Din personlighed afgør, om Guds kraft bli’r til gavn

Uddrag af undervisningen på den apostolsk-profetiske konference i Kolding i weekenden.

– En kristen har ligesom to vinger. Den højre er Guds kraft, den venstre er vores personlighed, sagde Païvi Heikkila på weekendens konference om apostel- og profet-tjenesten.

– Guds kraft er altid perfekt. Her er ikke noget problem. Men hvis vores venstre vinge er svag eller skadet, kan vi ikke flyve ordentligt, sagde den finske forbøns-apostel.

– Når tingene ikke lykkes for os, skal vi ikke bare skyde skylden på andre, men være opmærksomme på, om der er et problem med vores egen karakter.
Så vi må lytte til Herren med højre øre, men lytte til os selv med det venstre.

Bibelen siger, at vi skal regere i tusindårsriget og senere i evigheden sammen med Jesus, og de opgaver vi der får betroet, vil være afhængige om, hvordan vi lever her og nu, sagde Païvi, men tilføjede dog til de ca. 80 fremmødte:

– Men vi skal heller ikke gå og være nervøse af frygt for, at vi ikke hører Gud. Når vi har Guds ånd i os, kan vi hvile i, at han er med os og taler til os. Han anklager os ikke. Han er for os. Vi kan slappe af, og ofte hører vi bedre, når vi slapper af, for ellers forstyrrer vores egne tanker os.

Tættere på opfyldelsen

En sag, der ligger Païvi meget på hjerte er, at de kristne beder for samfundet – ud i alle kommuner. Men ofte virker kirken så optaget af sig selv, at den ikke ser, hvad der sker omkring den.
– Måske synes vi, at det hele var bedre i den første kirke, fordi de var så tæt på Jesus og apostlene. Men vi vil altid have Guds nåde, og der er mere håb nu, end der var dengang…!

I er tæt på opfyldelsen. Men vi ser det ikke selv, fordi vi står midt i forberedelserne.

Nådegaver, tjenester – og åndens frugt

I 1. Korinterbrev 12 står der om de ni nådegaver, som Helligånden skænker os (visdomsord, kundskabsord, tro, til helbredelse, undere, profetisk tale, bedømmelse af ånder, tungetale og udlægning af tungetale. v.8-12)

Dernæst omtales de fem tjenester (apostle, profeter, lærere, pastorer og evangelister), som Jesus giver os, og endelig tales der om Guds kraft.
Det er altså højre ”vinge”, vi her taler om. Guds nådegaver, tjenester og kraft.

Men i Efeserbrevet 4, 1-3 tales der også om åndens frugt – det er bl.a. ydmyghed og mildhed, tålmodighed, kærlighed og enhed og fred.

Det handler altså om vores karakter. Om venstre vinge.

Vi må opgive vores egen vilje. Vi må endda ”dø” fra os selv for at vinde livet.

Vi må ikke forvente fuldkommenhed hos andre. Ingen er fuldkommen, heller ikke kristne. Og det er ikke nødvendigt, for vi har nåden. Nogle forstår det ikke, men det er ok. Vi må affinde os med, at alle ikke forstår os. De er måske ikke klar til det. Mennesker er stolte, dovne, trætte… Vi må vise modenhed. Vi må bære de svage. Kærlighed og opmuntring åbner os. Vi må bede om visdom og kærlighed.

Frugten er en proces

– I Galaterbrevet 5, 22-23 omtales også Åndens frugt. Læg mærke til, at der ikke står Åndens sæd. Det er ikke noget, der skal sås først. Det er en frugt, der kommer af at have Ånden. Det er en proces. Helligånden udvikler os.

I Ordsprogene 4, 23 står der, at vi skal passe på med vores egne tanker og motiver. Vi skal vogte vores hjerte.

I Ordsprogene 17, 3 står der, at guld og sølv kan testes i ild, men kun Herren kender hjertet. Vi kan have bedraget os selv. Det er godt, at Gud tester vores hjerte.

I Salme 119, 17 står der, at før jeg blev ydmyget, kom jeg på afveje.

I Efeserne 5, 26 står der, at menigheden er som en brud, der skal være uden plet og rynke. Tvivl og vantro er sådanne rynker på brudekjolen. For tvivl er faktisk en synd, ifølge Bibelen.

Gå i den styrke, du har

– Sig ikke til Gud, når han kalder dig: ”Det kan jeg ikke”.
Gud lytter ikke på den slags snak. Han siger: ”Gå i den styrke, du har! Du kan!”

Vi opdrages

– Israelitterne måtte tilbringe 40 år i ørkenen som forberedelse til at indtage det forjættede land. Men vi kan se i 5. Mosebog 8, at det var Gud, der bar dem.
Gud vil også bære os igennem forberedelserne.

Ligesom vi har kærlighed til vores børn, sådan har Gud kærlighed til os, som er hans børn. Ofte er vores kærlighed som forældre endda ekstra stor til de børn, som er mest vanskelige. Sådan tror jeg også, at Gud ikke elsker de vanskelige børn mindre.

Gud opdrager os – han forbereder os.

Kar til Guds ære

– I 1. Timoteus 1,5 tales der om, at irettesættelse fører til et rent hjerte.

I 1. Peters brev 1, 22 står der, at vi bliver renset i lydighed mod sandheden.

Vi lever allerede i den store endetidsvækkelse nu. Så det er vigtigt, at vi er kar, der bærer hans herlighed.

Da levitterne kom bærende med pagtens ark til Jordanfloden, stoppede vandet med at flyde. Det måtte stoppe for Guds herlighed.

Når vi går ud i ”floden”, så stopper vanskelighederne ikke på grund af os, men på grund af den Herrens herlighed, som vi bærer i os.

Gud vil samle os

Païvi sluttede med et billede på, hvordan Gud vil samle den splittede kirke:
– Før fuglene flyver mod syd, samles de i store flokke. Sådan har Gud skabt dem.

Guds menighed skal også samles, før den bortrykkes. Jeg ved ikke, hvordan det skal gå til. Det ville være meget lettere i den første kirke, hvor de havde alt fælles og huskede Jesus og apostlene.

Men i dag har vi alle doktriner og opdelinger. Og alligevel vil Gud samle sine til sidst. Han vil gøre det på sin måde.

Obs! Prædiken er i denne uge ikke skrevet ud fra Søndagens tekst, som kan læses her:

Søndagens tekst: Mat. 6: 24 – 34

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

24 Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.

Om ikke at bekymre sig
25 Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? 26 Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? 27 Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag? 28 Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. 29 Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 30 Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. 31 Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. 32 Lad de gudløse om det. Det er jo det, de satser på. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. 33 Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. 34 Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.