Tusinde stemmer mindedes de gamle sange

Der var måske nogen, der havde glemt en sang eller to før lørdag aften, men de blev lykkeligt genopfrisket ved den 10. udgave af „Sange vi aldrig glemmer“ i HerningEt cirka 70 mand stort kor, der var blevet sat sammen til denne anledning, sang for på de velkendte gamle vækkelsessange som „Navnet Jesus blegner aldrig“, „Som en herlig guddomskilde“, „Send dine strømme af nåde“ og „Du som bryder lænker“. Men koret kunne ikke overdøve de mere end tusinde veloplagte mennesker i alle aldre, der var mødt op til arrangementet „Sange vi aldrig glemmer“, der blev afholdt for tiende gang.
På denne aften var alle samlet om ét formål, at lovsynge Gud.
Missionsfolk, frikirkegængere og søndagskristne stod bevægede side om side med hænderne i vejret og tårer i øjnene og sang med på de gamle, evangeliske sange, der stadig rummer så meget liv og ånd.

Efterspørgslen på billetter havde været stor op til arrangementets afholdelse, og desværre måtte mange til sidst gå forgæves. Der blev nemlig meldt om totalt udsolgt inden lørdagens arrangement i Herning Kongrescenter.
Konkurrencen var ellers skarp. Showet „Finn og Jakob vender tilbage“ blev gennemført samtidig i kongrescentrets anden sal, men arrangørerne af „Sange vi aldrig glemmer“ formåede uden problemer at trække godt 1000 tilskuere til.
– Nogle af os var faktisk nødt til at sælge vores egne billetter til folk, der henvendte sig, efter at alle billetter var solgt, fortalte én af medarrangørerne, Else Marie Larsen, der så måtte nøjes med at sælge cd’er og bøger i forhallen aftenen igennem. Hun fik en travl aften, men gik glip af en koncert, der stod i de gamle vækkelsessanges tegn.

Aftenen fik ellers en lidt uheldig start. Dagen igennem havde der været tekniske problemer med lydudstyret, hvilket havde forsinket koret og bandets forberedelser. Og da klokken nærmede sig starttidspunktet, og publikum havde fundet deres pladser, var der endnu problemer med lyden. Men allerede efter første sang var alle komplikationer glemt, og tilskuerne kunne i samspil med de medvirkende på scenen hensynke i nostalgi til de velspillede toner af sange, vi måske havde glemt, men som vi lykkeligt blev mindet om igen.
Det var da heller ikke de tekniske problemer, der var samtaleemnet under pausen halvvejs igennem aftenens program.
Pensionist Ruth Petersen havde taget sin niece, Kirsten Sørensen, med i Herning Kongrescenter, og det var første gang for dem begge, at de deltog ved et „Sange vi aldrig glemmer“-arrangement. Begge var de begejstrede for både fællessange og de kor og solister, der medvirkede med musikalske indslag:
– Jeg kunne især godt lide „Det gamle ærværdige kors“. Det er sådan en smuk melodi, og solisten havde sådan en dejlig stemme, sagde Ruth Petersen og hentydede her til solisten Malene Bast Nielsen, der lagde stemme til denne ’nyere’ lovsang fra 1913.
– Det er dejligt at høre de sange, som man kan huske fra sin barndom, forsatte Ruth Petersen og talte derved nok på vegne af mange. Hendes niece gav hende ret og tilføjede:
– Det er især skønt med fællessangene, hvor man kan stå op og synge med. Det er, som om man får lovsangen meget bedre ud på den måde.

Selv om det var en broget flok med alle aldersgrupper repræsenteret, der var mødt op i Herning Kongressal lørdag aften, var der fra arrangørernes side planlagt noget for enhver smag i det næsten fire timer lange program.
Der blev fra aftenens start opfordret til at føle sig godt tilpas, og fordi mennesker fra mange forskellige kirkesamfund var mødt op, var der plads til at involvere sig i sangen på mange forskellige måder.
Og denne frie linje fik også indflydelse på scenen, hvor der blandt andet blev optrådt med en acapella-version af „Almagts Gud velsignet vær“ ved Annette Bæk, en duet med Jane Christensen og Per Rasmussen akkompagneret af hammondorgel, en yderst ungdommelig og velspillet version af sangen „Ven, se kun frem mod Himlen“ og en flot tenorpræstation af den tilbagevendende norske gæst Sveinung Kristiansen.
Så selv om der var lagt op til en lang aften med et strengt program, var tiden brugt optimalt, og det var ikke til at skjule, at der har ligget timer af forberedelse bag aftenen.

En af de personer, der har lagt allermest arbejde i projektet, er Jørgen Christensen, som var den, der med inspiration fra USA i sin tid fik ideen til „Sange vi aldrig glemmer“ i Danmark, og som altså har været med til alle 10 udgaver af arrangementet.
Jørgen Christensen var yderst tilfreds med aftenens forløb, som han mente bar præg af en stille, rolig og god stemning. Der var i år blevet lagt ekstra meget vægt på de forskellige vidnesbyrd, som blev aflagt fra scenen, og fra aftenens start blev folk indbudt til at komme frem og tale eller bede med en af de medvirkende ved scenen, hvis de havde behov for det.
– Vi har fået mange tilbagemeldinger fra folk, der blev mødt af ordet, fortæller Jørgen Christensen og fortsætter:
– Det er en af de stærkeste aftener, vi har holdt.
Han var tydeligvis også selv rørt, da en af de norske medvirkende, Svein Knutsen, afgav sit vidnesbyrd. Han berettede om det store sorte fjeld, som vi alle bærer rundt på i vores liv. Men selv om vi kun har tro på størrelse med et sennepsfrø og måske frygter, at denne lille tro ikke er nok til, at vi kan blive frelst, så har Jesus sagt, at han vil bære dette fjeld for os, hvis vi blot vil lade ham gøre det.
De forskellige vidnesbyrd fra scenen var inspireret af de sange, der var på programmet, og Jørgen Christensen indrømmer, at ikke alle sange slipper igennem nøglehullet.
– Jeg er meget kritisk overfor teksterne. De må ikke kunne misforstås. De sange, vi tager med i arrangementet, er fortrinsvis gamle sange fra vækkelsestiderne. De er født igennem trængsler og bærer præg af, at sangskriveren har været igennem svære prøvelser. Sådan nogle sange åbner virkelig op for noget, fortæller Jørgen Christensen.
Han mener, at vi i dag er oppe imod mange åndsmagter, men at synge sange med centrum i det, Jesus er og gør, bevirker, at mange mennesker fødes på ny og frelses.
Jørgen Christensen lover, at der igen næste år vil blive afholdt „Sange vi aldrig glemmer“. Han drømmer om, at det skal blive i en stor kirke, så kulisserne kan blive særligt flotte.