Kun en tåbe frygter ikke… nye naboer

Vi har gennem længere tid mistænkt vores nabo for at gå og pønse på at sælge sit enderækkehus på 82 m2. Ofte har vi set ham komme slæbende med nye vinduer, døre, laminatgulve eller nyt linoleum, men indtil for nylig har vi ikke kunnet få bekræftet mistanken.Den er dog god nok. Han er ved at sælge boligen, der i øvrigt er omgivet af frugttræer og græsbeklædte bakker og kun ligger fem minutter fra en motorvejstilslutning, hvis nogle af læserne skulle være på udkig efter noget sådant.
Det er ellers en nabo, som vi er blevet meget glade for. Selv bor vi i et midterrækkehus, så vi ganske vist er husejere, men ikke gavlejere. Derfor har vi naboer ganske tæt inde på livet fra både den ene og den anden side.
Og i sådan en situation er det meget afgørende, at der ikke bor death metal-glade teenagere eller supersociale festaber på den anden side af soveværelsesvæggen. Nu var den omtalte meget snart flytteklare nabo for bare to år siden netop en festabe som de ovenfor skitserede, hvor vennerne jævnligt kiggede forbi for at undersøge, hvor højt ABBA kan lyde i nattestilheden, hvis man skruer helt op for anlægget og åbner alle vinduer.
Men så fandt naboen sig en kæreste med en toværelses lejlighed fire-fem kilomter nærmere bymidten, og siden da har han kun sporadisk frekventeret hulrummet i vores ene gavl.
I vores anden gavl bor et enligt postbud, som forskanset bag høje hække lever sit eget stilfærdige liv. Kun når han tænder og slukker på sine stikkontakter, kan vi høre, at han er der. Derfor har vi de sidste halvandet år levet i fred og fordragelighed med vores naboer. Det har været den rene idyl uden larm, spektakel og uro.
På den baggrund må vi nok erkende, at det vil medføre lidt ærgrelse hos os, hvis den kommende køber indretter gildesal og øvelokale til sit trommespil klods op ad vores soveværelsesvæg.
På baggrund af vores aktuelle naboængstelse er jeg begyndt at tænke på, om Jesus mon har de her ting i tanke, mens han lige nu går og indretter de himmelske boliger til os. Alene af den grund bør jeg huske at bede om, at vores nabopostbud bliver en kristen – for selv om man tilsyneladende ikke overfører jordiske ægteskaber til Himlen (Matt. 22:30), så kan man jo aldrig vide med naboskaber.