FOR KVINDER
Hvad med Mors Dag?

På søndag er det Mors Dag. Den anden søndag i maj skal alle mødre traditionen tro fejres.
For mit vedkommende er den anden søndag i maj i år også mit ældste barns fødselsdag. Så det er i sandhed en hel særlig mors dag. Dilemmaet opstår, når vi kommer til det med fejringen. For jeg har nemlig videreført min mors krav til Mors Dag: Glem blomsterne – jeg vil have en fridag fra madlavning og opvartning af familien! Og det lægger jo et vist pres på resten af familien. Så skal de to mindre søskende og faren stå for både fødselsdag og madlavning. Det fungerer bare ikke så godt. Vi har prøvet det før.
Derfor har jeg indstillet mig på at ofre alle forventningerne til Mors Dag og koncentrere mig om at holde fødselsdag. Det er jo alligevel det, moderskabet handler om – selvopofrelse!
Det ved man ikke nødvendigvis inden tiden. Da jeg gik til fødselsforberedelse, indså en anden af de vordende mødre pludselig de fatale konsekvenser, af det at blive mor. Under et oplæg fra jordemoren udbrød hun chokeret: ”Jamen kan jeg så aldrig mere tage til stranden?” Det kan man selvfølgelig godt. Det er bare lidt mere besværligt, og man kan ikke slappe af i ret mange minutter ad gangen – og slet ikke med lukkede øjne.
Faktisk ville jeg oprindeligt slet ikke være mor. Som barn var jeg sikker på, at jeg ikke skulle have børn. Istedet ville jeg være hundeejer.
Børn gjorde mig simpelthen usikker. Hvis jeg en sjælden gang havde sagt ja til at være barnepige, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis barnet sagde NEJ, når jeg gav det en besked. Hvorfor kunne de ikke bare gøre, hvad de fik besked på? Nej, så var det nemmere med en hund.
Nu hvor jeg snart kan fejre 16-års jubilæum i mor-rollen, er jeg glad for, at jeg ikke kun satsede på hunde. De fælder så forfærdeligt. Og selv om livet med børn ofte er uforudsigeligt, rodet, dyrt og til tider hårdt – så er det i forældrerollen, at vi får lov at videregive det liv, som Gud har givet os. Det kan være fysisk, men også åndeligt, og det er uanset om vi er biologiske mødre, adoptivmødre, plejemødre eller måske ”bare” mor for nogle i omgangskredsen, i kirkens børne-/og ungdomsarbejde eller i lokalsamfundet. Der er brug for mødre alle vegne – som en refleksion af Guds kærlighed og som en påmindelse om Ham, der er ophavet til alt liv.
Måske du selv har en ekstra ”mor” et eller andet sted, som på søndag skal have en opmuntring?

Af Lisbeth Thomsen
Redaktionssekretær

Opmuntring fra læser til læser:
”Du må komme til din Gud som du er, med den byrde og den nød som du bær; al din sorg og al din nød, al din smerte må du lægge ned ved korsets fod.” Dette vers fra en af Benny Kusks sange siger Alt, og den er mig til stor trøst og opmuntring.
Kirsten Rasmussen, Frederica