Enkelt, godt og anderledes
Hvad er grundelementerne i et liv som kristen? Denne bog mener, at det er dåben, Bibelen, nadveren og bønnen. Den forklarer, hvorfor de er vigtige, og hvordan de gør en forskel for vores forhold til Gud, os selv og hinanden.
Bogens forfatter har været ærkebiskop i Canterbury, og bogen bygger på nogle åbne foredrag, han har holdt i domkirken i Canterbury. Han udtrykker sig så enkelt, at alle kan forstå ham. Men det betyder ikke, at der ikke er dybde i indholdet.
Her er anderledes forklaringer om dåbens, Bibelens, nadverens og bønnens betydning, end jeg er stødt på tidligere. Alle kan være med, og der er noget at komme efter for alle, uanset om man er (under) søgende i forhold til at blive kristen eller ny og gammel i troen.
Tro er fællesskab
Det går igen, at tro handler om at få og udvikle en relation til Gud og andre troende. I dåben sættes vi ind i et nyt fællesskab med Gud og hinanden, og det udbygges gennem bibellæsning, nadveren og bøn.
I dåben er Guds budskab til den døbte det samme, som hans budskab til Jesus, efter at han var blevet døbt i Jordanfloden: Du er min søn, du er min datter. Du må kalde mig Far.
Samtidig sætter dåben os ind i et solidarisk fællesskab med hinanden og med dem, vi er omgivet af. Vi bliver en del af Guds plan om at lade hans rige udbrede sig. Han ønsker, at vi skal bygge bro mellem ham og dem, der ikke kender ham, ved at møde andre med den samme kærlighed og omsorg, som Jesus mødte mennesker med.
Jesus inviterer til fest
I nadveren inviterer Jesus os som gæster til at være sammen med ham og hinanden. Nadveren ses som en fortsættelse af den måde, som Jesus var på, da han var her fysisk: ”Jesus søgte menneskers selskab, og hans nærvær skabte fest og bandt folk sammen.”
Jesus havde spisefællesskab med sine disciple og andre. Han bad Zakæus om at blive gæst i hans hjem. At gå til nadver er, at vi ligesom Zakæus svarer ja til Jesu opfordring om at invitere ham indenfor i vores liv.
Da Jesus pludselig stod midt iblandt sine disciple efter sin opstandelse, spurgte han dem, om de ikke havde noget, han kunne spise. I Apostlenes Gerninger omtaler de første kristne sig som dem, der har spist og drukket sammen med den opstandne. Det er også det, vi gør i nadveren.
Et lille hår i suppen
Det skal bemærkes, at Rowan Williams ikke synes, det er højvigtigt, om Bibelen er historisk korrekt i enhver lille detalje. Det vigtigste er det budskab, Gud ønsker at formidle.
Men han mener, at Bibelens beretninger virkelig har fundet sted, og der er ingen tvivl om, at han betragter Bibelen som sand og som Guds ord til os.
Den lille smule, han mangler i at være 100 procent bibeltro, er blot som et lille hår i en ellers sund suppe.
Rowan Williams: Kristen
120 sider • 148 kr. • Eksistensen
