Hun var blå!

Af Bodil Lanting

Den lille pige kom hjem til sine forældre i et multietnisk område og fortalte dem om en sød, fremmed dame, som hun havde snakket med. Forældrene prøvede at finde ud af, hvem det kunne være, og spurgte pigen: ”Hvad farve var hun?” Pigen tænkte sig længe og grundigt om. Endelig huskede hun det – og erklærede triumferende: ”Hun var blå!”

Det er så svært at undgå fordomme mod andre. Vi ser folk som ”os eller dem”. Ofte kommer vi til at sætte lighedstegn mellem vore egne kulturelle normer og det at være ”en god borger” (her kunne ”borger” også erstattes med ord som: dansker, nabo, kristen, jyde, europæer eller…)
Vi opfatter bevidst eller ubevidst en bestemt dialekt som den eneste rigtige måde at tale dansk på. Eller vi ser en bestemt politisk opfattelse som den eneste socialt ansvarlige.

Men disse stereotype opfattelser kan blive udfordret, så snart vi bevæger os lidt ud af vores egen komfortzone. For mange år siden boede jeg sammen med min familie i et par uger hos en landsbyfamilie i Kenya. Vi oplevede deres måde at leve på og prøvede at tilpasse os landsbylivet. Det betød blandt andet, at jeg måtte finde mig i have kjole på – eller en kanga omkring de lange bukser, for det var utænkeligt, at en kvinde kunne vise sig i bukser.

Vi havde kun boet i landsbyen et par uger, da vi fik et ærinde til byen, hvor jeg fik et lille kulturchok. Tænk, jeg så en kvinde med lange bukser – uden kanga! Jeg så undrende på fænomenet – og først derefter slog det mig: Kvinden var jo hvid!
Det havde taget mig mindre end to uger at få et nyt fokus!

Men muligheden findes altså. Tænk om vi kunne lære at blive farveblinde, når det gælder raceforskelle… En hvid sydafrikansk familie i Etiopien besøgte engang et udendørs svømmebassin. Her boltrede den hvide dreng sig mellem de mange brune mennesker, indtil hans forældre kaldte på ham. Ruben var en meget kvik lille fyr, og han begyndte at spekulere på noget:
– Hvordan kunne I finde mig mellem alle de mennesker? spurgte han sine forældre. Men han afbrød sig selv i samme åndedrag: ”Nåja, det er jo, fordi I ved, at jeg har røde badebukser på!”

Forældrene fik noget at tænke over. Og jeg kan heller ikke glemme den slags eksempler på, at børn og voksne har det med at identificere sig med deres aktuelle omgivelser. Vi kan så let komme til at dømme alle andre ude, fordi de ikke lige ligner os eller står for det, vi nu synes er vigtigt.

Sommerferien er en dejlig tid med mulighed for at rejse og møde nye mennesker og kulturer. Men i stedet for at møde det anderledes med frygt eller fordomme kunne vi øve os i at nyde mangfoldigheden.
Og reflektere lidt over, at Gud har skabt os så fantastisk herligt forskellige.