Hvor er det uretfærdigt

Vi griner af de samme ting, og jeg hjælper hende med at gøre badeværelset rent i babyhuset hver eftermiddag. Jeg lærer hende engelsk, og hun lærer mig spansk.
Selvom hun er honduraner, og jeg er dansker, selvom hun snakker spansk, og jeg snakker dansk, så forstår vi hinanden. Mit spanske ordforråd er begrænset, men hendes kropssprog og ansigtsmimik gør, at jeg forstår hende alligevel.
Hun er 16 år, og jeg er 20. Hun kommer fra en by langt fra børnehjemmet. Hun er langt væk fra sin familie og sin far, der er skyld i, at hun er her på børnehjemmet. Ham der misbrugte hende seksuelt, siden hun var 7. Hun kan ikke lide at være her. Hun vil væk. Det har hun fortalt mig flere gange. ”Jeg har lyst til at løbe væk”. Sådan siger hun. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare og får ondt af hende, hver gang hun siger det. Jeg kan se på hende, hun mener det. Hun mangler friheden, og det er det værste.

Ligesom de andre unge mødre i babyhuset starter hendes dag 04:15. Hver dag er næsten ens. Alt er planlagt skematisk, for at det hele kan fungere og for at børnene får den optimale omsorg og pleje. Der er i alt 4 unge mødre, der bor sammen med deres børn i babyhuset, og hun er den ældste. I alt er der omkring 14 børn i alderen 0-2 år. Hendes datter er ca. 5 måneder gammel og har sandsynligvis samme far som sin mor.

Der skal gøres rent, tøj skal vaskes og lægges sammen, små børn skal skiftes, i bad, have mad, leges med og trøstes. Det er hårdt at arbejde, men jeg er bestemt ikke den, der har det hårdest. Det er hun. Hende og de andre mødre, der er blevet ufrivilligt gravide og er endt her på børnehjemmet, hvor de ikke kun skal tage sig af deres eget barn, men også tage sig af de børn, der ikke har en mor, eller de børn, der har en mor, men hvor moderen er blevet flyttet til et andet hus på børnehjemmet, fordi man vurderede, at det var bedst for både barn og mor.

Jeg ved, der er en årsag til hendes anstrengelser i babyhuset. Hun ønsker at blive hos sin datter, hun ønsker at give hende den opvækst, hun aldrig selv fik. Hun gør det i Guds navn. Den dag mødrene fylder 18, kan de tage deres børn og forlade børnehjemmet, men hvor skal de tage hen?

Af Katrine Strand
Udsendt som voluntør af Impact