Næste(n)kærlighed

Vi kender allesammen følelsen af en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Hør nogle sande pudsige historier fra begge lejre:
Der var familiemiddag på Jensens Bøfhus, og alle var skrupsultne. Min juniornevø Leo, som havde bestilt samme menu som sin søsters veninde, tillod hende at få den første portion, der blev serveret. Hans mor hviskede stolt til ham:
– Du er en rigtig gentleman at lade hende få først!”. Han kiggede tilbage og hviskede:
– Bare rolig, den så lidt brændt ud!”.
Det kunne man næsten kalde for Næste(n)kærlighed!

Jep, sommetider bliver man ganske ufrivilligt udråbt til helgen. Jeg har også prøvet det, hvor jeg ganske pengegrisk puttede mine pantflasker ind i det åbne gab i den altædende flaskeautomat. Så trykkede jeg på knappen – men på den forkerte! Pludselig havde jeg doneret hele formuen til velgørenhed! Argh, hvor irriterende!
Men mon ikke jeg får et takkebrev af 4 pingviner en dag, fordi jeg har lært dem at skrive og regne, eller fra de 4 afrikanske piger, hvis is-hule på Antarktis netop blev reddet fra at smelte. Eller var det omvendt?

I den modsatte ende af engel/djævel-skalaen har jeg også ubevidst vadet i retning af en snu djævel. Jeg parkerede min cykel udenfor banken og gik derind, stadig iført cykelhjelm og solbriller. Jeg blev straks stoppet af sikkerhedsvagten, som troede, jeg havde skjult mit ansigt for at begå bankrøveri. Ups.
Det er ikke nemt med en stemme i hvert øre, og det kan være fristende at vælge den letteste, brede vej. Men skulle man alligevel – enten bevidst eller ubevidst – komme til at gøre velgørenhed og gode gerninger, så husk, at Gud ser alt det gode, vi gør. Integritet er det, man gør, når ingen kigger.
Som Albert Einstein så passende udtrykte det: ” Foran Gud er vi alle lige kloge – og lige tåbelige”.

Af Henni Andreassen