Engelsk er bedst

Hurra for engelsk! Der er ikke noget bedre, ikke noget smukkere og mere beroligende. Det tror jeg godt, vi kan blive enige om.
Jeg er ikke ude på at fornærme nogen, og det tror jeg da heller ikke, jeg gør. Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at dansk, tysk, fransk, arabisk og hebræisk skam er udmærket, men at der selvfølgelig ikke er noget, der slår engelsk.
Når jeg har været for længe væk fra det engelske, så savner jeg det virkelig. Jeg synes, verden bliver en anden uden det. Jeg bliver en anden. Hvis man skal forstå sine medmennesker, så er det nødvendigt med engelsk, et minimum i hvert fald, så går alting meget bedre. Uden engelsk er der store chancer for misforståelser. Er det ikke rigtigt?

Når jeg koncentrerer mig om at blive mere engelsk, så er det ikke bare til gavn for mig selv, det er til gavn for alle, som omgås mig, det ved jeg, at min mand vil skrive under på. Det engelske har helt afgjort en positiv indflydelse på mig. Jeg bliver sødere, bedre til at tilgive, bedre til at elske, hurtigere til at smile og grine.

Det er også dejligt, når ens medmennesker er engelske. Der er nogle, som er fantastisk gode til det, især ældre mennekser – jeg tror faktisk, man bliver bedre til det med alderen. Man kan mærke det med det samme, man træder ind i et gammelt engelsk hjem. Der er atmosfære i sådan et hjem, en duft af noget guddommeligt. Jeg håber selv på, at mit eget hjem kan blive mere og mere engelsk med årene. Men det bliver det jo ikke af sig selv, det er jeg klar over. Man lærer ikke det engelske, som man lærer sprog. Det læres ikke på et almindeligt kursus, det stikker langt dybere. Man må være villig til at forandre sig, indefra. Det er derfor, der skal tid til.

Min mor var engelsk i en alder af 92 år. Faktisk tror jeg ikke, hun tænkte så meget over det, det kom helt af sig selv. En engel kan ikke lade være med at være engelsk, og en engel, det var hun!