Unge flokkes om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp blev brat vækket, da regeringen stort set uden varsel fjernede en tredjedel af organisationens indtægter. Det har i sidste ende ført til, at flere private bakker op om organisationen, og mange af dem er unge under 30 årNy indsamlingsmetode har givet mange unge bidragsydere til Folkekirkens Nødhjælp. Tidligere udgjorde unge under 30 år fire-fem procent af organisationens støtter; i dag er hver femte bidragsyder en ung under 30 år.
– Vi har hyret en række studerende, som på gadeplan kontakter folk og får en snak og eventuelt et bidrag, fortæller informationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Thomas Ravn-Pedersen.
– Metoden kaldes face-to-face, og i begyndelsen var vi meget skeptiske over for, om det nu var den rigtige løsning at betale folk for at samle penge ind på den måde.
-Vi har nemlig en regel om, at vi skal tjene penge i forholdet en til tre eller fire, når det gælder indsamlinger, men det viste sig, at vores unge folk på gaden både fik samlet penge ind og samtidig fik skabt en god kontakt til folk og forklaret dem om foreningens arbejde, siger han.
– Med kontakten på gadeplan er vi pludselig med, hvor de unge færdes. Tidligere delte vi girkort ud, men det rammer ikke de unge. Det handler i stedet om SMS og dankort. Men vores face-to-face kampagner har ramt lige ind i ungdomskulturen.
– Unge i dag har også rejst meget. Det er meget selvfølgeligt for dem, at de bor i og er en del af verden, fastslår Thomas Ravn-Pedersen.
Alle katastrofelamper hos Folkekirkens Nødhjælp blinkede ellers, da regeringen ved sin tiltrædelse for tre år siden gjorde alvor af sit valgløfte og skar halvanden milliard af ulandsbistanden. Mest fordi nedskæringen ramte bredere, end man havde regnet med.
– Forud for valget havde regeringen ganske vist meddelt, at de, hvis de kom til magten, ville reducere ulandsbistanden med halvanden milliard, men samtidig sagde de, at de kun ville skære det overflødige væk, fortæller Thomas Ravn-Pedersen.
-Da alle vores projektet var gennemevaluerede, så regnede vi ikke med, at nedskæringerne skulle ramme os. Men to måneder efter at regeringen var tiltrådt, gik det op for os, at nedskæringen også ville blive efter grønthøstermetoden, hvor man lavede en generel beskæring på 10 procent.
– Derudover blev vi ramt af yderligere besparelser på vores humanitære indsatser. I alt mistede vi med kort varsel omkring 100 millioner kroner.
Folkekirkens Nødhjælp har indtægter for et sted mellem 300 og 400 millioner kroner om året, så nedskæringen var af næsten eksistentiel karakter.
Indtil da havde man været vant til en stabil indtægt fra private på omkring 75 millioner om året og dertil en stabil indtægt fra det offentlige. Det betød, at organisationenes kræfter og fokus var rettet udad mod projekterne rundt om i verden. Derfor havde man nok forsømt at pleje baglandet.
– Det var en vækkeklokke for os. Vi blev mindet om det område, som hedder fundraising. Det havde vi ikke gjort meget ved udover at sende girokort ud, men nu var der ingen vej udenom. Vi var nødt til at skaffe flere penge fra private, fra EU og fra internationale fonde, siger Thomas Ravn-Pedersen.
Og så viste det sig, at det, som var skidt, alligevel blev godt for noget.
De private bidrag er nemlig steget de sidste tre år fra 75 millioner til knap 115 millioner kroner. Det betyder, at der er mange flere bidragsydere til organisationen end tidligere – omkring 120.000 bliver det til. Ifølge informationschefen giver det Folkekirkens Nødhjælp et meget bredere mandat og en meget større legimitet, da de nu taler på vegne af en meget stor gruppe.
Udover de studrende gadearbejdere, har man også ansat en gruppe til at ansøge om penge fra EU og fra internationale fonde, og sammen med de private bidrag giver dette en indtægt, som næsten er på højde med, hvad organisationen havde før nedskæringerne.
– Men jeg vil godt slå fast, at over de sidste tre år har de fattige i verden altså mistet en kvart millard kroner som følge af nedskæringerne, siger Thomas Ravn-Pedersen.
