Påsken handler om livet efter livet

– Påsken er håbets højtid. Det er her, at livet vandt og døden døde, siger teologen Svein Granerud fra Normisjon i dette interview. Han fortæller også om livet efter døden og den nye jord, hvor Jesus vil være sammen med alle, som tror på ham.Han er teolog og leder af Normisjons arbejde i Norge. Vi har mødt Granerud på hans kontor i Oslo for at snakke om påske og livet efter døden.

Svein Granerud.

– Når vi fejrer påske, fejrer vi, at Jesus sonede vore synder og besejrede døden. Jesu åbne grav gi’r håb til alle, som hører ham til.
Døden mødte sin overmand i Jesus. Først tog han skylden, så døden. Der skinner et troens lys fra Jesu grav. Men vi ser kun gravens lys rigtigt, når vi kommer til graven fra korset, siger Granerud.

– Hvad med livet efter døden? Hvem får evigt liv?
– Jesus er tydelig i sin tale om, at han kom for at give evigt liv til alle.
Misionsbefalingen i Mattæus kapitel 28 er en opgave, som gælder hele verden. Frelsens mulighed og gave er givet til alle, siger Granerud og påpeger, at vi stilles over for et valg:
– Kirken er ikke bare kaldet til at fortælle om denne gave, men til at forkynde, at man skal tage imod den.Korsets nåde og gravens håb er mit, når jeg ta’r imod det. Derfor er påskedag missionsdagen over alle andre.
– Hvad betyder det i mødet med vor egen død?
– Døden er overvundet, men endnu ikke afskaffet. Også Jesu venner dør og bliver lagt i graven. Men de dør i visheden om, at døden ikke er det sidste. Jesus er den sidste, ikke døden.

”Han er ikke her, han er opstanden” står der på døren til Gravhaven i Jerusalem.

– Hvad sker der, når vi dør?
– Man har brugt mange forskellige billeder om døden: Der er den med færgemanden, som bringer os over til den anden side.
Nogle taler om en mørk tunnel, som vi må igennem.
Eivind Skeie har skrevet den dejlige bog Sommerlandet.
Den kristne tro ved, at Jesus venter på den anden side. Det som betyder noget, er, at jeg er hos Jesus også i min død, fordi Jesus sejrede over døden. Døden er stærk nok til at tage mit legeme, men ikke mit liv.

Det evige liv er ikke et liv bare som ånd. En sådan opfattelse er højst ukristelig, siger Granerud.
Her henviser Granerud til Jesu opstandelse. Jesus var den samme, men alligevel anderledes end før. Han havde en krop efter opstandelsen. Han havde brug for mad. Disciplene havde lidt problemer med at genkende ham, men samtidig vidste de, at det var Jesus.
– Sådan tror jeg også, det bliver med os. Vi kommer til at have en krop, men vi vil ikke være helt, som vi var før døden. Og det bli’r andre omgivelser.

– Hvad kan du sige om tilværelsen efter, at man er død?
– Landstad skriver i en af sine salmer (nr. 587 i Hjemlandstoner) om en ”søvn i Jesu navn”. I Bibelen bruges udtryk som ”at hvile”. Jeg tror, vi kan forestille os det som en søvn, en slags mellemtilstand – frem til Jesus kommer igen og skaber en ny jord.
Det er forskellige opfattelser af, hvordan vi vil have det i denne overgangsperiode. Jesus sagde til røveren på korset: ”I dag skal du være med mig i Paradis”.
Her vil jeg fæste mig ved ordene ”med mig”. Men Bibelen taler om, at der findes to forskellige ventesteder. Det ser vi bl.a. i fortællingen om den rige mand og Lazarus.

Et andet element , Granerud trækker frem, er dette:
– Når jeg dør, går jeg ud af tiden. Jeg har ikke længere en distance, som kan måles i tid. Hvem har længst vej til evigheden: Den, som døde for mange år siden, eller den, som dør i dag? Mellemtilstanden er som en søvn, hvor vi alle har samme afstand til Jesu komme.
– Mange er optaget af, om de vil genkende deres kære i evigheden?
– Mit svar er ”ja” af den enkle grund, at disciplene genkendte Jesus, efter at han var stået op. Men det er ikke sikkert, spørgsmålet bliver så vigtigt i evigheden, som det er i det liv, vi lever nu.

– Bibelen siger ikke, at vi i evigheden skal bo i himmelen. Vi skal bo på en ny jord, siger Granerud og henviser til Åbenbaringsbogens to sidste kapitler.
– De, som er døde nu, er i himmelen – ”skjult med Kristus i Gud”, som det står i Kolosserbrevet 3.
Når Jesus kommer igen, skal vi ikke op, men han kommer ned. Det sidste ord i mit håb er ikke op, men ned.
– Det er ikke bare mennesket, som blev underlagt dødens lov på grund af syndefaldet – det gjorde hele skaberværket. Men Guds ord giver også et løfte til skaberværket om en ny jord.

Granerud er klar på, at Bibelen taler om to mulige udgange på vort liv.
– Hvorfor gav Jesus os missionsbefalingen, hvis alle allerede er frelst? spørger han.
I Mattæusevangeliet læser vi, at på dommens dag skal menneskeheden blive delt i to grupper. Vi skal hver især høre til i en af disse grupper. Der vil være et indenfor og et udenfor.
Man kan godt sige nej til Jesus. Men resultatet er enten en evighed under dommen eller under nåden.
– Hvad indebærer fortabelsen?
– Fortabelsen er ikke et middelalderligt helvede, som fx Dantes inferno. I Bibelen er helvede ikke et sted, hvor djævelen råder, men et sted, han bliver smidt ned i. Fortabelsen kan beskrives som det evige nærvær af Guds fravær.
– Hvad med dem, som ikke har hørt evangeliet? Hvad sker der med dem?
– Bibelen har ikke dette som tema. Bibelens perspektiv gælder dem, som har hørt kaldet og taget imod det. Så man skal være varsom med at lave en velfunderet teologi om dette.
Men jeg finder nogle holdepunkter i 1 Timoteus 2:4. (Gud vil, at alle skal blive frelst og lære sandheden at kende) og i Romerne 2:11. (Hos Gud er der ikke personsanseelse).
Gud kaldes flere steder for den retfærdige dommer. Min tro hviler ikke på, at jeg selv har alle svarene, men at Gud er retfærdig.
Men ud fra Bibelen har jeg ikke frimodighet til at sige, at alle bliver frelst. Gud har kaldet sin kirke til at drive mission.
Så må vi leve med, at vi ikke får svar på alle vore spørgsmål, siger Svein Granerud.