Bliv baptist og lev længere
Ny undersøgelse viser, at baptister og adventister har markant mindre dødelighed af kræft. Præsenteres i Vejle på lørdag.Nu bliver man jo ikke baptist eller adventist af hensyn til helbredet. Men det er faktisk videnskabeligt dokumenteret, at det kunne være en god grund til at blive det.I den første undersøgelse af sin art i Danmark fremgår det, at baptister og adventister har markant mindre dødelighed af kræft i lunger, tarm og lever. Lørdag den 12. november præsenteres undersøgelsen for ledere fra alle danske baptist-menigheder, når de forsamles i Vejle.
Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet står bag undersøgelsen, som har set på helbred og dødsårsag blandt 7905 adventister og 3890 baptister. For baptisternes vedkommende har det krævet en del opsøgende arbejde i menighederne for at skaffe data, da der ikke er nogen central registrering af medlemmerne. Ved hjælp af CPR-registeret og Statens Institut for Folkesundhed har man kunnet sammenligne baptisternes og adventisternes sygdomme med det, danskerne normalt lider og dør af.
Undersøgelsen viser, at baptister og adventister som vel kan tages som repræsentanter for frikirker generelt i Danmark har en markant mindre dødelighed på grund af kræft, omkring 25 pct. Det er resultater, som i forskerkredse vækker stor opmærksomhed. Baptister og adventister bliver mindre syge af disse dødelige sygdomme og dør måske derfor i højere grad af aldring, han sov stille ind. De bliver ældre end danskerne generelt.
Forskerne er ikke så forundrede over, at adventisterne i meget lille grad lider af livsstilssygdomme som lunge-, tarm, lever- og blærekræft. Disse sygdomme hænger sammen med rygning og spisevaner, og adventisterne har en sund livsstil; de ryger ikke, drikker ikke alkohol, spiser meget grønt og en del af dem spiser ikke svinekød.
Det samme kan imidlertid ikke siges om baptisterne. Vi har ingen specielle kost-forskrifter, men rammes næsten lige så sjældent af disse sygdomme, viser undersøgelsen. Det er da interessant, siger generalsekretær for Baptistkirken i Danmark, Lone Møller-Hansen.
Professor dr. med Christoffer Johansen vil diskutere med baptisterne, hvorfor dette sker. Han er leder af Livet efter Kræft ved Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse og har netop modtaget et 5-årigt forskningsprofessorat ved Rigshospitalet og Københavns Universitet indenfor området Senfølger efter kræft. Også cand. theol. Niels Christian Hvidt fra SDU står bag undersøgelsen.
Niels Christian Hvidt har udtalt, at han tror, at det her afspejler vigtige teologiske perspektiver på sundhed; en form for ‘helseteologi’, om man vil. F.eks. hedder det hos Paulus, at legemet er et tempel for Helligånden. Det handler om, at man skal leve ordentligt og ikke skeje ud, men også drage ansvarlig omsorg for den krop, man har fået, og som Helligånden bor i.«
Noget andet er, siger Niels Christian Hvidt, at religiøse fællesskaber viser stor omsorg for den enkelte, og følelsen af ikke at være alene kan også fremme helbredet.
