Præsten, der ikke ville lyve…
Man kan synes, det er ligegyldigt, om præsten døber ”i” eller ”til” Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Men for præsten i Snedsted, Bent Feldbæk Nielsen, blev det et principspørgsmål, som kostede ham jobbet for 20 år siden.
I virkeligheden handlede sagen om, hvor vidt en præst med god samvittighed kan love, at dåben alene frelser.
Bent Feldbæk mente, at der også skulle en personlig beslutning og omvendelse til. Det passer med, hvad vi læser i Ny Testamente.
Jesus siger jo ikke blot ”Døb dem!” – men også ”lær dem alt, hvad jeg har befalet jer”. Jesus sagde: ”Omvend jer, for himmeriget er kommet nær.” Og ”Kom og følg mig!”
Peter sagde i sin store tale på pinsedagen: „Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!“ Og gennem alle brevene bekræftes det, at det er et vigtigt, personligt valg, om du vil være kristen.
Hvis dette er nyt for dig, så læs Ny Testamente uden filter. Du vil blive overrasket over, hvor tydeligt og stærkt det står.
Bekvemmeligheds-kristendom
Alligevel har der i de gamle kristne kulturer udviklet sig en bekvem kompromis-teologi. Den siger fromt, at det udelukkende er Gud, der handler. Ja, som altid i løgn er noget sandt. Men behøver vi så ikke omvende os? Bliver alle bliver frelst, uanset hvad?
Nej, denne teologi er helt i strid med Ny Testamentes kristendom, og den er opstået, for at kirken ikke skulle vække anstød, men blive accepteret og anerkendt af alle.
Men det hjælper jo ikke noget, om hele verden anerkender dig, hvis Gud ikke gør. Vi kan ikke med flertal afgøre, hvad der er sandt.
Og på dommens dag vil mange præster, biskopper og kristne ledere blive stillet til ansvar for ikke at have sagt sandheden. For at være skyld i, at andre gik fortabt…
Det, man ikke snakker om…
Det er en meget alvorlig sag i sin forkyndelse eller i samtaler med andre at ”tilpasse evangeliet”, så det mister sin kraft.
Troende kristne vil da også sjældent forkynde et direkte falsk evangelium. Men fristelsen er stor til at UNDLADE at tale om det svære, fx at vi skal omvende os fra vores synder og leve et liv i efterfølgelse; og at vi ikke bare automatisk havner i himlen, men at der desværre også findes et helvede – for det er Jesu egne ord.
Derfor talte Jesus så indtrængende til sin samtid om at vende om og komme til Gud. Derfor udholdt apostlene og andre kristne både lidelser og død for at bringe evangeliet ud – bl.a. til os.
Hvorfor skulle de – eller vi – bruge tid og kræfter på det, hvis det var ligegyldigt, om vi hørte det og tog imod?
Den falske forkyndelse om alles frelse og den stiltiende accept af snart sagt alle former for synd, betyder også, at det bliver meningsløst at drive mission. Nogle missionsselskaber er da også slået over i næsten udelukkende at drive ulandshjælp.
Og man har så travlt med at blive anerkendt, at nogle også mener, at alle religioner nok fører til Gud – hvem han så ellers er.
Men disse tydelige frafald fra bibelsk kristendom bekymrer sjældent biskopperne. Man kan som præst slippe afsted med at sige, at Gud bare er et begreb. Eller at han slet ikke er til.
Hvis en troende præst derimod forkynder det ægte evangelium, som vi finder i Ny Testamente, så falder hammeren. Som det skete overfor den uskyldige Feldbæk.
Bed om en øjenåbner
Som lægfolk må vi derfor være bevidste om, hvilke ledere, vi lytter til, og hvilke bøger vi læser osv. Det vi tror på og forkynder, skal stemme overens med Ny Testamentes kristendom.
Det er bedre at se sandheden i øjnene end at gå rundt med en sæk over hovedet. Det uhyggelige er nemlig, at når vi lukker øjnene for sandheden på et område, så breder blindheden sig, så vi til sidst ikke længere kan se, hvad der er sandt.
Kuren imod denne blindhed er at bede Gud åbne vores øjne igen. ”…for når Gud taler, er der både liv og kraft i hans ord. De er skarpere end noget tveægget sværd og er i stand til at trænge ind i hjertets inderste kroge. Guds ord afslører vores hemmeligste tanker og motiver, og de sætter skel mellem det sjælelige og det åndelige.” (Hebr.brevet 4,12)
Den kur har vi alle brug for.
Læs også: Hans holding kostede ham præstejobbet