Utilgivelighed kan blokere for frelse

Jesper Serner-Pedersen, sognepræst ved Skt. Nikolai Kirke i Holbæk, udlægger søndagens tekst

Jesus siger „tilgiv, så vil Gud også tilgive jer“. Betyder det, at vi mennesker ikke kan forvente Guds tilgivelse, hvis vi ikke kan tilgive en anden person?

– I sidste ende: Ja! Jeg tror ikke, at Jesus taler om alle mulige menneskers synder, som påvirker os, men om den enkelte, som ved sine ord eller handlinger rammer os på en sådan måde, at det gør ondt. Det er i det øjeblik, vi skal træffe et valg. Ofte opdager vi slet ikke, at det drejer sig om tilgivelse. I stedet diskuterer vi inde i hovedet „bare jeg havde sagt sådan og sådan“ eller „næste gang så skal han nok få besked!“ Og pludselig er man bundet i et tankemønster, og Gud synes langt borte. Man kan komme langt ud ad denne vej – ind i bitterhed og had – og hele ens liv kan blive farvet af den andens syndige handling mod mig.
– Det betyder ikke, at man automatisk er smidt ud af Guds rige. Men det betyder, at man begynder en vandring mod porten. Det er Guds nåde, at vi da kan opleve, at Gud griber ind og befrier os fra den krog, der trækker os mod afgrunden.

Det kan være svært at tilgive andre, hvis man føler sig virkelig såret. Er det menneskelig muligt at tilgive alt?

– Nej. Det er nemt at forestille sig situationer, hvor det synes umuligt. Mulighederne er utallige, og vi er ikke Gud. Men der er en hemmelighed blandt de kristne.
For det første har kristne erfaret Guds tilgivelse over deres liv, og det værste, de kan tænke sig, er at miste den.
For det andet har mange kristne erfaret, at Gud kan helbrede deres sårede sind. Hvis man forestiller sig en dyb flænge i benet, så kommer Gud og lægger noget lægende ned i og omkring såret, og man mærker, at Gud er begyndt at helbrede. Og når Gud begynder at helbrede, så er vejen banet for tilgivelse.

Utilgivelighed giver bitterhed og vrede

De mennesker, som lever i utilgivelighed, kan udvikle en stærk bitterhed og tabe glæden. Hvordan undgår man at havne dér?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Man opdager det først, når man er der. Når glæden er væk, og bitterheden begynder. Ofte skal der hjælp udefra, fordi man ikke selv har opdaget, hvad der er ved at ske. For det første skal man være villig til at tilgive. I første omgang må man se stort på følelserne. Man skal så at sige „i Jesu navn“ tilgive den anden hans eller hendes synd. Dernæst kan man begynde som en terapi lige at se på, hvad der ville ske, hvis man selv ikke blev tilgivet. Og hvis man så beder Gud om at åbenbare det for sig, så har man ikke så store problemer med at starte processen.

Er der mennesker, man som præst simpelthen ikke kan hjælpe, fordi de ikke er parat til at tilgive?

– Ja! Selv Jesus kunne ikke hjælpe alle. Min erfaring er, at de, der kender Jesus, ikke har de store problemer med at få tilgivelsesprocessen i gang, fordi de kender konsekvenserne. Men det er aldrig nemt, hvis man virkelig er blevet såret.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jesus siger: „ Giv – og I skal f兓 Hvad betyder de ord?

– Tilgivelsen er en gave. Du kan kun tilgive, hvis der er begået en synd. Og tilgivelse står i stedet for kravet om straf. Det vil sige, i stedet for at kræve retfærdighed for begået uret mod vor person lader vi vedkommende blive fri uden videre tiltale. Derved kommer vi til at ligne Gud. Sådan er han mod os. Og dette løfte lover os, at vi vil få langt mere ud af at gå den vej, end vi drømmer om.

Vi vil være som Gud

Hvorfor er det så svært for mennesker ikke at dømme og fordømme andre?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Fordi synden har farvet hele vort væsen. Vi ligner Gud i, at vi kan se forskel på meget godt og ondt. Men samtidig ligger djævelens oprør i os: Vi vil være som Gud. Skønt han siger, at han er den, der skal dømme, så vil vi gerne tage hans plads – og vi gør det mere, end vi bryder os om at indse. Kun Guds Ånd kan åbenbare den rette sammenhæng for os.

Tror du mennesker kan blokere for deres egen frelse ved ikke at tilgive?

– Ja. For indgangen til Guds rige ligger jo i tilgivelsen. Og hvis man kræver retfærdighed, vil man også få den. Også når det gælder ens eget liv. Og så er man først på den.

Interview: Solveig B. Berner