Den aggressive regnbuekamp
Den forgangne ude har stået i regnbuefarvernes tegn. Den tilbagevendende årlige Copenhagen Pride, en LGBT-festival, der afholdes hvert år i august i København, kulminerer her i weekenden.
Den er den største fejring af Priden nogensinde og har i den grad sat sine spor på hovedstaden.
Det Kongelige Teaters facade var pyntet op i regnbuens farver, Operahuset på Holmen ligeså. Nettos butiksvinduer var klistret til med grønne, gule, lilla, blå og røde striber og i ugens tilbudsavis fra fødevarekæden var tema også forbeholdt fejringen af homoseksualitet. 7-Eleven og McDonald’s var naturligvis også med i fejringen.
I lyskasserne ved busstoppestederne reklamerede sågar Københavns Kommune med sit våbentegn på baggrund af en pastelfarvet regnbueskala med budskabet: “Love is love” (kærlighed er kærlighed). Store virksomheder som Mærsk, DSB og ZOO var også med sammen en lang række andre virksomheder, som ønsker at bakke op om mangfoldighed og kærlighed til samme køn.
Efter en biltur gennem byens centrum gennem kaskader af regnbuefarver så jeg frem til at komme til messe i den katolske kirke, som er en af de få institutioner, der endnu ikke har lagt sig helt fladt ned over for den homoseksuelle revolution, selvom kirken også kæmper med en homoseksuel lobby.
Men da jeg sidder på kirkebænken, tror jeg, at jeg ser syner. Jeg ser en regnbuefarvet blomst. Den sidder og strutter i en blomsterdekoration tæt på højalteret og griner mig lige op i ansigtet. Efter messen sørger jeg for, at blomsten bliver fjernet. En af kirkens ansatte fortæller mig, at Pride deltagere har været inde og placere blomster i kirken. Dagen forinden havde regnbueblomsten siddet i en skulptur, der forestiller Jomfru Maria, der sidder og holder den døde Kristus, der lige er taget ned fra korset.
Den homoseksuelle er lobby er invasiv, aggressiv og tåler ikke at blive modsagt. Den regnbuefarvede blomst ved højalteret signalerer til os troende, at intet regnes for helligt. Alle skal bøje sig for den golde, ufrugtbare seksualitet, som intet nyt liv fører med sig. Når det er så vigtigt for homoseksuelle at få samfundets accept, bekræftelse og uhørt megen opmærksomhed gennem Copenhagen Pride, er det fordi de inderst inde godt ved, at homoseksualitet ikke er i overensstemmelse med hverken naturens eller moralens orden.
Det er derfor, de råber højere og højere, selvom de har allerede opnået alle rettigheder, som de har kæmpet for.
