Johannes Døbers hule er måske fundet

Arkæologer mener, at de har fundet Johannes Døbers hule. I hulen er der fundet potteskår, en rituelt fodbad og billeder, som portrætterer døberens livEn række arkæologer mener, at de har fundet den hule, hvor den nytestamentlige profet Johannes Døber døbte mange af sine disciple.

Indgangen til Døberens formodede hule

Ifølge lederen af udgravningerne af hulen, den britiske arkæolog Shimon Gibson, rummer fundet muligheder for at være en endog meget stor opdagelse i den bibelske arkæologi, idet man indtil nu ikke har fundet ret mange ting i Israel, som er omtalt i Det Nye Testamente.
Johannes Døber var en fjern slægtning til og jævnaldrende med Jesus og opfattede sig selv som den, der skulle forberede Jesu gerning her på jorden.
– Johannes Døber, som er en figur fra Det Nye Testamente, kommer nu til live, erklærer Gibson.
I bunden af hulen har man fundet et vandreservoir, hvor man formoder, at Johannes har døbt sine disciple. Endvidere er der i hulen fundet 250.000 potteskår, som formentlig stammer fra små krus, som man har opbevaret olie i til brug for disciplenes renselsesceremoni.

Fra hulens indgang fører en trappe med 28 trin ned til vandbassinet. På trappens højre side er der en niche i væggen, som minder om dem, man brugte ved jødiske, rituelle bade, når man kasserede sit urene tøj inden neddykkelsen.
Ved trappens fod har arkæologerne fundet en oval sten med et fodformet hul i – hullet passer til en skostørrelse 45. Lige oven over er der et hulrum, som antageligt har indeholdt olie, som via en kanal er flydt ned over disciplens højre fod.
Tæt ved hulens loft er der på væggene billeder, som ifølge Gibson fortæller historien om Johannes Døbes liv. Et af billederne forestiller en mand, som har uredt hår og er iført et dyreskind. Han holder om en stav og holder den anden hånd løftet i en proklamerende gestus. Johannes selv – mener arkæologerne.
På den modsatte væg ses et ansigt, som muligvis symboliserer Johannes’s afhuggede hoved. Han blev halshugget af kong Herodes Antipas omkring år 30. Billederne er fra den byzantinske periode og sandsynligvis lavede af munke, som har forbundet stedet med Johannes Døber.

Hulen er 24 meter lang, fire meter dyb og fire meter bred. Den er blevet udgravet af jøder på et eller andet tidspunkt mellem 800 f. Kr. og 500 f. Kr. og har sandsynligvis fra begyndelsen været brugt som et rituelt neddykkelsessted.
Døberens fødested, landsbyen Ein Kerem, som i dag er en del af Jerusalem, ligger kun fire kilometer fra hulen, og det sammen med ovennævnte opdagelse er nok til, at Shimon Gibson, som har 30 års erfaring med udgravninger i Israel, konkluderer, at hulen har været brugt af Johannes Døber.
En tredjedel af hulen har Gibson undladt at undersøge, så andre arkæologer også har mulighed for at udforske stedet.