Malene befalede regnen at stoppe – og den stoppede!

Malene Nygaard er en ganske almindelig kvinde. Og så alligevel ikke. Hun har nemlig oplevet noget, som kun de færreste har.
Malene kommer fra Bornholm, men har i flere år boet i Århus, hvor hun læser jura. For et par år siden oplevede Malene noget meget usædvanligt på vej til et møde med Indre Missions Ungdom.
”Mens jeg var på vej til mødet, havde jeg en fornemmelse af, at Jesus gik lige ved siden af mig”, fortæller Malene. Hun har været kristen i mange år og kender livet med Jesus. Men hun var træt af, at hun ikke oplevede Gud mere i sin hverdag. Hun vil gerne opleve Guds kraft, som man kan læse, de første disciple i Bibelen gjorde. Hun fortsætter: ”Jeg havde sådan en følelse af, at gå og snakke med ham. Sådan en ping-pong der er mellem mennesker, når de snakker sammen. Så begyndte det at regne. Og jeg var måske gået 200 meter. Så bliver man jo lidt irriteret”, smiler Malene vel vidende, at det ikke var jordens undergang. Men alligevel irriterende.
”Så sagde Jesus til mig: ’Hey Malene, kan du huske, hvad der står i Bibelen? Dengang vi var ude at sejle, og så blev det stormvejr. Disciplene blev bange, og så rakte jeg min hånd ud og befalede stormen at lægge sig ned. Og så lagde den sig ned.”
Malene kunne godt huske den gamle bibelhistorie, som jo nok må siges at være en top 10-historie i de fleste søndagskoler. Så hun svarede lidt afventende: ”Jaa… Jo det kan jeg godt…”
”Gør det samme”, svarede Jesus hende. ”Ræk din hånd ud og befal, at regnen skal stoppe.”
Malene: ”Og da han sagde det, så tænkte jeg: Nåh… Jamen, det er jo bare lidt regn. Det regner jo heller ikke så meget. Det gør ikke så meget…” Malene kunne godt mærke, at det blev lidt akavet nu. Det ville være lidt mærkeligt at række sin hånd i nu. Og hvorfor skulle hun også gøre det?
Men så sagde Jesus: ”Nej, for der står, at I har fået del i den samme kraft, som jeg havde. DU har fået del i den kraft, jeg gik rundt med. Så jeg vil gerne udfordre dig. Ræk din hånd ud og befal, at regnen skal stoppe.”
Igen kom Malene til at tænke på, hvor hun var henne. Hun var jo udenfor, og risikoen for at hun blev set, var der. Heldigvis var det mørkt, så der var ikke så mange, der ville se hende. Så hun tog mod til sig: ”Jeg rækker forsigtigt den hånd ud og får sagt et eller andet… Noget med, at Jesus siger, at du skal stoppe. Jeg kan ikke huske præcis, hvad jeg sagde, men noget meget forsigtigt”, griner Malene.
”Og inden jeg er gået ti skridt, så er det holdt op med at regne. Og jeg er bare sådan: Hvad sker der! Du gjorde det!”
”Ja, selvfølgelig gjorde jeg det”, kommer den tanke fra Jesus der så.
”Jamen, det var jo bare lidt regn. Jeg var helt oppe og køre”, svarer Malene meget overrasket over, at regnen faktisk lyttede til hendes befaling.