken den 12. september 2001, så havde han nok indskudt en fodnote om, at det var ok at hade terroristerne bare en lille smule, tror du ikke?
Nej, Jesus ville have sagt nøjagtigt det samme, som han sagde der på bjerget for små 2000 år siden. Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer Respektér jeres fjender og bed til jeres Himmelske Far for dem, som vil jer det ondt! Respektér, at der er mennesker, hvis vej gennem livet har været en helt anden end din egen, og prøv at forstå den desperation, som får mennesker til at planlægge et så modbydeligt angreb.
Angrebet den 11. september var næppe en pludselig indskydelse. De overvejelser, der lå til grund, var frugten af mange års intenst arbejde med det ene mål at nedbryde et system, som denne gruppe mennesker er modstandere af. Disse mennesker begår præcis den samme fejl som os. De deler verden op i os og dem.
Selvom vi stadig synes, det er umuligt at forstå, at der er mennesker, som kan udføre så modbydelige handlinger mod andre mennesker, så er det altså vores kristne pligt at forsøge at forstå, hvad det er for forhold, som kan drive et menneske så langt ud. Først når vi prøver at forstå, kan vi begynde at respektere, at mennesker ikke er ens, og at menneskers livsbaner ikke er ens. Hvis du selv var vokset op i en verden, hvor mord og henrettelser var hverdagskost, tror du så, du ville respektere menneskeliv på samme måde, som du gør efter at være vokset op her, hvor vi får det dårligt, bare vi ser en bondemand vride halsen om på en gammel slagtehøne?
Jeg beder dig ikke om at trække på skuldrene og acceptere handlinger som angrebet den 11. september. Og det gør Jesus heller ikke. På den ene side må vi naturligvis fordømme sådanne handlinger, fordi de udviser en for os uacceptabel mangel på respekt for menneskeliv. Men vi er nødt til på den anden side at prøve at forstå, hvad det er for en form for desperation, som har drevet disse mennesker til så ekstreme handlinger.
Vi må prøve at forstå. Vi må respektere forskellene. Vi må respektere Fjenden fordi det er vores kristne pligt. Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.
