Politisk strid om præsteansættelser
Kirkeminister Bertel Haarder vil give menighedsrådene ret til at ansætte ekstra præster for egen regning. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er bekymredeKirkeminister Bertel Haarder vil gerne give landets folkekirkelige menighedsråd mere selvbestemmelse. Det fremgår af et skriftligt lovforslag, som har givet masser af politisk debat, siden det blev fremsat.
Bliver lovforslaget vedtaget, betyder det nemlig, at menighedsrådene fremover selv kan ansætte en ekstra præst for egen regning. Det kan rådene ikke i dag, da det er staten, der betaler 40 procent af folkekirkepræsternes løn. Dermed er det i sidste ende op til Finansministeriet at beslutte, hvor mange præster der kan ansættes.
Menighedsrådene står derimod selv for ansættelse af kirkens øvrige personale, det har betydet, at pengene mange steder er blevet brugt på en sognemedhjælper i stedet for en præst. Fra 1996-2004 er folkekirkens udgifter til kirkefunktionærer vokset med 20 procent, mens udgifterne til præster kun er vokset med fire procent.
Og der mangler præster. Ifølge Den Danske Præsteforening mangler der i øjeblikket 40 præstestillinger i forhold til de arbejdsopgaver, der findes i folkekirken.
Alligevel får Bertel Haarder svært ved at få sit lovforslag igennem i Folketinget, hvor Regeringen tilsyneladende står alene med forslaget. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er nemlig bekymret på præsternes vegne.
Lovforslaget giver nemlig også menighedsrådene mulighed for at fyre en præst, mens præster efter den gældende lov er ansat som tjenestemænd i staten. Dermed er præstens forkyndelsesfrihed ikke sikret, mener Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe ifølge Kristeligt Dagblad.
Socialdemokraterne er bekymrede, fordi de frygter, at mange menighedsråd ikke vil have råd til at udnytte ordningen, når løntilskudet fra staten ikke følger med.
– ole
