Befrielsen kommer!

Befrielsen? Den kom da for 60 år siden, vi har lige fejret den!Vist så, men for en kristen må en begivenhed som Danmarks besættelse og befrielse give anledning til eftertanke om den åndelige tilstand i vort land og i verden i det hele taget. Ligheden er slående:
Vi véd, at menneskeheden lever under en besættelse af fremmede magter og har gjort det lige siden syndefaldet. Men ligesom i Danmark dengang er der andre magter, som udenfor os kæmper for, at vi skal blive befriede – de har truffet forberedelser til fjendens endelige nederlag, som er uafvendeligt.
Invasionen i 1944 var den endelige garanti for, at slaget ville blive vundet og Nazityskland besejret. Men verden har oplevet en anden invasion af enestående format, da Guds Søn blev menneske, født af en kvinde i Betlehems stald. Han blev voksen og gik rundt som en levende illustration af Guds rige, hvor ”alt er såre godt” som i skabelsens morgen. Han ofrede sig selv som Guds Lam, der bar hele verdens synd, opstod og tog hjem til det herlige sted, hvor også vi skal være i evigheden.
Frihedskæmperne valgte side og lagde krop til bekæmpelse af nazismen. Det kostede blod og tårer, sommetider livet – men de holdt fast i, hvad de havde valgt.
I dag er de kristne Guds frihedskæmpere midt i det besatte land, som udbreder det glade budskab: Han kommer! Ligesom vi dengang hørte sandhedens stemme fra BBC i London, hører vi den i dag hans ord i Bibelen. Alle Djævelens støjsendere i form af liberal teologi, vantro, depression, sygdom, vanskelige livsvilkår m.m. kan aldrig overdøve Jesu stemme. Hvis ikke Jesus er vejen, sandheden og livet, hvorfor forsøger den onde så at lægge hindringer i vejen for, at vi skal tro ham? Netop gennem sit intense had til Bibelen og til alle, der bekender Jesu navn, beviser Djævelen indirekte, at vi har fat i den rigtige ende – ellers kunne han jo være fuldkommen ligeglad med os! Men han véd, at hans tid er ved at rinde ud.
Venner! Lad os glæde og fryde os over, at den største befrielse i verdenshistorien ligger foran os! Vi kan se det i profetierne, og vi blev mindet om det den 5. maj 1945. Derfor er den dag stadig værd at mindes, både af nationale og åndelige grunde.