Peres – i dag 87 år – giver håb til de ældre

Israels præsident, Shimon Peres, bliver 87 år i dag (2. august), men flere dage før var pressen allerede fuld af lykønskningsartikler om manden, der i sin høje alder giver håb til de ældre om, at også de kan få noget positivt ud af deres alderdom.Beretningen om hvad der er sket i Peres’ tilværelse er en ret enestående solstrålehistorie.

Glemt er, at han engang blev betegnet som “den evige to’er” i israelsk politik efter mange politiske nederlag. Han har en evne til at vende tilbage til toppen i ledelsen af Israel, og det gjorde han påny, da han i juni 2007 overlegent slog andre præsidentkandidater og blev landets førstemand.

Han blev valgets store sejrherre med næsten hele parlamentet, knesset, bag sig, og det blev en af de største dage i hans lange politiske liv.

Når hans embedsperiode udløber i 2014, vil Peres være 91 år. Tanken afficerer ham ikke. Han har spøgende udtalt, at han er blevet yngre med årene.

– Mit blodomløb er godt, og hjertet fungerer som det skal, siger han.

Nu har han i tre år været Israels statsoverhoved, og han har bragt helt nye facetter til dette embede, landets højeste, som tidligere var begrænset til blot at være ceremoniel og uden megen indflydelse eller aktivitet.

Med Peres blev det anderledes. Han har stadig fire år tilbage af sin syv-årige embedsperiode, og hvis han ikke bliver syg, vil han utvivlsomt forsætte med sin 18 timer lange arbejdsdag.

Han har engang i et interview med Deres korrespondent sagt, at han har opnået mere tid i sin tilværelse ved blot at have brug for relativt lidt nattesøvn.

– Jeg klarer mig med 4-5 timers søvn, sagde han. At sove er jo som at dø. Hvorfor dø, når man kan leve? Jeg synes, at jeg har vundet meget i livet ved at være nysgerrig, aktiv og optimistisk og ved ikke at være mistænksom, bitter og pessimist. Det sidste er de store dræbere af ens liv, som man ikke bør øde bort.

Peres er arbejdsnarkoman, der altid drømmer om nye projekter og får mange af dem gennemført. Han forelægger Israels sag for verden på sin egen indtrængende og logiske måde, ofte med megen humor.

Han har været mægler i mange kriser, mødes regelmæssigt med landets politiske og militære ledere – og så modtager han tusindvis af breve, hvoraf han læser mange, men de besvares i reglen af hans stab.

Peres er et kulturmenneske, som holder af at gå til koncerter, teaterforestillinger og musikfestivals, hvortil kommer, at han er storlæser af aviser og literatur og finder tid til sin hobby: at skrive poesi. Han har forfattet en række digtsamlinger og flere bøger, heriblandt en med titlen “Tid for fred og tid for krig”, en analyse af hvad der er sket i det 21. århundrede.

Han afviser imidlertid totalt tanken om at skrive en selvbiografi.

– En sådan bog vil jeg aldrig skrive, siger han. Jeg kan jo ikke fortælle sandheden af fairness. Det ville jo være unfair over for de personer, der er døde og ikke kan svare. Så jeg har besluttet, at jeg ikke kan fortælle hele min historie, som jeg opfatter den.

På spørgsmålet om han har tid til at læse bøger i sin travle hverdag, siger han:
– Jeg læser hele tiden.

I forbindelse med sin forestående fødselsdag mødtes han forleden med en gruppe journalister, som han fortalte om sine sine tre år som præsident.

Han har i denne tid haft 700 møder med statsoverhoveder, statsministre, parlamentsledere, særlige udsendinge og ledere af internationale organisationer som FN og EU. Han har givet omkring 600 interviews til udenlandske medier. Han lancerede sin egen YouTube kanal i december 2009.

Han har haft 300 møder med israelske topfolk, der er ansvarlige for landets sikkerhed, hvortil kommer at han har besøgt baser for luftvåbnet, flåden og hæren, besøgt efterretningscentre og deltaget i masser af militærceremonier og besøgt sårede soldater på hospitaler – og familier til dræbte soldater.

Han har støttet Noam og Aviva Shalit i de fire år, deres kidnappede søn, Gilad, har været holdt i fangenskab af Hamas i Gaza-striben.

Siden sin overtagelse af præsidentembedet har Peres aflagt 27 statsbesøg i udlandet og 113 besøg hos kommunalstyrelser rundt om i landet, ligesom han har mødtes med nye immigranter, minoritetssamfund, de svagere sektorer af samfundet, forskere og højteknologiske sagkyndige.

I præsidentboligen har han været vært ved 260 begivenheder, heriblandt den årlige mindehøjtidelighed for den dræbte statsminister Yitzhak Rabin, indsættelsen af den nye regering sidste forår og den årlige højtidelighed for konfirmander, hvis far eller mor er døde under aktiv militærtjeneste.

Peres siger, at han ikke har noget ønske om at vende tilbage til det politiske liv.
– Jeg foretrækker at se fremad, fremfor at se tilbage, siger han.

Om indvandring til Israel siger han:
– Det første kapitel i den zionistiske saga er forbi. Vi er ikke længere et tilflugtssted. Jøder lever relativt godt ude i verden, og for at bringe flere jøder til Israel, må vi være attraktive og konkurrencedygtige.

Adspurgt hvad han vil gøre, når hans tid som præsident er forbi om fire år, sagde han, at videnskab bevæger sig så hurtigt, at han er sikker på, at der før eller senere vil blive fitness klubber for sindet såvel som kroppen.

– Når det sker, siger han, vil jeg være det første medlem.

Peres eer mere populær i udlandet end på hjemmebane. Hans fremsynethed og intellektuelle væsen går over hovedet på de pragmatiske israelere. Han er imidlertid sej og stærk som få, hvilket han har vist i sine år som præsident. Et af hans mundheld er:

– Jeg giver ikke let op. Vindere giver ikke op. Og tabere vinder ikke.

Peres er født i Polen og hed oprindelig Persky til efternavn. Han kom i en ung alder til Israel. Det varede ikke længe, før landets første statsminister, David Ben Gurion, opdagede hans specielle kvaliteter og knyttede ham nært til sig. Han har haft en lang række ministerposter i skiftende regeringer og har været medlem af knesset i 44 år, den længste periode for noget medlem af tinget.

– Det skete bare, siger Peres. Det er ikke noget, jeg har planlagt. Jeg gjorde blot min pligt. Jeg gjorde ikke dette for at komme i Guiness’ rekordbog.