Sæt din ægtefælle først

Lektion 43Hvad ville vi gøre, hvis Jesus Kristus, universets Herre, kom ind i vores hjem?
Formodentlig ville vi lade det ligge, som vi var i gang med og løbe ham i møde for at byde ham velkommen.
Vores ægtefælle fortjener den samme velkomst. Vi viser hinanden ære og værdsætter den anden ved vores iver efter at give udtryk for, at vores ægtefælle betyder mere for os, end det vi er i gang med i øjeblikket.
Hvor optaget ville vi være af tiden? Vi ville sandsynligvis ikke se på klokken, have sukket eller skyndet os med at lave noget andet, hvis Jesus var gæst i vores hjem. At vise en anden ære er at betragte denne person som mere betydningsfuld end de planer, vi har lagt, eller det, vi helst vil give os til.

Gary Smalle opsummerer i sin bog Love is a Decision sin mangel på værdsættelse i forhold til sin kone Norma, i begyndelsen af deres ægteskab. Han skriver: ”Jeg satte hundrede ting før hende. Det var vigtigere med alle mulige projekter end med min ægtefælle, og jeg må med skam bekende, at det mange gange var en fjeldørred, en lille hvid golfbold; massevis af møder i kirken, nære venner og bekendtskaber – næsten alt, som var ”interessant” på tv – tog den hædersplads, som jeg skulle have reserveret til Norma.”

Hvad kommunikerer kropssproget? Smilet ville uden tvivl være lige så strålende som dine øjne, når du så ind i Jesu kærlighed. Ørerne ville virke som antenner, så at du kunne få fat i hvert et ord, han sagde.
Vi udtrykker mest gennem kropssproget. I 15 år så jeg, hvordan min overbo, Linda tog imod sin mand, Peter. I regn, slud, sne eller solskin skyndte Linda sig ud på balkonen for at vinke, når Peter tog på arbejde. Og når han kom hjem, hørte jeg hende råbe: ”Hej, elskede! som hun stod der og ventede øverst på trappen.
Hvis vi omgiver os med forventning, når vores ægtefælle kommer hjem, kommunikerer vi, hvor højt vi værdsætter hende eller ham.
Hvad ville vi sige eller undlade at sige til Jesus? Efter at have ønsket ham hjerteligt velkommen, ville vi sikkert lytte. Vi ville sluge hvert ord, han sagde. Det, han havde at sige, ville blive så meget vigtigere for os, end det vi eventuelt ønskede at bidrage med i samtalen. Vi ville helt sikkert ikke afbryde Jesus eller fuldføre hans sætninger. Og mens vi lyttede, ville vi vise respekt for Jesu ord ved ikke at betvivle dem eller benægte, at de var sande.
Det er sørgeligt at måtte sige det, men det er sjældent, vi viser den samme respekt for hinanden. Som oftest kommer manglen på respekt til syne i vore ord.

Her er fire eksempler på hvordan vi kan komme til at vise foragt for ægtefællens ord, når han eller hun taler:

• Korrektion af ægtefællens opfattelse af et problem. I virkeligheden siger vi: ”Du ved ikke, hvad du taler om.”
Ægtefællen siger: ”Ellen er bare for doven. Det er derfor hun aldrig bliver færdig med husarbejdet til tiden.”
• Den anden ægtefælle svarer: ”Det er det dummeste, jeg har hørt. Hvordan i al verden er du kommet på den idé? Ellen er i hvert fald ikke doven. Det er bare, fordi hun har alt for meget at lave.”
• Udfordring af ægtefællens mening om et kontroversielt emne, i stedet for at vise interesse for hans eller hendes synspunkt.
Ægtefællen siger: ”Tom nævnte på arbejdet i dag, at det er vigtigt at spise vitaminer. Det kan tilmed beskytte mod kræft.”
Den anden ægtefælle svarer: ”Sikke noget vrøvl. Jeg vil ikke høre et ord om det.”
• Klichéagtige svar på ægtefællens problem.
Ægtefællen siger: ”Statistikken skræmmer mig. Jeg er så bange for, at Courtney skal blive gravid, mens hun går på skolen.”
Den anden ægtefælle svarer: ”Det er i hvert fald tydeligt, at du ikke stoler på Herren.”
• Føre samtalen over på noget, som optager os selv og vore egne interesser i stedet for at vise ægte interesse for det, ægtefællen tager op. Respekt betyder, at man lytter for at forstå, ikke for selv at snakke.
Ægtefællen siger: ”Ved du hvad? Min chef skal være bedstemor. Hendes datter har forsøgt at blive gravid i tre år. Hele familien er helt oppe i skyerne over det.”
Den anden ægtefælle svarer: ”Det er da dejligt. Har du hørt, at Ann og Bob venter en lille om et par måneder?”

Det er let at forstå, hvad det er at værdsætte, men vanskeligere at praktisere. At værdsætte ægtefællen er at behandle ham eller hende, som vi ville behandle Jesus.

1. Værdsætter du din ægtefælle med:
• Opmærksomhed?
• Tid?
• Forventning?

Hvis ja, så giv et eksempel på det. Hvis ikke, så svar på, hvilken af de tre måder, der er nævnt her, som du synes, er vanskeligst for dig. Tal om det.

2. Hvilke af følgende respektløse svar er det mest sandsynligt, at du giver? Hvorfor?
• En korrektion af ægtefællens opfattelse af et problem.
• En udfordring af ægtefællens syn på et kontroversielt tema.
• Et klichésvar på ægtefællens problem.
• Fokusering på dig selv, før du viser ægte interesse for emnet, som ægtefællen tager op.

3. Skriv hver for sig et ”respektfuldt svar” på følgende fire sætninger:
a) Ægtefællen siger, ”Ellen er bare for doven…” (Se ovenfor)
Dit svar:
b) Ægtefællen siger: ”Tom nævnte på arbejdet i dag…” (Se ovenfor)
Dit svar:
Ægtefællen siger: ” Statistikken skræmmer mig. Jeg er bange for…”
Dit svar:
c) Ægtefællen siger: ”Ved du hvad. Min chef…”
Dit svar:
(Alternative svar se nedenfor)
Svar:
a) ”Jeg har aldrig opfattet Ellen som doven. Hvorfor mener du, hun er det?”
b) ”Der skrives meget i vore dage om værdien af vitaminer og urter.”
c) ”Jeg kan ikke lide at indrømme det, men jeg er bekymret for det samme. Jeg vil gerne overlade hende til Herren, men det er ikke let.”
d) ”Fint. Det glæder mig for hende. Hun vil blive en fantastisk bedstemor!”

4. Del svarene med hinanden. Lav en skala fra 1 til 5 (1 er manglende respekt, og 5 er meget respektfuldt) .

5. Sammenlign svarene med de foreslåede svar.

6. Stil hinanden spørgsmålet: ”Føler du dig værdsat af mig? Hvis ikke, vil jeg gerne vide hvorfor, sådan at jeg kan holde op med at sige eller gøre noget, som du synes er respektløst.”

Bed din ægtefælle nævne det for dig, hver gang han eller hun har følelsen af at blive behandlet respektløst.