Ræven og katten
Min mors hund døde for et år siden, og siden da, har hun følt sig lidt ensom. Hun er ikke længere i stand til at passe en hund, men en kat tror jeg godt, hun kan klare. Derfor bad jeg Gud om at sende en kat ned til hende, og nu vi var i gang, bad jeg også Gud om at sende en ræv. En tam ræv. Det var nu mest for min egen skyld, for jeg elsker ræve og har altid ønsket en dag at komme til at made sådan én med hånden.
Bønnerne blev sendt af sted ca. tre uger før jul. Og så tænkte jeg ikke nærmere over det.
Min mor bor ude på vestkysten og den 22. december kørte jeg over til hende for at fejre jul. To dage efter, tidligt om morgenen juleaftensdag den 24. december, gik jeg ud for at hente brænde. Pludselig hørte jeg en mjaven og en kat sprang frem fra mørket. Den var sulten og løb efter mig hen til hoveddøren. Efter at jeg havde givet den mad og aet den bag ørerne, gik den ind i huset, gnubbede sig et par gange op ad varmeapparatet og sprang så op i sofaen, hvor den lagde sig til at sove.
Om eftermiddagen, samme dag, stod jeg og kiggede ud over Ringkøbing fjord. Himlen var blå og solen skinnede. Ud af øjenkrogene skimtede jeg henne ved husets hjørne en lang busket rød hale. Det var en ræv. Den gik lige hen imod mig, og jeg følte, at den sagde: Hej Henriette, du bad Gud om at sende sådan en som mig, så her er jeg. Jeg er tam, så giv mig noget mad.
Jeg styrtede ind i huset, åbnede køleskabet og smed spegepølse-stykker ned i lommen. I forbifarten nåede jeg også lige at kaste mit kamera over skuldrene. Hvis jeg ikke skyndte mig, var jeg bange for at ræven var væk, når jeg kom ud. Men nej, da jeg helt forpustet igen stod udenfor på græsplænen, sad den helt roligt og ventede på mig.
Jeg satte mig ned på hug, rakte hånden med pølsestykkerne ud til ræven i håbet om at den ville komme helt hen til mig og spise af min hånd. Og det gjorde den så. Mens den spiste pølsen, holdt den godt øje med mig og det store sorte monstrum, jeg havde hængende over skuldrene. Det kunne jo være, at jeg ikke var så sød, som jeg så ud til at være. Da den var blevet nogenlunde mæt, gik den ind i min mors stue, men da den så katten, som lå i sofaen og straks rejste børster og hvæsede, fór den ud igen.
Katten som var hjemløs, er nu flyttet ind til min mor. Hver dag laver den ballade, så min mors hverdag er blevet lidt sjovere. Ræven er væk. Den kunne ikke klare katten, som seriøst satte en pote i jorden og sagde: Skrid herfra, her bor jeg.
En anden årsag til at ræven bliver væk, kan også være den at min mor kastede dybfrosne kødboller ud til den. De var for underlige for den. Den prøvede ganske vist at tygge dem, men de var jo hårde som sten, og den har uden tvivl oplevet, hvor ubehageligt det var at sluge dem.
