Misundelse har erstattet accept af anger

Endnu en politiker er færdig efter at have gjort noget rigtig dumt. I den forgangne uge kom det frem, at Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt i juli måned sidste år blev stoppet af politiet på Lyngbyvejen i København for en lygtefejl. Politiet fattede mistanke om, at han var påvirket og anholdt derfor politikeren, der blev sigtet for at have kørt med kokain i blodet, altså narkokørsel.

Jakob Engel-Schmidt har lagt sig fladt ned og indrømmet, at han har været et kæmpe fjols og at der er ingen gode undskyldninger er. Han udtaler også, at hans handling er uacceptabel og har undskyldt over for kollegaer, familie og venner.

Men til trods for Engel-Schmidts utvetydige anger og uforbeholdne undskyldninger er der ingen kære mor, ingen nåde. Han mister både sin post som udviklingsdirektør hos Niels Brock og som paneldeltager på TV2 NEWS og også sin opstillingskreds for Venstre. Dermed er hans politiske og professionelle fremtid smadret.

Der er intet godt at sige om Engel-Schmidts narkokørsel og han skal naturligvis tage den straf, som loven giver ham for en sådan overtrædelse. Men er det ikke for hårdt også at fratage ham alle hverv, fordi han en enkelt gang har dummet sig gevaldigt, hvis han ellers bidrager positivt og er talentfuld, som det er tilfældet med Jakob Engel-Schmidt?

De efterhånden mange sager om politikere, der mister alt på et sekund, fordi de har begået en fejl eller et kort øjeblik ikke tænkte sig om, viser, at vi er samfund, der ikke har meget til overs for en angrende eller har viljen til tilgivelse.

Men er det ikke altafgørende at følge loven? Jo, bestemt, men vi skal også huske på, at hvis man viser ægte anger, så skal man have en ny chance. Apostlen Peter fornægtede Jesus hele tre gange, men angrede. Derfor grundlagde Jesus sin kirke på Peter. Det er grundlaget for vores kultur.

Mennesker er uperfekte og begår fejl. Når vi ikke accepterer anger, er det fordi misundelsen har taget over. Når en politiker falder, står en anden i kulissen klar til at tage over og mon ikke også nogle er skadefro? Det er ikke bare udtryk for smålighed, men det tangerer ondskab. En humant samfund tager imod den sandt angrende og giver ham en ny chance, når han har gjort bod.