Britta Krarup: – Nyder at hvile mig i Jesu favn
Britta Krarup er syg af kræft og har dagligt mange smerter. Hun er glad for livet, men glæder sig til at møde JesusBritta Krarup sagde forleden: – Jeg nyder sådan at hvile i Jesu favn. Hvor er det dejligt at være hans barn.
Britta Krarup er kendt i mange kristne kredse i folkekirken og i mange frikirker. I mange år har hun været en meget brugt taler, ikke mindst omkring menneskers heling efter psykiske sår, og hun har haft en værdifuld samtaletjeneste, hvor folk kunne søge hende på hendes kontor på Drejervej på Nørrebro. Ofte fandt man hendes billede i Udfordringen i forbindelse med en annonce fra et møde. Men det er ved at være længe siden nu og mange spørger: Hvad er der blevet af Britta? Hvordan har hun det?
Mange ved, at Britta Krarup fik kræft, blev opereret og kun fik stillet få år i udsigt. Det er mange år siden nu. Gud gav hende flere år end lægerne, men lægerne giver hende ikke lige så lang tid nu, som hun har fået. Selv siger Britta: – Det er ikke afgørende, om Jesus henter mig om et halvt år eller om 10 år. Jeg er parat, og jeg glæder mig til at møde Jesus. Jeg er glad for livet, men jeg glæder mig også til at møde Jesus.
Britta er syg, meget syg. Kræften har bredt sig til bækkenpartiet. Hun har konstant smerter, som dulmes af morfinplaster og anden smertestillende medicin, ligesom hun får medicin mod den kvalme, som følger af morfinen. – Men lige bortset fra det har jeg det godt, siger Britta Krarup til Udfordringen.
Britta Krarup ser stadig godt ud, er meget smilende og glad, et positivt menneske. Som min kone siger: – Britta bærer sygdommen med ynde.
Britta tager ikke nye mennesker i samtale, men fortsætter med nogle af dem, hun tidligere har haft i samtale, og er således fortsat i tjeneste. Men hun kan blive nødt til at melde afbud med kort varsel, hvis hun har det for dårligt. Hun har gode dage og dårlige dage, men smerterne er der altid. Hun klarer fortsat sig selv med indkøb, rengøring, vask og madlavning, og hun nyder at være sammen med Jesus.
Hun glæder sig over mange vidnesbyrd om mennesker og fra mennesker, der er blevet guddommeligt helbredt. Men glæder sig også over, at man kan opleve Guds trofasthed og nærhed midt i sygdommen. Vores livskvalitet er ikke afhængig af vores helbredstilstand, men af at leve lige midt i Guds favn.
